67-årige Marianne arbejder 15 timer om ugen: ”Jeg har det som blommen i et æg”

”Jeg bliver glad af at gå på arbejde.”

Marianne Mørch er på vej mod de 68 år, men ulig mange af sine jævnaldrende fagfæller er hun fortsat i jobbet, på nedsat tid. Og begejstringen nærmest strømmer ud af hende. For hun elsker sit lærerjob på deltid.

Selvom dåbsattesten viser 67½ år, så kan hun stadig rigtig godt lide det faglige; det at lave god undervisning og konstruere undervisningsforløb. Derudover nyder hun samværet med børnene og fællesskabet med kollegerne.

”Hvis jeg gik på pension, ville der mangle noget, og jeg ville være nervøs for at falde af på den – blive kedelig og drikfældig, og her får jeg et fællesskab forærende,” lyder det fra Marianne Mørch – eller MØ – som hun bliver kaldt af kollegerne på Bagsværd Skole.

Når hun fortsat arbejder som dels dansklærer på 4. årgang og som en af to ledere af skolens kor, så handler det om, at både hendes kolleger og ledelse har bakket op om og været løsningsorienterede omkring deltidsarbejde.

”Havde jeg fået nej til nedsat tid og fået at vide, at det bruger vi ikke her, så var jeg stoppet som lærer,” fortæller hun.

Bliver mere træt

Dermed er Marianne Mørch et levende eksempel på, hvad der skal til for at lykkes med regeringens ambition om at fastholde flere lærere – herunder seniorlærere – i job.

For som både DLF, Lærernes a-kasse og fraktion 4 – pensionisterne i DLF slog fast i en artikel på folkeskolen.dk/senior fornyelig, så er bedre seniorvilkår og ikke mindst mulighed for nedsat tid helt afgørende.

På Bagsværd Skole blev Marianne Mørch ikke mødt med en en blank afvisning i forhold til ønsker om nedsat tid, men i stedet har hun fået en løbende reduktion i arbejdstiden.

I august 2021 takkede hun som 62½-årig ja til de 175 timers aldersreduktion i overenskomsten, så hun kom ned på 33,33 timer ugentligt. Siden august 2024 har hun været nede på 24 timers arbejdstid, og fra dette skoleår er hun på 14,24 timer – 10 undervisningslektioner plus forberedelse.

”Med alderen bliver man mere træt, og det har gjort en kæmpe forskel for mig at gå fra 24 til knap 15 timer, og med 15 timer er jeg grundlæggende glad for at gå på arbejde. Jeg har masser af overskud, så jeg får både strikket, sunget i kor, trænet to gange om ugen, og jeg har tid til både mand, børn, børnebørn og sommerhus,” fortæller hun.

Hvor Marianne Mørch sidste skoleår fik et ”dumt” skema, hvor hendes ønsker om fridag og mødetider ikke blev indfriet, så har hun i år fået et ”totalt lækkert skema”.

Mandag har hun lektioner fra klokken 11.45-14.15, onsdag har hun lektioner fra 9.30-11.30 og torsdag fra klokken 8-11. Både tirsdag og fredag er fridage.

”Så kan jeg hente mit ene barnebarn på to år hver tirsdag og altid holde en lang weekend, og det betyder meget.”

Jeg går til lærer

Sidste skoleår brokkede Marianne Mørch sig gevaldigt over skemaet hjemme i andelslejligheden på Østerbro i København, men hendes mand Lars, der i en alder af 69½ år fortsat arbejder 18 timer om ugen som fritidspædagog og musikpædagog i Rudersdal Kommune, gav hende en lille opsang.

”Hvis du bliver ved med at brokke dig, synes jeg, at du skal lade være med at 'gå til lærer', for der er ingen, der tvinger dig, sagde han. Og han har jo ret, og det er også sådan, jeg ser det; at gå på arbejde som lærer er noget, jeg går til af lyst,” siger hun.

I dette skoleår er der ingen brok – kun glæde over, at kolleger og ledelse ønsker at beholde ”en gammel krage” som hende.

På Bagsværd Skole arbejder de i selvstyrende team, og inden Marianne Mørch gik til ledelsen med et ønske om at fortsætte dette skoleår på knap 15 timer, talte hun med sin matematikkollega i teamet om, hvad hun tænkte om, at hendes nærmeste samarbejdspartner blev en dansklærer på stærkt nedsat tid.

”Jeg ved selv, hvor svært det kan være at have deltidslærere som kolleger, så jeg bad hende sove på det. Men hun sagde bare; jeg skal ikke tænke over noget som helst, for med dig ved jeg, hvad jeg får. Det blev jeg selvfølgelig skideglad for, og derefter gik jeg til ledelsen som fandt en løsning.”

Blandt andet er der kommet en ekstra lærer med en god portion timer ind i det selvstyrende team – så de nu er tre i stedet for to lærere i teamet.

Hvor en tidligere undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen har slået fast, at stort set ingen lærere får tilbudt seniorsamtaler, så har Marianne Mørch heller ikke fået en direkte seniorsamtale. I stedet er ønskerne om deltid taget til den årlige MUS-samtale.

”Min ledelse har været meget søde og positive, men samtalerne om deltid er sket meget på min foranledning,” siger hun.

Vil gerne fortsætte

Den første aldersreduktion på de 175 timer var med nedgang i løn, men bibeholdelse af pension. De efterfølgende reduktioner har været med nedgang i både løn og pension.

”Hverken min mand eller jeg er tjenestemænd, men det kan sagtens rende rundt. Vi bor i en billig andelslejlighed, og nu er vi begge pensionister og får udbetalt tillægspension, fordi vi ikke er begyndt at bruge af vores egne pensioner endnu,” fortæller hun.

Selvom alle vennerne er gået på pension, og ingen af dem helt fatter, hvad det er Marianne Mørch og hendes mand Lars har gang i, når de fortsætter med at arbejde, så vil hun ikke afvise, at de fortsætter nogle år endnu.

”Vi har masser af skavanker, men vi fejler ikke noget farligt, og vi kan grundlæggende godt lide at gå på arbejde. Så jeg tager et år ad gangen,” konstaterer Marianne Mørch.

Umiddelbart kunne hun godt tænke sig at fortsætte, og hendes kormakker i skolekoret er da heller ikke meget for at tale om, at han måske snart skal finde en anden makker end Marianne Mørch.

”Vi er et godt makkerpar. Han er gudsbenådet på klaver, og jeg er sådan en rigtig Lotte Kærså med trommer og rytmeinstrumenter, og når jeg siger, han skal begynde at finde en afløser til mig, propper han bare fingrene i ørerne,” fortæller hun.

Bifald til regeringens ambition

Regeringens ambition om at fastholde flere lærere – herunder seniorer – bifalder Marianne Mørch i den grad, for ældre lærere kan bidrage med både erfaring og noget ro.

”Vi har nok også en lidt større pytknap, men især roen kendetegner de ældre lærere. Så selvom det ikke er så nemt at komme op for gulvet længere for eksempel i idræt, så kommer vi med noget erfaring, og vi kan noget med struktur og naturlig autoritet,” siger Marianne Mørch.

Så selvom det skemateknisk er rigtig bøvlet at have mange lærere på deltid, så får regeringens ambition hendes fulde opbakning.