Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tysklærerforening: Minister-ros er langt fra nok

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede på sidste uges sprogsamråd, at tysk skal have særstatus i folkeskolen. Vi er enige, men ord er ikke nok, lyder det fra Tysklærerforeningen.

Foto: Privat
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
24 kommentarer
7. maj 2021, kl. 12:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

24 kommentarer

"Jeg må næsten kynisk sige, at jeg ikke havde forventet andet".

De nedslående ord kommer fra næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen Carl Kinze. Han er langt fra imponeret over det ambitionsniveau for sprogene, som regeringen lagde på bordet på sidste uges samråd om sprogfagene i hele uddannelsessystemet.

"Der var ikke meget at hente fra regeringen. Jeg hæfter mig ved, at regeringen ikke mener, at der ikke er brug for en ny sprogstrategi. Det kan jeg sådan set godt give dem ret i. For strategien er sådan set fin. Men så stopper enigheden også. For det er handling, vi mangler. Der er brug for en velpolstret udviklingsplan, som kan realisere nogle af de fine ord, vi har fået gentaget fra politikerne så mange gange, at jeg ikke har tal på det", siger han.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var i torsdags kaldt i samråd af Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs havde foranlediget af en artikel på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår helt at afskaffe tysk i folkeskolen.

Minister: Der er ikke behov for en ny sprogstrategi

Sprogmilliard er helt nødvendig

Ifølge Carl Kinze vil et reelt løft af sprogene kræve, at politikerne tildeler, hvad han kalder for en sprogmilliard. Penge, der blandt andet skal finansiere, at lærere og elever får ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer, mindre sproghold og tolærerordninger i sprogundervisningen.

"Og så skal det være obligatorisk på uddannelsen, at kommende tysklærer har et ophold i Tyskland, så de lærer det grundigt nok. Det er helt afgørende, at de skal turde tale tysk, og det kræver, at man føler sig helt tryg i sproget", siger han.

Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi

På samrådet lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, at "tysk har en særstatus i Danmark og skal blive ved med at have det", og hun understregede også, at det tyske sprog har "dybe rødder i Danmark".

Integrer engelsk i andre fag for at give mere plads

Det er en udmelding, som Carl Kinze bakker op om, men han mener samtidig, at man politisk også bør give mere plads til fransk i skolen.

"Vi er enige i, at tysk bør have særstatus, men vi mener ikke, at det skal være på bekostning af fransk. Og hvis fransk skal tilgodeses, så skal der gøres plads til faget", siger han og fastslår, at det er vigtigt, at det ikke medfører længere skoledage.

"Skoledagen er jo i forvejen lang, så vi må tænke anderledes. Man kunne overveje at lade engelsk flytte ind i andre fag i udskolingen og lade dansk få et større ansvar for sprogforberedelsen, så eleverne i dansk lærer mange af de ting, de skal bruge i forhold til fremmedsprogene - og så skal vi arbejde mere tværfagligt, så vi får en erkendelse af, at man kan bruge tysk til andet end at bestille en is".

Docent inden sprog-samråd: Lad sprogfagene understøtte og berige hinanden

24 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tysklærerforening: Minister-ros er langt fra nok

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS