Anmeldelse

Skovbrand / Oversvømmelse / Orkan / Jordskælv

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Serien "Naturens rasen" sætter fokus på naturkatastrofer. Med udgangspunkt i forskellige typer af naturkatastrofer giver bøgerne geografiske begrundelser for deres opståen og orienterer om, hvilken påvirkning de har på mennesket og naturen.

Bøgerne er skrevet i et godt og tydeligt sprog og beskriver det faglige stof grundigt, således at læseren opnår en god overordnet indsigt. Der er i alle bøgerne placeret en række videns- og faktabokse, der giver læseren en let tilgang til området, og bagerst er der gode ordlister samt stikordsregister, og der gives også klar statistik på de enkelte områder. Skal man rigtig i dybden med området, skal man dog finde andre litteraturmuligheder.

I "Jordskælv" belyses, hvorfor jordskælv opstår, og i "Orkan" gives læseren et overblik over de elementer, der fører til en orkan.

"Skovbrand" behandler temaer som: Hvad er brand? Hvordan begynder en skovbrand? Skovbrande skabt af mennesker, typer af skovbrande, genskabelse af skoven og forebyggelse af skovbrande. "Oversvømmelse" giver et indblik i det kæmpemæssige problem, nogle områder har år efter år. Det faglige indhold i bogen er godt beskrevet. Der gives også tydelige eksempler på oversvømmelser som i New Orleans i 2005, tsunamien i Indonesien i 2004 og den store oversvømmelse i Kina 1931, hvor fem millioner mennesker døde.

Bøgerne i hele denne serie kan anbefales til geografiundervisningen i folkeskolens 7.-9. klasse og til geografilærerens fagbibliotek. Serien kan med fordel danne baggrund for et gruppearbejde om naturkatastrofer, og eleverne vil sagtens kunne arbejde med bøgerne selv.