Der er et skrigende behov for at prioritere DLF's aktiviteter. Fordi der er mange store opgaver, der presser sig på- både i forhold til diskussionen om skolens kvalitet og i forhold til lærernes arbejds- og lønforhold. Men der er også personalemæssige og økonomiske begrænsninger for, hvad foreningen kan overkomme.

På hovedstyrelsens møde i sidste uge fortsatte man diskussionen om den politiske prioritering, som skal endelig afgøres på kongressen i november. Men foreningens sekretariatschef, Hans Ole Frostholm, gjorde opmærksom på, at hovedstyrelsen tidligere har lovet sekretariatets personale, at beslutninger om store politiske aktiviteter følges op af arbejdsmæssige og økonomiske prioriteringer.

- Alle arbejdsmæssige belastninger kan ikke umiddelbart klares ved at hente flere folk ind, der går lang tid, inden man har det fulde udbytte af nyansættelser, sagde han.

Regnskabstallene bagud og budgetforslaget for de kommende år viser også, at der tæres på formuen. Kontingent-indtægterne kan ikke følge med udgifterne.

Kristian Fløj-Jensen var den første, der tog ordet, da hovedstyrelsen diskuterede indstillingen om kontingentets størrelse. Han var - traditionen tro - utilfreds med, at kontingentet skal stige med samme kronebeløb for både pensionister og aktive.

- Vil I af med os, spurgte han.

Problemet er, forklarede Tom Egholm, at pensionisternes kontingent kun er en tredjedel af de aktives. Og af foreningens godt 10.000 pensionister betaler de 2.000 ikke kontingent, fordi de er fyldt 75 år. I de følgende år vokser pensionistgruppen kraftigt, så der skal ske en regulering.

- Vi vil ikke af med jer, og på et tidspunkt må vi også tage en beslutning om, hvordan forholdet mellem kontingentsatserne skal være, sagde Tom Egholm.

Fløj-Jensens forslag om, at alle skal have samme procentvise stigning, fik tre stemmer. Den endelige beslutning tages på kongressen i november.

Skolestarten skal styrkes ved at gøre børnehaveklassen obligatorisk og ved at øge minimumstimetallet. Det mener et flertal på 21 i hovedstyrelsen, men fire er imod.

Synspunktet blev drøftet, da man arbejdede sig gennem forslaget til et princip- og arbejdsprogram for foreningen, som skal besluttes på kongressen.

- Leg og læring er en kronjuvel i indskolingen for regeringen, og et massivt flertal blandt forældrene er imod en tidligere skolestart, så vi kan roligt gå ind for en obligatorisk børnehaveklasse med de fordele, det giver. Alle børn kan så begynde i 1. klasse med samme udgangspunkt - også de tosprogede - og vi får ikke den tidlige skolestart, som vi er imod af pædagogiske grunde, sagde Anni Herfort.

Randi Bøyesen var også for, selv om Børnehaveklasseforeningen tidligere har været betænkelig. Det afgørende er at sikre betingelserne, mente hun.

Astrid Schjødt Pedersen var derimod meget betænkelig. Det er en snigende tidligere skolestart, mente hun.

Jørgen Stampe argumenterede som formand for pædagogisk udvalg for at gøre børnehaveklassen obligatorisk, også selv om der ligger et politisk pres for at skubbe undervisningen nedad.

Der skal arbejdes med det pædagogiske indhold, og man skal vide, at presset er der. Hele tiden.

- Jeg kan garantere for, at vi ikke kan garantere noget. Men vi kan ikke vente på, at presset går over, sagde han.

- Jamen, det I beskriver - med lærere med ned i børnehaveklassen i nogle timer -er jo tidligere skolestart, advarede Anders Bondo Christensen.

Skoleledernes placering i foreningen fyldte endnu en gang meget på mødeplanen. Og der er stadig langt mellem yderpunkterne. Men der er bevægelse i positionerne. Se artiklen side 20.

Klagemulighed til åben debat

Skal medlemmer kunne klage over DLF til en uvildig instans? Det spørgsmål skal behandles på kongressen. Århus Lærerforening foreslår, at 'sagsbehandlingen' skal kunne gås efter i sømmene af mennesker, der ikke er lønnet eller valgt i foreningen. Flere hovedstyrelsesmedlemmer udtrykte sympati for ideen, men man så også mange problemer i forslaget.

Skal de politiske afgørelser ikke kunne vurderes af en uvildig instans? Det kan være svært at skelne, og man kan sagtens forestille sig, at det netop er de politiske afgørelser, der kan være problemer med. For eksempel kan der opstå kritik af en kompliceret fyringssag, og et medlem vil nemt kunne føle sig dårligt behandlet, når han eller hun bagefter får afvist en klage, fordi afgørelsen også var politisk, lød en indvending.

Men hvis man vedtager, at der skal kunne klages over politiske afgørelser, griber det ind i hele den demokratiske beslutningsproces.

Efter en lang diskussion besluttede man at sende et baggrundsnotat, som er udarbejdet af foreningens jurist, ud til de delegerede. Debatten om Århus Lærerforenings forslag må så vise, hvad kongressen ønsker.-th