Cand.polit. Agnete Gersing - nybagt chef for uddannelses- og sundhedskontoret i Finansministeriet - talte klart sprog, da hun på en DLF-konference om efteruddannelse i sidste uge fortalte de forsamlede cirka 50 kredsstyrelsesmedlemmer, hvad Finansministeriet vil med folkeskolen i almindelighed og lærernes efteruddannelse i særdeleshed.

Finansministeriet vil have mere for pengene, ganske enkelt. Men ikke nok med det, ministeriet vil have mere for de samme penge, forstået på den måde, at udgiften til folkeskolen ikke må stige i takt med elevtallet jævnfør regeringens målsætning om, at den reale vækst i de offentlige udgifter skal holdes på bare én procent om året.

- Uddannelse er et vigtigt samfundsøkonomisk instrument, der fører til højere produktivitet, lavere ledighed og større velstand. Men mere uddannelse er ikke nødvendigvis bedre, derimod er den rigtige sammensætning vigtig, så vi når de mål, vi har sat op, sagde Agnete Gersing.

Det overordnede mål for Finansministeriet er hurtigere uddannelser, lav kandidatalder og et afbalanceret 'match' mellem udbuddet af nyuddannede unge mennesker og arbejdsmarkedets efterspørgsel på arbejdskraft. Hvilket tilsammen skulle give det bedste 'afkast', samfundsøkonomisk set.

I det perspektiv svigter folkeskolen, mener Agnete Gersing. Børnene bliver ikke dygtige nok til læsning, skrivning, regning og fremmedsprog.

- De målinger, man har lavet internationalt, tyder ikke på, at vi får nok for pengene, selv om vi bruger flere af dem end alle andre lande på nær Sverige. Vi har desuden det næstlaveste antal undervisningstimer og den bedste elev-lærer-ratio, sagde Agnete Gersing.

Hendes - nærmere arbejdsmarkedspolitisk end uddannelsespolitisk - pointe var nu, at:

- Når elevtallet stiger, så må vi gå den anden vej og bruge pengene bedre.

Midlet ude i kommunerne til et bedre 'afkast' er målstyring. Men målstyringen fungerer ikke, sagde Agnete Gersing, og henviste til en undersøgelse fra PLS Consult.

- I de kommuner, hvor målstyringen fungerer bedst, har man børnenes trivsel som målsætning, ikke deres faglige færdigheder.

- Men trivsel er rammen. Man laver altså rammestyring, ikke målstyring, for målet er jo, at eleverne skal lære dansk, matematik, fremmedsprog og informationsteknologi, de færdigheder, som de skal bruge i deres videre uddannelsesforløb.

Så var præmisserne for konferencens egentlige emne, voksen- og efteruddannelsesreformen, lagt. Agnete Gersing hev et søjlediagram frem, der viste, at lærerne mestendels efteruddanner sig i de pædagogisk-psykologiske fag, ikke i fagfagene.

- Kommunerne, eller helst skolelederne og skolebestyrelserne, skal tænke sig om: Skal efteruddannelsespengene gå til de pædagogiske fag eller til færdighedsfagene, sagde hun.

- Det er hele ideen med princippet om deltagerbetaling - at fremprovokere en prioriteringsdiskussion.jvo