Jørgen Stampe ønsker i Folkeskolen 1-2 en kvalificering af læsedebatten på baggrund af OECD-undersøgelsens resultater og opfordrer til debat blandt medlemmerne.

Ja, men i cirka ti år har vi nu diskuteret læsning, gået på kurser og hørt på eksperter, uden at vi af den grund kan fremvise forbedrede resultater. Vi kan så endnu en gang begynde forfra og debattere læsemetoder, materialer, læreruddannelsen, lærerens forudsætninger, eleverne, forældrene, samfundet. . . hvor var det nu, det gik galt?

Et forsøg på at kvalificere debatten kunne i stedet være at tage udgangspunkt i det, der går forud for undervisningen - vi kunne kalde det 'undervisningsforudsætninger' - og spørge: Hvad er det egentlig for et grundlag, lærere og elever mødes på? Hvad er givet på forhånd, og hvad er til diskussion?

Det handler med andre ord om, at skolen i dag ikke har formået at skabe et klart og gennemsigtigt værdi- og normsæt for alle parter, men har overladt denne proces til markedskræfternes individuelle forgodtbefindende - godt hjulpet på vej af de mange eksperter, der ikke selv arbejder i folkeskolen.

Når vi møder børn, der er urolige, ukoncentrerede og uansvarlige over for hinanden og skolen, så kan det skyldes, at de samme elever ikke ved, hvad de skal svare an på. Ansvar kræver noget at svare an på, og dette noget er blevet til eleven selv - under den pædagogiske parole 'ansvar for egen læring' (eller fiasko).

Når eleven møder i skolen, skal denne ikke et øjeblik være i tvivl om, hvad der forventes i løbet af skoledagen, lige fra madpakken, hjemmearbejdet, den pakkede taske, og til hvad der er indhold og normen for arbejdet og samværet i klassen.

Undervisningsforudsætninger handler således om at skabe en skolekultur, der eksisterer forud for elevens indtræden i skolen, og som ikke umiddelbart er til diskussion. Når vi har magtet denne efterhånden påtrængende opgave, kan vi vende tilbage til læsedebatten, hvis den da er aktuel til den tid.

Ib Hedegaard Larsen

København