Det er positivt, men langt nemmere sagt end gjort.
Sådan kan man opsummere reaktionerne på regeringens ambitioner om at fastholde flere lærere i jobbet så længe som muligt samt tiltrække flere pensionerede lærere til job i folkeskoen.
For om man spørger hos Danmarks Lærerforening, Lærernes a-kasse eller pensionistfraktionen i DLF, er alle positive stemt over for, at regeringsgrundlaget direkte italesætter behovet for fastholdelse og tiltrækning. De ser alle tre parter både seniorlærere og pensionerede lærere som en del af løsningen i forhold til den akutte lærermangel, vi som samfund står over for.
”Det er hamrende positivt, at regeringen skriver sig ind i den forståelse, at vi har brug for så mange som muligt inden for vores felt, og at seniorer og pensionerede lærere kan være en del af løsningen. Men vi står også på en brændende platform i forhold til lærermangel, så det er død og pine nødvendigt at gøre noget,” siger Morten Refskov, formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.
Nedsat tid er helt afgørende
Skal det lykkes at fastholde flere seniorlærere i jobbet, peger både Morten Refskov, a-kassedirektør Lars Mortensen og Gitte Mailand, hovedstyrelsesmedlem i DLF som repræsentant for pensionisterne, på bedre seniorvilkår og ikke mindst mulighed for nedsat tid som helt afgørende.
”Hvis vi skal fastholde seniorlærere, så er nedsat tid og fleksible rammer det vigtigste – med mulighed for nedsat tid som det allervigtigste. Det er i høj grad et spørgsmål om ressourcer,” siger Morten Refskov og fortsætter:
”I en skole, hvor der gennem årene er skåret og skåret i antal lærere, er det en meget svær logistisk opgave at løfte ude på skolerne, fordi nedsat tid og fleksibilitet for den ene potentielt er en besværlighed for den anden. Skal det lykkes at fastholde seniorer, kræver det, at der investeres i betydeligt flere lærere.”
Måske behov for lovgivning
Efter endnu en overenskomstfornyelse i foråret 2026, hvor arbejdsgiverne, ifølge Morten Refskov, igen var træge og modvillige i forhold til at gøre noget omkring seniorvilkår ud over den allerede eksisterende rammeaftale for seniorvilkår, efterlyser han andre løsninger.
Der er endnu ikke taget stilling til den konkrete udmøntning af initiativet i regeringsgrundlaget, herunder hvilke ministerier, der vil blive inddraget i arbejdet
Undervisningsministeriet
”Rammeaftalen ser fin ud på papiret med mulighed for fleksible rammer og krav på en seniorsamtale, men ingen af delene sker i det nødvendige omfang, fordi det står og falder med ressourcer. Kommunerne ser langt hen ad vejen nedsat tid som en begrænsning af arbejdsudbuddet, så vores medlemmer får hverken seniorsamtaler, tolærerordninger, opgavejusteringer eller mulighed for nedsat tid, og så stemmer de med fødderne og stopper i jobbet,” forklarer Morten Refskov.
Så selvom DLF bestemt foretrækker rammeaftaler, er de også åbne over for lovgivning, hvis det er nødvendigt.
”Hvis den altoverskyggende barriere skal væk, kræver det en større villighed til at tage særlige hensyn, og det forudsætter ressourcer. Vilkårene kan selvsagt sikres via overenskomster, men vi kan heller ikke afvise, at der er et lovgivningsbehov på det her felt” siger han.
Vigtige seniorsamtaler
Lars Mortensen, administrerende direktør i Lærernes a-kasse, peger generelt på bedre rammevilkår for folkeskolen som en vej til både fastholdelse og tiltrækning.
”Vi skal tale faget og området op, samtidig med at vi retter op på de udfordringer, der er. Så får vi flere til at søge uddannelsen, vi får de ældre til at have lyst til at blive, og vi får unge som ældre, der har forladt faget til at vende tilbage,” siger han.
Samtidig mener han, at skolelederne ude på de enkelte skoler skal være proaktive i forhold til at fastholde seniorer.
”Det er jo ris til egen røv, hvis man står og mangler lærere, og man så ikke sørger for at holde på dem, man har. Så de her seniorsamtaler om, hvad man kan gøre for at holde på den enkelte lærer, er vigtige, men samtalen skal tages længe før beslutning om pensionering,” siger Lars Mortensen.
Pensionerede lærere som ressource
Når det gælder pensionerede lærere, ønsker regeringen at ”fjerne barrierer for, at pensionerede lærere med flere kan gå direkte ind i undervisningen som en direkte ressource.”
Derudover kan man læse under punkt 10 ”Et moderne og fleksibelt arbejdsliv”, at regeringen vil ”styrke et mere rummeligt arbejdsmarked blandt andet for seniorer,” og at man vil lempe modregningsreglerne for efterløn og tidlig pension for at gøre det mere attraktivt at arbejde i en sen alder. Derudover vil de blandt andet give mulighed for at sætte sin ratepension på pause ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Modregning af lønindtægt i folkepensionen blev afskaffet tilbage i juni 2023 – med tilbagevirkende kraft fra januar 2023.
”Der er fortsat noget lovgivningsmæssigt omkring modregning i efterløn og samspilsproblemer med pensionsopsparinger, som skal ryddes af vejen, da det er to væsentlige barrierer,” siger Morten Refskov.
Derudover peger han på det rent praktiske, logistiske og på kulturen ude i kommunerne som de store barrierer.
”Der er ikke fornøden tradition for at se pensionerede lærere som en ressource – måske fordi det ikke hidtil har været nødvendigt. Den opfattelse er vi nok nødt til at justere, hvis vi skal sikre elevernes retskrav på undervisning med uddannede lærere,” siger han.
Mindsk den bratte overgang
Gitte Mailand peger på den bratte overgang mellem arbejde og pension som en barriere for at få pensionerede lærere til at tage timer på skolerne.
”Når du først er stoppet og gået på pension, så er det for mange et endegyldigt farvel, og skal nogle af de pensionerede lærere retur, så bliver det lystbetonet, og det kræver en meget høj grad af fleksibilitet og nogle helt konkrete opgaver, som de har lyst til og kan se sig selv i,” siger Gitte Mailand.
Hun peger også på en behovet for en kulturændring – og måske også en bearbejdelse af en form for aldersdiskrimination.
”Mange steder betragter man ikke ældre og pensionister som en ressource, så der er nogle fordomme, der skal arbejdes med,” siger hun.
For de helt nyslåede pensionerede lærere tror hun, at barriererne vil være væsentligt mindre, hvis skolerne søger for at holde en meget tæt kontakt med de netop pensionerede lærere.
”Mange lærere oplever det som et kæmpe spring og meget brat overgang at gå fra arbejde til pension, så en tæt kontakt de første år med mulighed for at gå ind i enkelte timer, enkelte fag, agere mentor eller andet, ville være en god overgang til pensionen, og mange vil sætte pris på den fortsatte tilknytning – det at blive påskønnet,” mener Gitte Mailand.
Håber, det er mere end ord
Pensionisternes egen indstilling kan også være en barriere, fordi mange pensionerede lærere har en indgroet holdning om, at de ikke vil ind og tage job fra yngre lærere.
”Det skal jo ikke være en kommunal spareøvelse eller en situation, hvor pensionerede lærere tager job fra andre, men pensionerede lærere kan bruges som vikarer og dér, hvor vi har en mangelsituation,” siger Gitte Mailand.
Hun håber, at regeringen rent faktisk mener det, de har skrevet – og at det er mere end blot ord nedfældet på et papir.
”Jeg har en vis skepsis, for det er gode ord, men hvordan det skal vise sig i virkeligheden, er sværere at se. Det vil i hvert fald komme til at koste noget,” siger hun.
Foreløbig ligger arbejdet med at fastholde seniorlærere og tiltrække pensionerede ikke lige først for hos regeringen.
Folkeskolen.dk/senior har forgæves forsøgt at få svar på proces, tidshorisont og ressortministerium for arbejdet, men i et svar fra Undervisningsministeriet lyder det:
”Der er endnu ikke taget stilling til den konkrete udmøntning af initiativet i regeringsgrundlaget, herunder hvilke ministerier, der vil blive inddraget i arbejdet.”
Regeringen vil have de ældre lærere til at undervise – men vejen er lang
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.