Debat

Det er mig, Paul

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til Paul Hagh. Du skriver i sidste nummer af Folkeskolen, at du 'søger en hovedstyrelseskandidat, der vil holde sig ude af blokdannelser, har humor, der vil lytte, argumentere og derefter beslutte, men jeg søger naturligvis også en kandidat, som har fagpolitiske opfattelser, jeg kan tilslutte mig. Er det dig, Peter?'

Jeg synes, det er nogle ganske fornuftige krav at stille ved et valg. Og jeg synes da heller ikke, det er en helt tosset kandidat, du har sat dig for at undersøge!

Om du kan tilslutte dig mine fagpolitiske synspunkter, kan jeg ikke vide, men jeg har i hvert fald ikke lagt skjul på dem igennem mange års debatter på kongresser og i Folkeskolen. Desværre er der her kun plads til enkelte markeringer. Men jeg kan sende dig et valggrundlag, jeg har lavet. Så kan du forhåbentlig få et bedre indtryk af, hvad jeg står for.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Min grundindstilling er, at det er godt at være medlem af en fagforening, fordi det er bedre for ansatte lønmodtagere at stå sammen - frem for at stå enkeltvis over for arbejdsgiveren. Derfor skal vi lade være med at sende stadig flere beslutninger om løn- og arbejdsforhold ud til foreningens yderste led. Vi kan selvfølgelig ikke bestemme alt. Men jeg synes, det i for høj grad er blevet foreningens strategi at gå med på decentralisering for at opnå - kortsigtede - resultater.

Hvis vi fortsætter den vej, så tror jeg, vi ender med nogle medlemmer, som spørger: 'Hvad skal vi med en fagforening, hvis vi alligevel selv skal lave vores aftaler med skolelederen?'

Jeg er helt enig med dig i, at vi ikke kan bruge et konsulentfirma til at løse problemerne i Lærerforeningen. Efter de to gange nej til overenskomsten i 1995 blev der under stort postyr lavet en medlemsundersøgelse - som siden ikke er blevet brugt til en dyt - selvom der er klare signaler i den.

Det er, som du skriver, et spørgsmål om politisk vilje, hvad man vil bruge sådan noget til.

Og det kursskifte, jeg efterlyser, består netop i større respekt for medlemsdemokratiet. For selvfølgelig kan vi have forskellige meninger og ret til at fremføre dem uden at blive skudt alle mulige usle motiver i skoene.

Vi kan sagtens diskutere forskellige strategier.

Men det er helt uacceptabelt, at en grundig medlemsdebat som den, vi havde i efteråret om Overenskomst 99 efterfulgt af en enig kongresbeslutning, overnight blev ændret af hovedstyrelsen. Med et pennestrøg affejede man hele grundlaget for medlemsdebatten, medlemsengagement og mobilisering. Til gengæld fik vi et elendigt sekretariatsoplæg som forhandlingsgrundlag - uden at spørge eller diskutere indholdet med medlemmerne.

Det er en magtdemonstration, så det klodser.

Jeg er helt klar over, at det på de bonede gulve er trendy at opfatte den slags som udtryk for 'handlekraft'. Det minder om Nyrups efterlønsforlig.

Jeg mener, det er at tage gas på medlemsdemokratiet. Det er en forkert udvikling, og det vil jeg ikke stiltiende affinde mig med. Derfor stiller jeg op, og jeg vil blive glad, hvis du vil støtte mig.

Peter Hess-Nielsen

hovedstyrelseskandidat,

Ballerup