Debat

Dannelse er etik

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv en professor kan ikke vide alt. Per Fibæk Laursen synes dog at vide forfærdende lidt om dannelse. Begrebet har intet med folkeskolepædagogikken i 70erne eller for den sags skyld med 68 at gøre. Tværtimod bekæmpede vi dengang begrebet ud fra samme overfladiske antagelse som Per Fibæk: at det skyldtes Emma Gad og havde med borgerskabets dannethed at gøre.

I folkeskolen har begrebet heller ikke noget med gymnasiets »almendannelse« at gøre. I folkeskolen handler begrebet ikke om den viden, der måtte være almen, men derimod om etik, æstetik og politik. Fra 1814 over samtlige folkeskolens formål frem til i dag har perspektivet været ordentlige, retskafne mennesker, duelige til et virksomt liv i samfundet. Dette samfund har på dansk grund siden 1848 forstået sig selv som demokratisk.

Sådan er det den dag i dag, uanset om selve ordet er nævnt i den nuværende formålsparagraf eller ej. Herom kan professoren forvisse sig hos sine akademiske kolleger. For eksempel hos Hans Hauge, der lige har skrevet disputats om almendannelsen i gymnasiet, hos Kirsten Krogh-Jespersen, der just har redigeret antologien »Uddannelse og dannelse«, eller hos Karsten Schnack, som sikkert af og til kan træffes i Danmarks Pædagogiske Universitets kantine og siden tidernes morgen 1968 har skrevet artiklen om dannelse i »Pædagogisk opslagsbog«, som han også redigerer.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget