Debat

Farvel til KTO

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klokken er 9.45 den 30. april, og jeg sidder og sunder mig over ja'et til mæglingsforslaget.

Et ja på trods af lærernes massive nej ud over det ganske land. En enighed blandt lærerne, som vist ikke er set i en menneskealder. Og det skal vi udnytte. Endelig har vi en fagforening, som står samlet og vil værne om vores værdier og visioner.

Derfor skal mit råd til hovedstyrelsen være dette: Meld os ud af Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, forskellene blandt medlemsorganisationerne er simpelthen for store. Hellere have en fagforening, som er lille, vaks og vågen end stor, dum og doven.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Martin Empacher

Gladsaxe