Kære Anders.

På Skolen i Nørskovlund er vi et helt lærerkollegium, der gerne vil have nogle oplysninger. Det må være dig, der engang i efteråret 2006 skrev under på den aftale, der har som konsekvens, at vi alle skal gå ned i løn, da vi hidtil har fået det såkaldte paragraf 20.2-tillæg.

Du har godt nok skrevet til os og forklaret, hvorfor du er gået med til aftalen, men det brev oplever vi, som om du lægger ansvaret fra dig og over på regeringen, der har besluttet kommunalreformen, hvilket igen har haft som konsekvens, at paragraf 20.2 ikke længere eksisterer. Vi forstår godt, at begrebet er væk, men de børn, vi underviser, er stadig de samme. De har fortsat alle vanskeligheder inden for det autistiske spektrum, og det har ikke ændret sig! Børnene har stadig de samme vanskeligheder, og vi mener også, de fortsat har krav på og behov for den samme undervisning, som før paragraf 20.2 forsvandt.

Var du, da du godkendte aftalen, klar over, at der er mange lærere, der årligt må gå cirka 10.000 kroner ned i løn, når tillægget falder bort?

Mener du, at det er et uberettiget tillæg, vi hidtil har fået?

På hvilke punkter ændres vore arbejdsforhold i forbindelse med bortfald af tillægget? Hvad er det, vi ikke længere skal gøre?

Eller hvad er det for ulemper og belastninger, der nu tages fra os?

Er du enig i den udlægning, der siger, at paragraf 20.2-tillægget ikke er en del af lønnen, og at den dermed heller ikke er underlagt den løngaranti, som Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og KL har forhandlet sig frem til?

Med håb om, at du vil tage dig tid til at give os et fyldestgørende svar på ovennævnte.

Svar

Jeg lægger på ingen måde ansvaret fra mig. I efteråret skrev jeg under på en aftale, der sikrede, at de midler, der tidligere lå i det såkaldte paragraf 20.2-tillæg, ikke bare forsvandt i den blå luft. Det havde været konsekvensen, hvis vi ikke havde indgået en aftale. Aftalen sikrede endvidere, at samtlige midler blev fastholdt til lærerne, der varetager specialundervisning.

Med den aftalte overgangsordning sikrede vi, at nedgangen i tillægget mere end modsvares af andre lønstigninger.

Jeg har stor forståelse for, at det kan føles uretfærdigt, at grundlaget for et tillæg ændres, men det er en politisk beslutning, og den aftale, vi indgik, sikrede altså, at midlerne ikke blot forsvandt.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF