Det er ikke alene en god ungdomsroman, det er også en fantastisk god historie, som næsten er umulig at lægge fra sig. Undervejs i læsningen fugter øjnene flere gange til, og maven trækker sig sammen. Tematisk beskæftiger fortællingen sig nemlig med det, der sker for de få, men ikke desto mindre berører os alle.

Det unge søskendepar, Jens og Nanna, mødes igen, et år efter at deres bror kørte sig selv ihjel. Hjemme i forældrenes hus, hvor gymnasieeleven Nanna stadig bor, bærer huset præg af den standby-tilstand, som har fulgt i kølvandet på tabet af familiemedlemmet. Græsset står højt, ukrudtet vokser i bedene, og den døde brors værelse står uberørt hen. Nanna og Jens skiftes til at fortælle om deres meget forskellige håndtering af livet før og efter den anden bror: Om sorg, voldsom søskendejalousi, gamle og nye forelskelser, fester og overdrevne drukture. Men også om at finde hinanden og sammen overkomme sorgen.

Overordnet er det en fortælling om, hvordan og hvor forskelligt tabet af en søster eller bror kommer til udtryk hos de efterladte i flokken. Som henholdsvis storebror og lillesøster har Jens og Nanna hver sin relation til den afdøde. Nummeret i søskendeflokken er netop et afgørende aspekt, som kommer til udtryk i deres indbyrdes forhold og i sorgbearbejdelsen.

Sproget og de mange dialoger appellerer til den unge læser. En billedrig fortælling, nærmest filmisk, som varmt kan anbefales fra 8. klasse.