Fredericia Maskinmesterskole er uddannelsesstation for traineelæreruddannelsen i Fredericia, og nu har forsknings- og uddannelsesminister Jesper Petersen godkendt, at der kan oprettes en egentlig læreruddannelsesfilial i byen.

Nye læreruddannelsesfilialer i Holstebro, Fredericia og Svendborg godkendt

Foruden Svendborg er der nu også udsigt til nye læreruddannelsesfilialer i Fredericia og Holstebro. Ansøgningerne fra henholdsvis professionhøjskolerne UCL og Via er netop godkendt af uddannelses- og forskningsministeren.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Trods de seneste års erfaringer: Minister tror på levedygtige læreruddannelser i Svendborg og Hillerød 

"Tre ud af fire af de ansøgninger, der er godkendt, er uddannelser uden for de fire største byer", fortæller  uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen i en pressemeddelelse.

"Det er meget positivt, og der er grund til at rose uddannelsesinstitutioner, kommuner og lokalt erhvervsliv rundt om i Danmark, der har arbejdet for at få skabt nye uddannelsesmuligheder til gavn for de unge og for udviklingen lokalt".

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søgte allerede efter udflytningsaftalen i foråret om oprettelse af en  læreruddannelsesfilial i Svendborg. I efterårsrunden har UCL så også søgt om at oprette en filial på den anden side af Lillebælt, i Fredericia, og Via har søgt om en filial i Holstebro. Alle tre ansøgninger er nu godkendt.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i juni 2021 en politisk aftale om at skabe flere og bedre uddannelsesmuligheder uden for de fire største byer. Som en del af aftalen besluttede aftalekredsen ekstraordinært at prioritere i alt 537 mio. kr. til etablering af 21 konkrete uddannelsesudbud på det videregående uddannelsesområde, som skal etableres i perioden 2021-2026, samt to kunstneriske uddannelser.

Læreruddannelsen, som nægter at dø