Lærere, der den 31. marts 2000 er indplaceret på løntrin 24, 25, 27, 29, og børnehaveklasseledere på trin 21, 23, 25 går på ny løn. Alle, der ansættes fra den 1. april 2000 og fremover, kommer også på ny løn.

Lønmodellen

Den ny lønmodel består af centralt aftalte elementer:

- grundløn

- kvalifikationsløn

- en række obligatoriske funktionsløndele

samt en række decentrale elementer, der skal/kan aftales mellem kreds og kommune.

Grundløn

Grundlønnen dækker de opgaver, man har, når man er nyuddannet/nyansat.

Grundlønnen er for lærere løntrin 26 og for børnehaveklasseledere løntrin 23.

Allerede ansatte på højere løntrin end grundlønnen

Lærere, der den 31. marts 2000 er på højere løntrin end trin 26, men lavere end løntrin 31, rykker et antal løntrin.

Børnehaveklasseledere, der på denne dato er på højere løntrin end løntrin 23, rykker også. Det samme gør børnehaveklasseledere, der netop er på løntrin 23.

Det sker for at sikre, at også denne 'mellemgruppe' får et umiddelbart lønløft i forbindelse med overgangen til ny løn.

Det er aftalt således:

- Lærere på løntrin 27 og 29 kommer på løntrin 30.

- Børnehaveklasseledere på løntrin 23 kommer på trin 24, og de på trin 25 kommer på trin 26.

Kvalifikationsløn

Erfaring er en kvalifikation. Der er for alle på ny løn aftalt en kvalifikationsløn for erfaring. Den udmøntes som 2 'lønhop':

- Efter 4 års ansættelse kommer lærere på løntrin 30 og børnehaveklasseledere på løntrin 26.

- Efter yderligere 4 år (dvs. efter i alt 8 år) kommer lærere på løntrin 35, børnehaveklasseledere på løntrin 28.

Hvis en lærer/børnehaveklasseleder på ny løn får andre lokalt eller centralt aftalte løndele, lægges disse oven i lønnen på de nævnte løntrin.

En lærer, der ansættes efter den 1. april 2000, vil være sikret en begyndelsesløn, der er 2 løntrin højere end i dag. Sammen med det nye undervisningstillæg - se senere - er det en årlig lønforbedring på cirka 11.000 kr. Løntrin 35, der er den nye slutløn, opnås efter 8 år, hvor det i det nuværende lønsystem tager 12 år at komme på trin 35. Ud over selve lønstigningen giver den højere begyndelsesløn også en positiv afsmitning på lærerens pensionsforhold.

Hvis man ansættes i en anden kommune, får man medregnet sin tidligere ansættelse i folkeskolen, når det afgøres, hvilket kvalifikationsløntrin man skal indplaceres på.

Andre former for kvalifikationsløn

Ud over den centralt fastsatte obligatoriske kvalifikationsløn for erfaring (efter henholdsvis 4 og 8 års ansættelse) gælder følgende om kvalifikationsløn:

Kvalifikationsløn ydes for den enkelte medarbejders kvalifikationer. Det er et grundprincip, at kvalifikationer og erfaring, der er opnået forud for og under ansættelsen, indgår i den lokale lønfastsættelse. Kriterierne tager udgangspunkt i objektive forhold. Kvalifikationsløn kan aftales som løntrin eller tillæg.

Aftalen fastslår, at nogle kvalifikationer skal udløse kvalifikationsløn, mens andre kvalifikationer kan give kvalifikationsløn, hvis kreds og kommune er enige om det.

Der skal lokalt indgås aftale om kvalifikationsløn til lærere og børnehaveklasseledere, der har gennemgået, eller som gennemgår pædagogiske diplomuddannelser.

Foreningen forventer, at flere af folkeskolens funktionsuddannelser, f.eks. speciallæreruddannelsen og skolebibliotekaruddannelsen, i fremtiden vil blive oprettet som diplomuddannelser. Det er derfor nævnt, at aftalen også omfatter de diplomuddannelser, der oprettes i overenskomstperioden.

Der skal lokalt tages stilling til hvilke andre former for videreuddannelse, der skal indgås kvalifikationslønaftaler for. Dette kan ske, ved at kredsen indgår forhåndsaftaler med kommunen om, at bestemte uddannelser eller et bestemt antal efter- og videreuddannelsestimer altid udløser et bestemt tillæg, eller ved at kredsen indgår i forhandling i den konkrete situation.

Der er i aftalen nævnt eksempler på hvilke andre kvalifikationer, der kan aftales kvalifikationsløn for:

- specialviden med særlig betydning for skolens arbejde

- særlig faglig eller pædagogisk viden

- anden erhvervserfaring med betydning for jobbet

- erfaring fra flere arbejdssteder

- jobrokering

Hvad er funktionsløn

Funktionsløn gives ud over den centralt aftalte løn (samt de centralt aftalte løntrin) for varetagelse af aftalte opgaver. Funktionsløn kan aftales som tillæg eller løntrin.

Funktionsløn for undervisning

Da undervisning er skolens kerneydelse, er der til alle lærere og børnehaveklasseledere på ny løn aftalt funktionsløn for undervisning ud over 300 årlige timer (svarende til 10 ugentlige lektioner i 40 uger). Tillægget er på 22,12 kr. pr. time og er pensionsgivende.

Hvis man har mere end 750 årlige undervisningstimer (svarende til 25 ugentlige lektioner i 40 uger), får man i alt 77,42 kr. pr. time ud over de første 750.

En lærer underviser i dag i gennemsnit ca. 630 timer årligt (svarende til 21 ugentlige lektioner). Selv om en lærer under den kommende arbejdstidsaftale løser fuldstændig de samme opgaver som i dag, skønnes det, at en sådan lærers undervisningstimetal på papiret som en gennemsnitsbetragtning vil stige fra 630 timer til ca. 660 timer. Det skyldes den bredere definition af undervisningsbegrebet, hvor eksempelvis lejrskoler vil blive opgjort som undervisning. Lærerne vil altså som følge af den bredere definition af undervisningsbegrebet nå hurtigere op på de undervisningstimetal, der udløser undervisningstillæg.

Undervisningstillægget for 660 årlige timer udgør 7.963 kr.

En typisk børnehaveklasseleder underviser p.t. 600 timer årligt (svarende til 20 ugentlige lektioner). Børnehaveklasseledere vil - selv om de løser de samme opgaver som i dag - under den nye aftale hurtigere nå op på et undervisningstimetal, der udløser undervisningstillæg. Det skyldes den bredere definition af undervisningsbegrebet (se ovenfor).

Undervisningstillægget for 630 årlige timer udgør 7.300 kr.

Et af de centrale punkter i lønforhandlingerne har været livslønnens størrelse i forhold til livslønnen i det nuværende anciennitetslønsystem. Med den indgåede aftale har foreningen sikret, at livslønnen for en lærer på ny løn er på 99,8% af livslønnen for en lærer på anciennitetsløn. Denne beregning bygger på en lærer, der i hele sit ansættelsesforhold (35 år) i skolen ikke får et eneste funktions- eller kvalifikationstillæg udover undervisningstillægget og hvert år har 660 undervisningstimer (opgjort efter det nye bredere undervisningsbegreb). En tilsvarende beregning for en børnehaveklasseleder, der underviser 630 timer årligt, viser, at livslønnen når over 100% af den nuværende.

De centralt aftalte løndele, der er nævnt ovenfor, suppleres med lokale lønaftaler mellem kreds og kommune. Nogle er i den centrale aftale fastlagt som 'skal-aftaler', hvor funktionen er defineret centralt, men hvor størrelsen af lønnen aftales lokalt. Andre decentrale lønaftaler kaldes 'kan-aftaler'. Her er ingen centrale forskrifter, men eksempelvis vejledning om, hvilke funktioner der kan indgås lokalaftaler om.

Mere om funktionsløn

Det fastslås i aftalen, at der for nogle opgaver skal gives funktionsløn. I nogle tilfælde defineres det i aftalen, hvor meget der skal betales i funktionsløn for opgavevaretagelsen, i andre tilfælde fastslås det blot, at der skal gives funktionsløn for opgavevaretagelsen, mens beløbet aftales mellem kreds og kommune.

Følgende funktioner hører til den første type:

- lærere ved selvstændige primærkommunale skoler for vidtgående specialundervisning

- lærere ved observations- og heldagsskoler

- det 'flydende tillæg' for varetagelse af

- vidtgående specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2

- specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2

- tale-/høreundervisning

- bistand til småbørn med sprog- og talevanskeligheder

- undervisning af tosprogede elever iht. Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 28. januar 1998.

Disse videreførte tillæg er ikke pensionsgivende.

Lærere, der varetager funktionen som stedfortræder på skoler, hvor der ikke er ansat en viceskoleinspektør eller afdelingsleder, skal ydes funktionsløn på 15.207 kr. Tillægget er ikke pensionsgivende.

Ud over undervisningstillægget skal der ydes funktionsløn på 18,53 kr. pr. time til lærere og børnehaveklasseledere, der varetager specialundervisning i særlige klasser eller andre enheder svarende til klasser. Tillægget er ikke pensionsgivende.

Der kan lokalt indgås aftale om, at der i stedet for udbetaling af dette tillæg kan aftales ekstra forberedelsestid til særlig forberedelse af denne undervisning.

For en række andre opgaver er det centralt aftalt, at der for en given funktion skal indgås lokal aftale om løndelens størrelse.

Det gælder varetagelsen af klasselærerfunktionen, hvis der i henhold til arbejdstidsaftalen er indgået akkord for tiden hertil.

Der skal også lokalt indgås aftale om funktionsløn, når det i forbindelse med skoleårets planlægning er fastsat, at et team selv tilrettelægger og løser de opgaver, der er fastlagt i relation til de opstillede mål. Undervisningstillægget og klasselærertillægget kan indgå i denne aftale.

Der skal endvidere lokalt indgås aftale om funktionsløn til lærere, der får tillagt funktionen skolekonsulent.

Undervisningstillæg

Lærere/børnehaveklasseledere på ny løn

Årlige under- visningstimerÅrligt tillægVærdi 1.10.01 4002.2122.347 5004.4244.694 6006.6367.041 6307.3007.745 6607.9638.449 7509.95410.562 78012.277 13.026

'Kan-aftaler'

Der er i aftalen givet eksempler på, hvilke andre funktioner der kan aftales funktionsløn for:

- arbejdsopgaver i forbindelse med særligt omsorgs- og indsatskrævende børn/elever

- arbejdsopgaver i forbindelse med børns/elevers særlige indlæringsvanskeligheder

- særlige funktioner i forbindelse med udviklingsopgaver/projekter

- supervision i forhold til faggrupper

- udvikling af det enkelte fag

- særlige koordinerende funktioner

- erhvervs- og uddannelsesvejledning

- skolebibliotekarfunktionen

- mødeledelse i pædagogisk råd

Område 2, lærere

Indplacering 31.03.99Løn 31.03.99Løn 01.04.99Indplacering 01.04.00Løn 01.04.00Løn 01.04.01Løn 01.10.01Stigning pr. månedStigning pr. år24+18.40118.6022619.20019.57319.771 1.37116.446 25+18.66818.8732619.20019.57319.771 1.10313.233 27+19.22119.4323020.38220.78120.993 1.77221.266 29+19.79420.0123020.38220.78120.993 1.19914.390 31+20.38820.6143521.99122.42522.655 2.26727.2023320.72920.9583521.99122.42522.655 1.92723.119 3521.37021.6073622.33022.77223.006 1.63619.633 3722.03422.2793823.04723.50523.747 1.71420.564 3922.74723.0024023.78724.26024.512 1.76421.171

Undervisningstillægget er ikke indregnet. Se faktaboks s. 15.

Område 2, børnehaveklasseledere

Indplacering 31.03.99Løn 31.03.99Løn 01.04.99Indplacering 01.04.00Løn 01.04.00Løn 01.04.01Løn 01.10.01Stigning pr. månedStigning pr. år 21+17.62917.8212318.37018.72518.914 1.28515.419 23+18.13718.3352418.64219.00319.195 1.05812.697 25+18.66818.8732619.20019.57319.771 1.10313.233 2718.94419.1522819.78020.16620.371 1.42617.117 2819.22819.4392920.07920.47120.679 1.45117.417 2919.51719.7323020.38220.78120.993 1.47617.708 3019.81120.0303120.69321.09821.313 1.50218.022

Undervisningstillægget er ikke indregnet. Se faktaboks s. 15.

Lønstigning i aftaleperioden

Alle tillidsrepræsentanter har et materiale, der viser den samlede lønudvikling i hele aftaleperioden.

Forhøjet overenskomstpension

Pensionsbidraget for overenskomstansatte forhøjes fra den 1. april 2000 fra 15% til 15,3%. Bidraget betales som nu fuldt ud af arbejdsgiveren. Selv om stigningen er beskeden, er den et afgørende brud på det hidtidige loft på 15%, som arbejdsgiverne hidtil har fastholdt var urørligt.

Effekten af højere pensionsbidrag sammen med projektet om ny løn har en positiv indflydelse på den samlede størrelse af pensionen efter et livsforløb som lærer.