Forskning Nationale test
5   13

Norske nationale test lykkedes først efter en to-årig time-out

De første nationale test i Norge blev i 2004 modtaget med elev-boykot, forskerkritik og lærer-raseri. Men politikerne lyttede, gav to års pause og udviklede helt nye test, som i dag er så populære, at de fleste lærere også bruger de frivillige.

Om kort tid kommer den længe ventede evaluering af de danske nationale test, som undervisningsminister Merete Riisager satte i gang i 2018. Med i rådgivningsgruppen i den forbindelse sidder den norske professor Rolf V. Olsen. Derfor ville han ikke svare på, hvad han vil anbefale danske politikere at gøre med de danske test, da han i går besøgte DPU i København.

Men han kunne fortælle, hvilke erfaringer de har gjort i Norge, som begyndte med testene før Danmark, og som siden har valgt at gå en anden vej.

Artiklen fortsætter under banneret

"Formålet med de danske og de norske nationale test minder meget om hinanden. Men der er en del forskelle på, hvordan vi har valgt at udvikle og bruge vores test. Jeg er meget tilfreds med sådan som vores ser ud nu, og de norske lærere er også væsentlige mere tilfredse end de danske. Men selvfølgelig er der altid ting, vi kan forbedre", fortæller han.

 

Ikke noget hemmelighedskræmmeri

Mødet var det første i det nystiftede Akademi for pædagogiske test og evaluering på DPU, Aarhus Universitet. Lederen, Christian Christrup Kjeldsen, var meget tilfreds med at kunne tyvstarte på diskussionen om de nationale test med et oplæg fra professor Rolf V. Olsen fra Det Utdanningsvitenskapelige Fakultet på Universitetet i Oslo. Han havde da også kunne bænke størstedelen af den danske forskningsviden om test til kaffe, kage og teknisk såvel som pædagogisk insiderviden om Norges testsystem. Og insiderviden kan snildt gives, for Norge har slet ikke samme hemmeligholdelse af testene som i Danmark. Professor Peter Allerup spurgte fx til, hvordan man sikrer, at ingen afslører testens indhold, når alle får samme test.

"Det er ikke noget problem og ikke noget, der er meget snak om. Der er én prøve - vi kalder det jo prøve og ikke test, for det lyder så voldsomt - til alle børn og et 'vindue' til at tage den i. I starten var det måske en uge, fordi serverne ikke kunne følge med, nu er det nok en dag", fortalte Rolf V. Olsen.

 

Eleverne boykottede prøven

Baggrunden for at indføre test var den samme i Norge som Danmark. Et forsøg på at reagere på chokket ved de første Pisa-resultater. Testudviklerne fik cirka otte måneder til at udvikle, og i 2004 blev der indført obligatorisk nationale test i slutningen af 4., 7. og 10. klasse. (svarende til 3., 6. og 9. klasse i Danmark). Formålet var ligesom i Danmark både styring og pædagogisk udvikling, og man testede lineært og på papir.

Reaktionen i Norge var voldsom. Lærer, skoleledere og forskere protesterede i stor stil, og den norske elevorganisation organiserede en boykot-aktion, så det endte med, at kun 30 procent af 10. årgang dukkede op til testen.

"Debatklimaet var meget dårligt. Testene blev evalueret og fik meget kritik. De fungerede psykometrisk meget dårligt. Så politikerne tog konsekvensen og erklærede en to-årig time-out, hvor man ville videreudvikle på testene og finde ud af, hvordan de i højere grad kunne blive et pædagogisk redskab til brug for lærerne", fortæller Rolf V. Olsen.  

Testen er udgangspunktet for undervisningen, ikke afslutningen

Efter to år kom de nye prøver, som kom til at ligge i begyndelsen af 5., 8. og 9. klasse (dansk 4., 7. og 8. klasse).

"Man ville ændre på det summative ved prøverne. Det skulle ikke være en afsluttende bedømmelse, men en hjælp til lærerne for at udvikle pædagogiske tiltag. Det er udgangspunktet for skolens arbejde med eleverne. Eleverne starter ofte på en ny skole i udskolingen, så når prøven ligger dér, kan den ikke bruges til at bedømme skolen. Det kan den så til gengæld til sidst", fortæller Rolf V. Olsen.

Eleverne testes i kompetencer, ikke i fag, og prøverne er lavet ud fra læreplanen. Prøven er en lineær prøve på en standardiseret skala med 50 som gennemsnit og tre niveauer. I starten med nyt 0-punkt hver år, men fra 2014, blev der sat et fast 0-punkt. Og 50-mærket har ikke rykket sig siden. Alle elever får samme prøve.

"Med de nye prøver var der arbejdet meget med, at det skulle være meningsfuldt for lærerne at arbejde med dem. Som jeg ser det, er det godt, at de er lineære og tæt på curriculum, fordi rationalet skal være, at lærerne kan se, hvad eleverne er prøvet i. Jeg er som forsker meget tilfreds med dem. Og de er de fleste lærere også, selv om det er et polariseret felt, og der kan gøres meget mere for at gøre dem pædagogisk anvendelige. Men det er i hvert fald mit indtryk, at de er langt mere tilfredse end i Danmark - efter time-outen".

 

De frivillige prøver er populære

Lærerne får resultaterne for deres egne elever og alle kan gå ind og slå en specifik skoles samlede resultaterne op på ministeriets hjemmeside. - men kun en skole ad gangen. Man kan ikke sammenligne. Journalister kan dog søge aktindsigt og få alle i excel-ark. Så de første år lavede de ranglister og kårede den bedste og dårligste skole osv.

"Men det virker som om, de har mistet interessen de seneste år. Måske er der ikke nok klik i det i forhold til det stykke arbejde de skal gøre. Ministeriet fraråder ranglister, og selv i Oslo gør man det ikke mere" , fortæller Rolf V. Olsen.

Prøverne blev digitale i 2013/2014 efter nøje overvejelser og baseret på erfaringer fra andre lande. Læseprøven ligner meget Pisa-testen, mens matematikken er mere traditionel problemregning.

I de små klasser er der kortlægningsprøver i papirversion, som mere ligner de danske diagnostiske test. Resultatet viser kun, hvem der ligger under bekymringsgrænsen - de 20 procent lavestpræsterende, som lærerne skal være særligt opmærksomme på. Der er desuden oplevelsesbaserede trivselsmålinger og en stor bank af frivillige prøver, som lærerne eller skolen kan beslutte at bruge, når de vil.

De frivillige prøver tages af en tre fjerdedele af skolerne og er ifølge Rolf V. Olsen meget vellidte, hvilket fik professor Svend Kreiner til at kommentere:

"Så hvis testene opfattes som brugbare, så er der mange der vælger at bruge dem. Det er jo interessant lærdom for os alle".

Derudover findes der også karakter- og læringsstøttende prøver i en række andre fag og til andre klassetrin.

"Og for alle disse prøver gælder, at man har skabt kundskab-hubs rundt om i landet, som arbejder med dem. Jeg har med glæde observeret, at dem, der arbejder med at udvikle prøverne er dygtige didaktikere med lærerbaggrund og lang erfaring, som har videreuddannet sig og har udviklet en ny professionel identitet med i nogle tilfælde næsten kunstneriske egenskaber som testudviklere", fortæller Rolf V. Olsen.

Udover testudviklings-stederne har Norge også nedsat et institut, Cemo, hvor de forsker i test og evaluering og har ansat internationale forskere. Bag prøverne ligger et stort teoretisk rammeværk med eksplicitte krav, og der bliver udviklet en stor opgavebank, så der altid er ekstra prøver, man kan offentliggøre. Prøverne bliver piloafprøvet tre gange - i starten hvor eleverne giver fritekstsvar, så de endelige valgmuligheder er autentiske elevsvar.

"Derudover lægger man stor vægt på vejledningsmateriale til lærere, skoler og skoleejere, men der kan man gøre mere. Vi burde også gøre mere for at uddanne lærerne til at kunne bruge prøverne meningsfuldt. Og jeg vil fortsat sige, at den pædagogiske værdi for lærerne er på klasseniveau, ikke på enkeltelever. Det er de ikke præcise nok til", siger Rolf V. Olsen.

En del at lære af

Der var efter oplægget en del begejstring at spore blandt tilhørerne. Som Svend Kreiner udtrykte det "Du indførte et nyt begreb i testverdenen - timeout". Det kunne være interessant at lade os inspirere af. Lidt som i håndbold".

Christian Kjeldsen satte stor pris på det norske arbejde med at forske og udvikle testene kvalificeret

"Tænk, hvis vi havde et så kvalificeret rammeværk og arbejdede med test, som lærerne i højere grad kunne bruge i deres undervisning. Jeg hæfter mig også ved den store forskel i, at de har lyttet til kritikken og taget en time out til for at gøre det bedre".

Og Jeppe Bundsgaard er enig: "Man kan høre, at de tager udvikling af test alvorligt og har erkendt, at det ikke er noget, man gør med venstre hånd. Jeg er virkelig spændt på at høre, hvad der kommer ud af de ph.d'er de har i gang i deres centrale forskningscenter".

Folkeskolen nr. 3 indeholder et Folkeskolen Forskning-tema om de nationale test. Bladet udkommer 13. februar, og her kan du læse forskernes bud på, hvad man kan gøre ved testene - og/eller i stedet for dem. Og lærernes bud på, hvad de kan bruge dem til - og ikke kan bruge dem til.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ