Karaktergivning, tal og mennesker

Af: Keld Andersen

Tilliden til karaktersystemet og vurderingen af individer hviler på, at de involverede er optaget af at kæmpe imod tilfældigheder og uunderbyggede skøn.

Karaktergivning handler om, at nogen, lærere og censorer, giver karakterer til elever. Mennesker bedømmer en præstation, men også et menneske. Del et indledes med ordene: ”Karakterer er altid udtryk for bedømmerens skøn ...”, og i overskriften indgår ordet ”troværdighed”. Her er bogens røde tråd. Tilliden til karaktersystemet og vurderingen af individer hviler på, at de involverede er optaget af at kæmpe imod tilfældigheder og uunderbyggede skøn. Det er bogens ærinde.

Ud fra dette anslag bevæger bogen sig hen over karaktergivningens grundlag og dynamik. Der redegøres for faktuelle forhold omkring lov og bekendtgørelsers bestemmelser vedrørende prøveafholdelse. Karaktersystemets udvikling og dets binding til bestemte faser i grundskoleforløbet med udløbere til aftagerinstitutionerne beskrives. Forfatterne har et vågent blik for både muligheder og risici ved karaktergivning. Der fremsættes kritik og påvises svagheder i dette miks mellem paragraffer og menneskers ageren. For eksempel peges der kritisk på manglende vurderingskriterier, der kunne styrke lærers og censors arbejde både i udarbejdelsen af prøver og i bedømmelsen.

Bogen tager fat, der hvor sprækkerne er. Prøvernes validitet og reliabilitet er i fokus. De centralt udarbejdede prøver såvel som de lokalt af læreren udarbejdede skal holde niveau. Kan man stole på dem? Afspejler de undervisningens indhold? Er tilfældighed og skøn minimeret?

Karakterers iboende dobbelthed, en motiverende og en disciplinerende effekt, bliver vendt. Udtalelser som bedømmelsesredskab belyses. Bedømmelsen af flerfagsprøver, tværfaglige projekter og projektopgaven rummer særlige problemer. Den enkelte faglærers såvel som teamets overvejelser har betydning, så karaktergivning og teamet har et selvstændigt afsnit. Den genindførte gruppeprøves problematik vises og diskuteres med udgangspunkt i skismaet: gruppeprøve og individuel bedømmelse. Endelig bliver de juridiske aspekter omkring afgangsbeviset, herunder elevens retsstilling og klagemuligheder, behandlet.

Bogens del to er et afsnit med opslagsord fra karaktergivningens verden, som afsluttes med henvisninger til litteratur, webadresser og lovgrundlag.

Bogens hovedmålgruppe er lærere i grundskolen og lærerstuderende. Begge vil være godt hjulpet med denne udgivelse. Forfatterne er erfarne folk fra karaktergivningens område. De mener også noget om Backwash-effekten, det at prøvesystemet slår tilbage i planlægning af undervisningen, og om Matthæus-effekten, ”Den, som har, ham skal der gives ...”, så målgruppen kan gerne udvides med politikere, der vil have indhold i diskussionen om ranglistning af skoler ud fra karaktergivning ved afgangsprøverne.