Debat
Moderne livsfilosofi og psykologi i kristendomskundskab underbygger fællesskabsorienterede læreprocesser
I det religionspædagogiske tidsskrift gives der en høj fagfaglighed og tematikkerne bliver taget alvorligt. Den garvede lærer eller nye lærer vil opleve at tage et skridt ind i den akademiske verden, hvor selve formen og indholdet bærer præg af høj faglighed og dybde - det kan i hvert fald synes sådan for den nyuddannede, at teori vægtes en tand højere end praksis - samtidig kan du ikke helt gå uden om tidsskriftet i religionsundervisningen, da det ville være som at gå efter lavest fællesnævner! Det kræver en kompetent faglig kapacitet, at mestre faget i grundskolen, i den ene ugentlig time....
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Klokken er 08.00 i 6.U. Vi starter lektionen ud med moderne livsfilosofi og etik, hvor eleverne arbejder med en artikel, som er skrevet af Svend Brinkmann fra Information 1/12-2015. I artiklen udtaler Brinkmann blandt andet »Vi lever i et samfund, hvor vi bilder hinanden ind, at det gode liv handler om at forbruge mest muligt. Ikke bare varer, men også oplevelser og relationer til andre, som på den måde ofte reduceres til midler for måde mennesket ser sig selv på og hvad mennesket ønsker allermest. Det giver os let ensomme og åndsfattige liv.« ...
Jeg er 4. års studerende og er i praktik i to 6. klassser og tre 8. klasser på en almindelig halv privilegeret folkeskole nord fra København.
Eleverne i sjetteklassen, som jeg underviser allermest i, har aldrig terpet moderne filosofi eller psykologi i religionsundervisningen, så jeg tænkte, at de alle sammen ville have godt af det.
Jo tidligere, jo bedre.
En af elevernes far skrev endda en e-mail til mig. Han ville først og fremmest fortælle, at han var begrejsret for mit undervisningsforløb, og om jeg var fan af Søren Kierkegaard. Det er jeg. Delvis...
I en tid som vores hvor ensomhed og det at have og føle, at man har et "åndsfattige liv" - og hvor det samtidlig bliver taget alvorligt blandt børn og unge, og hvor hver femte elev i en klasse lider med psykiske problemer på hjemmefronten og/eller med psykiske problemer selv, synes jeg, at det er på tide, at nye og gamle lærere tager nye begreber, metoder og ord i brug, for tanker, følelser og handlinger, der udspringer sig i undervisningen. Målet var "at få eleverne til at udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper." Det skal siges, at jeg holder af at lære fra mig, men jeg holder allermest af, at give andre noget at tænke over... Også efter lektionen er slut og jeg har pakket min tus og computer sammen.
Næste lektion stod på "det gode liv" i kristendommen, jødedommen og Islam i forhold til kærlighed/ægteskabet, mad og Gude/menneskeforholdet, og efter det arbejdede vi med Jesu´lignelser i DTN. Efter dét... inddragede jeg en nyere kendt filosofi, Morten Albæk, (dog kun i 8.klasserne plan.)
Jeg er ret vild med religionstidsskriftet, da det giver en teoretisk viden og inspiration. Der udkommer forskellige tidsskrifter år fra år og jeg har selv haft gavn af 2008´s første nummer, der fokusere på den bibelske fortælling, hvor tekstlæsning og sprogvidenskab bliver sammensat samt metoder til bibellæsning.
... Der er ikke én opskrift for en god filosofisk og etisk korrekt kristendomsundervisningen, men jeg synes at min moderne udgave gav et friskt pift ind i faget, som tog niveauet og dimentionen op på et helt andet niveau.
Elever, der ellers aldrig havde haft modet til at sige noget i timerne, bød pludselig ind med indsigtsfulde kommentarer i forløbet. Efter blot anden undervisningslektion ramte jeg ikke bare én elev, men flere - det kalder jeg "zonen for nærmeste udvikling".!
