Tvunget af omstændighederne og af de stærkt indskrænkede muligheder i de udelte klasser har man langs ad vejen måttet nedtone det korrekt faglige i udelthedens opblanding af svage og dygtige. Prøvevejledningen for tyskfaget er derfor havnet i den forkerte grøft. Med bestemmelsen om, at det er »væsentligt at fokusere på det positive, som eleven kan, frem for på det, som eleven ikke kan« sammen med bestemmelsen om, at det er nok at stile mod et fagligt ufuldstændigt grundlag, som man tror må være tilstrækkeligt i en kommunikativ sammenhæng, har man kodificeret den faglige udmarvning i folkeskolens undervisning. Det er muligt, at det grammatisk lemfældige må anses for tilstrækkeligt for de fagligt svage elever. Men for de dygtige må det formalt grammatisk korrekte, som dette lader sig formidle på folkeskoleplan, være retningsgivende. Ellers er skoleundervisningen ikke seriøs. Det hænger sammen med, at undervisningen på folkeskoleplan mere må ses som første led i et langt og videregående uddannelsesforløb, der følger efter folkeskolen, end den skal stile mod et afsluttende hele. Lejlighedsvis med god ret at give køb på den formale korrekthed for at stimulere motivationen bør ikke ændre ved, at det formalt korrekte, i det omfang som dette lader sig implementere på folkeskoleniveau, er vigtigere i tyskundervisningen end det kommunikativt anvendelige. Folkeskoleuddannelsen bør ikke ses som et afsluttende hele, men derimod som første led i et videre forløb. Derfor bør de bogligt svage og dygtige med adskilte undervisningsmål selvfølgelig undervises hver for sig.