Målstyring
2   102

Norsk lærer advarer: Følg ikke vores dødsspiral af test, tusinder af læringsmål og frit skolevalg

Simon Malkenes, lærer og lektor, har afsløret ubehagelige sandheder om Oslos skolesystem. Han advarer mod, at man kopierer kommunens lederuddannelse og mener at målstyringen ødelægger den nordiske skoletradition.

Norge - og i særdeleshed Oslo - har prøvet en del skoletiltag af før Danmark. De har haft skiftende varianter af frit skolevalg i 25 år. De indførte nationale test et par år før os. Og de har - igen særligt i Oslo - også indført læringsmålstyring i lidt mere ekstrem form med fx 5.000 læringsmål, som lærerne skal dokumentere, at de følger time for time.

Skolevæsenet i Oslo - Osloskolen - har haft gode testresultater, og bl.a. derfor valgte Københavns og Aalborg Kommune sidste år at sende en sine skoleledere til Norge på Oslos skolelederuddannelse.

Det synes den norske lærer Simon Malkenes dog er en virkelig dårlig ide. Han har siden 2014, hvor han skrev sin første bog, fungereret som en slags skolens whistleblower i Norge.  I år udkom hans anden bog "Det Store Skoleeksperiment", og hans afsløringer har været medvirkende til, at Oslos skolechef måtte gå af.

"Der er store problemer i Oslo, fordi det, som er blevet fremstillet som en succes, har vist sig  - når man har gravet i det - at være det modsatte. Der er to hovedfaktorer. Det ene er, at man har indført test based accountability, så lærere, skoleleder og skole er ansvarlige for elevernes testresultater. Og det andet er det frie skolevalg, som har før skolerne ind på konkurrencemarkedet", fortæller han.

Artiklen fortsætter under banneret

Osloskolen

Osloskolen kaldes hele skolevæsenet under Utdanningsetaten i Oslo Kommune. Det omfatter barneskolen fra 1. til 7. klasse (svarende til dansk børnehaveklasse-6. klasse, ungdomsskolen fra 8.-10. klassetrin (svarende til dansk 7.-9.) samt videregående (svarende til danske ungdomsuddannelser).

Simon Malkenes var tidligere gymnasielektor på Ulsrud videregående Skole i Oslo og er i dag folkeskolelærer på Hauge Skole i Bremanger Kommune i Vestnorge.

 

Historien om Osloskolen har været, at de to faktorer skulle gøre, at børnene lærte mere, og at de sociale forskelle blev udlignet. Det kunne man se på stigende testresultater. Men Simon Malkenes' research viser et andet billede.

"Der er inflation i testresultaterne, jo mere du tester og underviser hen mod test, jo bedre vil eleverne klare testene. Men det siger mindre om, hvad de faktisk kan".

Samtidig har det frie skolevalg ført til en voldsom segregering, ikke mindst fordi skolerne i Oslo siden 2008 har været 'stykprisfinansierede', dvs. at pengene følger eleverne.

"Det er en ekstrem variant af det frie skolevalg, som har givet meget stor forskel på skolerne. Der kom en rapport for nylig, der viste, hvor meget segregering mellem hvide og brune skoler er øget, både på etnicitet, køn, socioøkonomisk baggrund og fagligt niveau. Alle forskelle bliver forstærket, og det er dramatisk i en by med store forskelle og i en tid, hvor forskelle fører til konflikter. Vi har en stor stigning i vold på enkelte skoler, hvor de særligt krævende elever bliver samlet".

Med andre ord bliver de dygtige, hvide piger samlet på nogle skoler, mens de fagligt svage, brune drenge bliver samlet på andre skoler.

Stort præstationspres på eleverne

Oslo har som hovedstad og storby væsentligt større forskelle mellem skolerne end resten af landet, men byen har også opfordret forældrene til at søge en anden skole end distriktsskolen. Ifølge Simon Malkenes skulle Oslo være fyrtårn og med direkte import af den amerikanske skolereform No child left behind, ville man markedsstyre skolerne, og man skabte en skolelederuddannelse i 2003, som byggede på management, den konkurrenceorienterede skole og testresultater som indikatorer på succes.

"Det har givet et voldsomt præstationspres på børnene, hvilket har ført til en 400 procent stigning i indlæggelser blandt børn, der får lammelser på grund af stress. I det politiske landskab vil man hellere sige iphone end konkurrenceskole som årsag, selv om venstrefløjen begynder at være mere orienteret mod den præstationsbaserede skole som årsag. I forskerkredse peger man meget tydelige på den lærings- og præstationsorienterede skole. Læger, der måler stressniveauet i kroppen hos børn, fortæller, at det er skyhøjt", siger Simon Malkenes.

Han mener, at en stor del af årsagen til problemerne i skolen ligger i, at man har sat folk til at styre skolen, som ikke forstår skolens logik.

"Oslo har cirka 5000 læringsmål, og eleverne kan få 20-25 mål på en uge, som de skal nå og bliver testet i om fredagen. Børnene får ondt i maven, og det er en forfladigelse af undervisningen, for det giver ingen mening med 5000 mål", siger han.

Svensk forsker: Danmark er ikke i fare

Den svenske skoleekspert Per Kornhall mener ikke, at man kan tale om en egentlig nordisk skolemodel. Danmark, Norge og Finland har beholdt en stærk offentlig skole. Danmark har flere friskoler, mens Finland og Norge fortsat er næsten helt kommunalt drevet, dog er Oslo gået et skridt videre med det frie skolevalg og penge, der følger barnet. Sverige afviger meget fra de andre nordiske lande ved at markedsgøre skolerne, så en del nu ejes af virksomheder, som tjener penge på at drive dem.

"Sverige er blevet skrækeksemplet, så selv om der er strømninger af New Public Management i de andre nordiske lande, er man ikke gået så langt. Selv Finland havde ved sidste valg røster, der talte om frit valg, men det blev kørt tilbage. Jeg ser ikke tegn på, at Danmark er på vej i nogen ekstrem retning. Der er tendenser i folkeskolereformen, som jeg mener, man bør holde øje med ideologisk, men de danske lærere er så stærke, og man værner så stærkt om dannelsestraditionen også politisk, at jeg ikke tror, at det er på vej den retning".

Simon Malkenes kan godt se ideen i at have overordnede formål med undervisningen. Men her taler vi om, at der kommer kontrollanter, der fører tilsyn med, om børnene har fået oplyst målene.

"Det er juristerne, der vil have skriftlig dokumentation, så lærerene skal hele tiden dokumentere, at de gør det loven siger. Men det betyder, at undervisningen ikke længere kun er pædagogisk, og børnene får mindre ud af det. Det er en skummel afsporing af skolen, fordi du flytter formålet i klasseværelset fra pædagogik til juridiske styringsmekanismer".

Det bygger på manglende tillid til lærerne og logikken bag kommer fra en anden tankegang end pædagogikkens, mener han. 

"Det er styringsmæssige problemer, men de er usynlige på det politiske niveau. Man har en drømmelærermyte om, at læreren er den vigtigste faktor, så man ser hele tiden på, hvad man kan gøre ved læreren for at forbedre undervisningen. Men man kan ikke tage alt det andet væk, for læreren fungerer jo ikke i et tomt rum. Det er professionsparadokset: Alle vil forbedre læreren, men ingen vil høre på læreren. Læreren skal holde kæft, for eller er han ikke dygtig nok".

Fokus tilbage på undervisningen

Så hvad kan man så i Danmark lære af balladen om den norske Osloskole? Spørger man Simon Malkenes, så får man først og fremmest advarsler.

"Man skal i hvert fald ikke forsøge, som København og Aalborg, at importere vores lederuddannelse. Det er snake oil (fuskermedicin, red.). Lederne er gået fra at være de fremmeste blandt ligemænd til at være nederst i et kontrolhierarki. Man rekrutterer oftest blandt unge lærere, fordi de er mere modtagelig for styringstankegangen, når de ikke ved, hvordan skolen fungerer. Hvis man kopierer den norske lederuddannelse, risikerer man også at overtage problemerne i forhold til styring og dårlig ytringskultur", siger han.

Og så anbefaler han, at man får fokus tilbage på undervisning i stedet for præstation.

"Vi skal have legen tilbage, så børnene kan komme ud i skoven og opdage. Man skal tage udgangspunkt i barnets fysiologiske udvikling og ikke se på dem som små voksne. Når man konstant presser præstationerne længere ned i alder, tvinger man dem til ting, som de ikke er modne til, så de mislykkes konstant, og det rammer selvbilledet og psyken og giver stress".

Han mener grundlæggende, at de nordiske skoler skal tilbage til den kontinentale dannelsestradition, hvor man lader børnene udvikle sig i deres eget tempo i stedet for den angloamerikanske early intervention, hvor man forventer, at børn på bestemte trin skal kunne noget bestemt, og hvis de ikke kan det, så intensiverer man presset på det, de ikke kan.

"De taler om school effectiveness, - om at få mest output for pengene. Og her bliver læreren et problem, for lærerne forstår barnet og er sammen med dem og taler på vegne af barnet. Men det er også vores pligt. Vi skal tale børnenes sag - også hvis det betyder, at 'skolefabrikken' kommer til at fremstå mindre effektiv". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ