Vold/trusler
3   27

Nye tal: Chikane, trusler og vold mod lærere er ikke noget særsyn

Mere halvdelen af lærerne i en ny undersøgelse er blevet kaldt nedværdigende ting som kælling, luder og idiot. Hver fjerde er blevet slået. Den gode nyhed er, at meget få lærere oplever at blive udstillet på sociale medier.

Flere undersøgelser har gang på gang de seneste år slået fast, at vold og trusler ikke er en sjældenhed i folkeskolen. De seneste tal er ingen undtagelse, og det bekræfter at trusler og vold ofte finder sted, slår en ny rapport fast. Knap 2200 undervisere fra 98 skoler har deltaget i undersøgelsen.

"Hyppigheden af chikane, trusler om vold og vold er forholdsvis høj i folkeskolen sammenlignet med andre arbejdspladser", konkluderer forskerne i projektet 'Chikane, trusler og vold mod undervisere i folkeskolen', som Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står bag. Forskningsprojektet undersøger over tre år udviklingen og risikofaktorer for vold og trusler. De er netop udkommet med deres baselinerapport, som udgør fundamentet for det videre arbejdet.

Grimme ord og spark

Her svarer over halvdelen af de adspurgte folkeskolelærere, at de har oplevet at blive kaldt nedværdigende ting som fx kælling, luder og idiot. Mindst en gang månedligt oplever 15 procent, at de decideret er blevet råbt ad eller skældt ud på en truende facon, mens knap 8 procent er blevet truet med en genstand.

Artiklen fortsætter under banneret

I forhold til vold svarer 20 procent, at de sjældent bliver slået, men at det dog sker, mens ni procent svarer, at det sker månedligt eller oftere. 7,4 procent af underviserne er blevet skubbet til mindst en gang månedligt, og også knap syv procent af lærerne har været udsat for blive sparket mindst en gang månedligt. 20 procent oplever at blive sparket sjældnere. Desuden konkluderer undersøgelsen, lige som lignende undersøgelser, at hændelser med vold, trusler og chikane oftest forekommer fra elever i indskolingen og mindst fra elever i udskolingen. Til gengæld forekommer hændelser, såsom at ens ting bliver gennemrodet eller ødelagt forholdsvis sjældent, ligesom de færreste oplever chikane fra forældre.

Om undersøgelsen

Tallene i denne artikel stammer fra de første delresultater fra forskningsprojektet: "Chikane, trusler og vold mod undervisere i folkeskolen". Projektet gennemføres i perioden 2018-2021 af Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Forskningsprojektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Spørgeskema er blevet sendt ud til 4.941 medarbejdere på folkeskoler, af dem har 2.184 svaret. Heraf er 1621 lærere. De øvrige grupper tæller blandt andet pædagoger og børnehaveklasseledere.  

"Vi lavede en tilsvarende mindre undersøgelse for Undervisningsministeriet sidste år, og det er meget små forskelle, vi finder i denne undersøgelse. Det underbygger, at det, vi ser i tabellerne, er niveauet på folkeskolerne", forklarer seniorforsker og projektleder Lars Peter Sønderbo Andersen, cand. psych. og ph.d fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

Den gode nyhed er, at meget få undervisere oplever at blive udstillet på sociale medier. Forskerne havde ellers en hypotese om det modsatte, inden de gik i gang.

"Man læser overskrifter om lukkede facebookgrupper, hvor lærere bliver sablet ned. Og ja det sker, men det sker meget sjældent og kun for meget få", fortæller Lars Peter Sønderbo Andersen.

Lærere bliver fulgt

Den netop udgivne rapport er første del af forskningsprojektet "Chikane, trusler og vold mod undervisere i folkeskolen", som løber over tre år fra 2018-2021. I den kommende tid taler forskergruppen med skoler om deres indsatser mod vold og trusler, og om et år spørger de igen de samme lærere om deres oplevelser.

"Vi undersøger, om der er nogle faktorer målt i år, som øger risikoen for, at man bliver udsat for vold og trusler næste år", forklarer han og fortæller, de fokuserer på organisationens opbygning som øger risikoen for vold, frem for at se om det fortrinsvist er mænd/kvinder eller lærere/pædagoger, der er udsatte.

"Vi ser på det man kan justere på - arbejdsmiljø, tillid i organisationen, samarbejdet i teams. Er der tryghed på arbejdspladsen i forhold til at tale om de her ting? Det kan man forestille sig influerer på, hvor sårbar man er for at blive udsat for de her hændelser". 

Inklusion er ikke hele forklaringen

Inklusion er efterhånden blevet den almindelige forklaring, når der bliver talt om vold og trusler. Ifølge Lars Peter Sønderbo Andersen er det dog ikke alene inklusion, der er synderen. I øjeblikket er projektgruppen i gang med at tale med skoler og finde ud af, hvad der sker, når vold og trusler opstår, og hvordan det bliver håndteret.

"Inklusion er en brik i det store billede. I rapporten fra sidste år, fortalte mange lærere, at børnekulturen har ændret sig, og at børn har sværere ved at indgå i sociale fællesskaber. Børn har nogle andre forventninger til at komme i skole end tidligere. I undersøgelsen fandt vi også at konflikter ofte sker om eftermiddagen. Alt det lagt sammen giver en risiko", siger Lars Peter Sønderbo Andersen og understreger, at de fleste lærere, han har talt med indtil videre, er positivt stemt over for inklusion, men at der kan være nogle vanskelige vilkår at arbejde under.

"Den endelig rapport er færdig i 2021, og der får vi mange flere detaljer på plads, fx om der er forskel på lærernes køn og alder, om det er stor eller lille skole, om der er socioøkonomiske forskelle og skolernes arbejdsmiljø. Vores hypotese er, at det handler om hvordan man organiserer sig på skolerne og hvor systematisk man arbejder med vold og trusler og har fokus på det forebyggende klima", siger han.

DLF: Dybt bekymrende

I Danmarks Lærerforening ser formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget Thomas Andreasen med stor alvor på de nye tal for chikane, vold og trusler mod lærere. 

"Det er dybt bekymrende, at vi nu igen får slået fast, at niveauet for vold og trusler er meget højt i folkeskolen", siger Thomas Andreasen og peger på, at det også er bekymrende, at antallet af hændelser ikke er faldet trods den store opmærksomhed, der har været på at mindske vold og trusler igennem de seneste år.

"Der er taget gode initiativer fra os i Danmarks Lærerforening og fra Undervisningsministeriets side, og det kan have været med til at bremse udviklingen, men vi ser fortsat et alt for højt antal af hændelser, og det overrasker mig desværre ikke. Det stemmer godt overens med det indtryk, jeg havde, inden jeg så disse tal".

Thomas Andreasen fortæller, at det er en problemstilling, som DLF har stort fokus på og vil tage op med den nye undervisningsminister, der kommer.

Inklusion på fuldt blus

Fagbladet Folkeskolen har siden efteråret kørt temaserien #inklusion, hvor mange lærere har fortalt om deres oplevelser med inklusion, og at det i flere tilfælde har ført til hændelser med vold og trusler. Thomas Andreasen har læst disse historier fra hverdagen, og han kender selv til flere andre. Han ser derfor en tydelig sammenhæng mellem lærernes oplevelser med inklusion og tallene fra baselinerapporten.

"Tallene om vold og trusler er steget parallelt med, at inklusionen har fået fuldt blus over de seneste fem-seks år", siger han og tilføjer, at han ser et fællestræk i flere af beretningerne. 

"De elever, som er sårbare eller har det svært og som tidligere ville have fået hjælp i et specialtilbud, bliver ofte elev nummer 26 og 27 i en almindelig klasse uden en ekstra lærer til at tage hånd om dem. Eleverne ikke magte de krav, der bliver stillet dem, og nogle af dem vælger i afmagt at reagere på denne måde. Så ja, jeg ser en klar sammenhæng mellem den øgede inklusion og niveauet for vold og trusler". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.018 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.721 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen