Debat
0   204

Vilkårlighed nej

I Folkeskolen nummer 22 rettede Finn Biørn kritik mod Dansk Industris forslag om lokale og nationale målinger og sammenligninger af det faglige udbytte med bemærkningen om, at 'skolen ikke er en fabrik'. Når Dansk Industri i debatoplægget 'Vidensamfundet - udfordringer for industrien og uddannelsessystemet' lægger vægt på faglig målfastsættelse, evaluering og opfølgning i folkeskolen, er det netop med ønsket om at sikre, den enkelte elev får udnyttet sine evner og muligheder mest muligt. Ingen ønsker mere end industrien, at folkeskolen fremmer alsidigheden og sikrer både faglige og såkaldte 'bløde' kundskaber hos den enkelte elev. Den moderne industriarbejdsplads giver netop spillerum og muligheder for mennesker med forskellige interesser og viden. Desværre ændrer det ikke på, at den nye unge medarbejder med nok så gode personlige egenskaber står svagt, hvis de basale færdigheder halter. Industriens skærpede konkurrencesituation, den teknologiske udvikling og nye organisationsformer er medvirkende til, at folkeskolens og industriens fælles udfordring er større end nogensinde før. Sammen med evnen til at arbejde selvstændigt og vise personligt ansvar kan en medarbejder på en virksomhed ikke undvære de basale færdigheder, som netop folkeskolen skal tilsikre. Samfundet skylder faktisk de unge løbende at måle det faglige udbytte og finde frem til eventuelle problemer mens tid er, så vi kan få bugt med de nuværende behov for specialundervisning på første år på ungdomsuddannelserne, behovet for efteruddannelseskurser i læsning for unge i 20'erne eller antallet af afslag til helt unge jobsøgende, der mangler basale kundskaber. Derfor må alsidighed og forskellighed i undervisningen gå hånd i hånd med mindst mulig vilkårlighed i forhold til det faglige udbytte. Skoleledere og lærere må have interesse i at kende det faglige niveau i forhold til naboskolen og til landsgennemsnittet, så grundlaget for at sætte nye faglige mål er til stede, og erfaringer fra andre skoler kan udnyttes.

Lars William Hansen

Artiklen fortsætter under banneret

uddannelseskonsulent

Dansk Industri


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ