Debat

Proportionsforvrængning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er proportionsforvrængning,når Kommunernes Landsforenings Ole Andersen vil have 2,0 til 2,2 procent af den samlede lønsum til Ny Løn, mens Anni Herfort højst vil være med til at afsætte 1,5 procent til Ny Løn.

Det er en strid om decimaler, der for den enkelte lærer måske betyder noget i retning af 200 kroner om måneden før skat. Det vil være for lille en gevinst at tømme strejkekassen for. Man skulle hellere bruge kræfterne på den klemte 1993-gruppes overenskomstproblem og selvfølgelig de andre overenskomstansattes pension. Jeg vil lige illustrere, at her er der ikke tale om småpenge, efter 32 år i folkeskolen er pensionen 56.572kroner årligt i nutidsværdi (uden engangsbeløb). For en tjenestemand med 37 år i skolen er pensionen på cirka 170.000 kroner årligt. De overenskomstansatte får med disse vilkår ikke mulighed for at forlade folkeskolen, før de er 70 år.

Jeg vil håbe, at det bliver ved denne overenskomst, at DLF påbegynder en seriøs forhandling om den klemte gruppes pensionsproblem.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Preben Bendt

Odense