Den internationale undersøgelse Pirls 2006 har vist, at danske børn i 4. klasse nu læser klart bedre end tidligere. Det fremgår af Folkeskolen nummer 32/2007, at undervisningsministeren og formanden for DLF har meget forskellige årsagsforklaringer. Imidlertid har ingen af dem ret. Den egentlige årsag kender tilsyneladende kun det store flertal af dansklærere i 1. klasse samt specialundervisningslærere, som i løbet af de seneste ti år har skiftet metode i begynderlæseundervisningen - nemlig fra hovedsageligt at benytte helhedsmetoden, hvor man skal gætte sig frem til ordene i teksten, til hovedsageligt at benytte lydmetoden, hvor man sætter bogstavernes lyde sammen og på den måde automatisk kommer frem til ordet.

Danmarks læsekatastrofe blev først rigtig kendt i forbindelse med den første internationale læseundersøgelse i 1991, der placerede danske børn i 3. klasse som nummer sjok blandt 27 industrialiserede lande. Imidlertid havde professor Mogens Hansen allerede i 1972 i en undersøgelse for Danmarks Pædagogiske Institut konstateret, at gruppen af meget svage læsere i 2. klasse fra 1966 til 1972 var steget fra ti til 25 procent. Antallet af meget svage læsere var ifølge den internationale undersøgelse i 1991 stadig af størrelsesordenen 25 procent.

Den katastrofale stigning i antallet af meget svage læsere faldt sammen med, at danske læseforskere i 1960'erne uden videnskabeligt grundlag havde overbevist lærerne om, at helhedsmetoden var mere effektiv i begynderlæseundervisningen end lydmetoden. Skolebogsforlagene udgav herefter næsten udelukkende begynderlæsematerialer, der var baseret på helhedsmetoden, og som derfor var uegnede til brug i en undervisning efter lydmetoden.

»Ole Bole ABC« havde i en menneskealder med lydmetoden sat de fleste danske børn i stand til at læse i 1. klasse - uden at det var nødvendigt med særlige tiltag eller uddannelse af tusinder af læsevejledere og læsekonsulenter. Denne fremragende begynderlæsebog blev genoptrykt for sidste gang i 1958.

I begyndelsen af 1990'erne lod læseprofessoren Carsten Elbro sig overbevise af et stort antal udenlandske videnskabelige undersøgelser, som i 1980'erne havde vist, at lydmetoden i begynderlæseundervisningen var klart bedre end helhedsmetoden. Elbro kæmpede herefter en sej kamp mod anerkendte forskerkolleger, som havde uhyre vanskeligt ved at skifte opfattelse.

Efterhånden blev der indført undervisning i bogstavlyde i stort set alle børnehaveklasser, og et par forlag tog mod til sig og udgav materialer, der egnede sig til læseundervisning efter lydmetoden i 1. klasse. Dansklærere i 1. klasse lod sig inspirere heraf, og i løbet af de seneste otte-ti år er lydmetoden igen blevet dominerende i begynderlæseundervisningen og specialundervisningen - og det er den egentlige forklaring på Danmarks gode placering i den seneste internationale undersøgelse af læsning i 4. klasse.