»Jeg er ikke enig i betegnelsen 'udbrændthed', fordi den definerer et problem forårsaget af overengagement - og ikke for svage præstationer. Når det er sagt, overrasker den tyske undersøgelses resultater mig ikke«.

Vurderingen kommer fra dr.pæd. Mads Hermansen. Den erfarne læringsforsker har for nylig stået i spidsen for en undersøgelse, der identificerer forskellige måder at undervise på.

I den forbindelse er man nået til erkendelser, der minder om professor Udo Rauins.

»Forudsætningerne fra Tyskland gælder også herhjemme«, konstaterer den danske forsker. Således har man kategoriseret fire lærertyper, der kan minde om de tyske: »Vi taler om ildsjæle, problemknusere, de harmoniske og traditionens vogtere«. De to første typer deler kendetegn med Rauins pædagogisk motiverede, den tredje med de pragmatiske og den sidste med de hedonistisk motiverede lærere. »Vi ser referencer på kryds og tværs«, siger Mads Hermansen.

Han vurderer, at de pædagogisk motiverede lærere også kun udgør en tredjedel af det samlede danske billede.

»Offentlighedens negative syn på lærerstanden gør det svært at rekruttere engagerede kræfter. Derfor vil deres andel falde yderligere, mens der vil blive flere pragmatikere og hedonister«. Især sidstnævnte gruppe har Hermansen set flere eksempler på: »Jeg havde for eksempel en skolegruppe på landet præget af mænd, der alle havde en nebengesjæft. Én kørte taxa, en anden havde en plantage, en tredje et lille forlag. De arbejdede kun i skolen for at have penge nok. Det var typen, der bare hældte kopiark i hovedet på børnene«.

Jo værre ry, desto færre ansøgere

Også danske skoler tyer til de mindre egnede kræfter på grund af akut lærermangel: »Seminarierne i København og Århus er de eneste med tilstrækkeligt antal ansøgninger. Andre steder tager man alle, der bare kan siges at være kvalificerede. Ofte ringer studievejledere ud til folk, de kender, og spørger: 'Var det ikke noget for din søn at blive lærer?' Især i yderområderne tager man, hvad man kan få, fordi ingen er interesseret i jobbet«.

Han frygter, at udviklingen skaber et selvforstærkende dårligt billede af lærerhvervet, som han ser fanget i en ond cirkel: For jo værre ryet bliver, desto færre kvalificerede ansøgere får man.

»Den kvalitetssikring, Udo Rauin foreslår, rækker ikke langt nok«, vurderer Mads Hermansen. »Filtrerer du under­yderne fra i forbindelse med studiet eller på arbejdspladsen, står du måske tilbage uden lærere. Problemet er og bliver, at der er for få ansøgere. Og det er der ingen hurtige løsninger på«.

Derfor råder læringsforskeren til at fortsætte det langsommelige arbejde med at skabe respekt om lærergerningen.

»Vi skal gribe ind over for helt uduelige lærere og hæve overliggeren for pragmatikerne, der kun gør det, de skal. Og så skal vi vise vores 'best cases' - de gode skoler - frem. For kun med kvalitet kan vi skabe større agtværdighed om jobbet«.

Et bedre offentligt billede af lærerhvervet er vejen frem, siger Mads Hermansen. »Det vil højne den faglige stolthed. Læreres engagement vil tage til. Sådan skabes nye ildsjæle«.

Michael Reiter