Det kan altid diskuteres, hvor puritansk man skal være i forhold til tekster af ældre forfattere. Vel skal eleverne lære at læse vort sprog, som det var på et tidligere udviklingstrin, men det kan også blive så fremmedartet, at sproghåndteringen kommer til at skygge for læseoplevelsen.

H.C. Andersen i originaludgave kræver ganske mange fodnoter og forklaringer, og man skal være opmærksom på, at mange af de tilgængelige udgaver, der tager sig gamle ud, faktisk er bearbejdet til stilen i første halvdel af 1900-tallet. Det er der jo ikke megen originaludgave over.

Gendigtning kan være vejen, og det kan gøres på mange måder. Josefine Ottesen gør det rigtig godt, historiernes atmosfære forsvinder ikke i letlæsningsmanerer og lixtyranni. Genren i de fire bøger er henholdsvis folkeeventyr, antropomorfiseringer og tingseventyr, og temaet i dem alle fire er hovmod blandt medlemmer af de lavere rangklasser. Fine fortællinger.

De fire illustratorer har løst opgaven på ret forskellig måde, men der er gode oplevelser i alle billederne.