"Verden i Danmark" ligger i forlængelse af tidligere Danmarksfilm, som eksempelvis PH's film fra 1935, ved at være fragmentariske klip af mennesker og landskaber. Og tiden er sandelig gået. Hvor de tidligere film dvælede, kælede og var grundige, har denne film besluttet sig for at være i tidens tempo: billeder i herlig forvirring, portrætter af enkeltpersoner (cirka 90 stillbilleder på 15 sekunder kræver gode læseevner) - og i tidens trend: menneskers sære drømme, formidlet i mobilen, og diverse spin, såsom hvordan man sælger økologi fra supermarkedet, småsnak i ugeblade og politik på morgen-tv ("tal ... går ikke på morgen-tv; det er folk ikke vågne nok til"). Det er, som om der er gået spin i alting, men det er der vel egentlig også.

Filmen er strukturløs, vi springer fra babyer til lastvognschauffører, politikere, hjemløse og tilbage igen, men det er nok sådan, produceren har ønsket sig at vise vores samfund: Fokuseret på i dag og i morgen - videre perspektiver findes ikke. Historieløse, hyggelige og nøjeregnende. Som sådan er filmen et fint indblik i aktuelkulturen og kan med de ovennævnte bemærkninger måske give anledning til samfundsdebat på en anden måde.

Til skolebrug er jeg lidt i tvivl. 40 minutter er for lang tid til noget, der ikke umiddelbart fanger de unge, men man kunne bruge den stykvis, for eksempel bruge lynportrætterne som oplæg til historier om personerne og som dokument til analyse. Men ellers mener jeg, den nok egner sig mere til aftenskole og lignende debatfora.