Debat

Folkeskolens nordjyske motorveje

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politikerne bag det nye skoleforlig begriber ikke den modstand mod elevplaner, som de møder overalt blandt skolens ansatte. Således Bertel Haarder, der i sit svar til undertegnede i sidste nummer endnu en gang opregner elevplanernes fortræffeligheder og spørger forundret: Hvorfor skulle det give dårlige faglige resultater?

For det første fordi individuelle, skriftlige elevplaner i alle fag til alle elever efter al sandsynlighed vil vise sig at være for folkeskolen, hvad de tomme, nordjyske motorveje er for trafikken. En molbohistorie fra det virkelige liv. Haarders spørgsmål er derfor malplaceret. Spørgsmålet er ikke, om motorvejen mellem Brønderslev og Hirtshals har givet dårligere trafiksikkerhed på strækningen, men hvor mange sorte pletter i trafikken man kunne have fjernet for de penge, de nordjyske motorveje har kostet. Oversat til skolen: Hvor megen god skole kunne lærerne have lavet med den tid og de kræfter, de nu skal bruge på elevplanerne?

For det andet har politikerne, her Haarder, tydeligvis ikke begrebet de problemstillinger, der åbner sig i forbindelse med den øgede individualisering af undervisningen, som elevplanerne uvægerligt vil afstedkomme på længere sigt. Haarder mener, at vi får en tydeligere skole med elevplaner. Men individualisering indebærer, at den enkelte elev skal tage ansvar for egen læring over lange stræk, mens læreren er optaget af at hjælpe andre elever hver især med deres individuelle vanskeligheder. På den måde kan læreren ikke nå raden rundt. De mere sagtmodige elever kommer til at sidde og vente rigtig, rigtig længe. Det betyder i praksis afskaffelse af den stærke, personligt nærværende og styrende lærer, lærerens tilbagetrækning til konsulentrollen og nedbrydning af klassen som undersøgende fællesskab og referenceramme. Kort sagt en mere utydelig skole - muligvis til gavn for eliten, men i hvert fald til skade for de 20procent svage elever, som politikerne hele tiden siger, de vil hjælpe.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jamen ». der er flere skoler, der allerede udarbejder elevplaner med gode erfaringer«, siger ministeren. Vel er der ej, i hvert fald ikke de elevplaner, folkeskolen nu påtvinges. Hvis ministeren tror, at der findes en eneste skole i kongeriget, ja blot et lærerteam, der udarbejder skriftlige, individuelle elevplaner for alle elever omfattende alle aspekter af den almindelige undervisning i alle fag og udleverer dem til forældrene - så har han ladet sig vildlede. Der findes heller ikke dokumentation for effekten af elevplaner. End ikke en lille, forkølet statistik over afgangskarakterer, der måske kunne tjene til at sandsynliggøre, at skoler, der bruger elevplaner, opnår bedre karakterer end skoler, der ikke bruger elevplaner. Heller ikke fra Sverige, der som det eneste land i verden har indført noget tilsvarende for et halvt år siden, foreligger der nogen form for evaluering.

Alt, hvad politikerne i realiteten har at hænge deres hat på i denne sag, er ganske få, dybt involverede enkeltpersoners optimistiske vurderinger af deres egne projekter med elevplaner. Kære politikere: Hvordan tør I dog lave skolepolitik på sådan et grundlag?