Debat Kommentar
0   276

Heldagsskole eller helhedsskole

Der synes at være begrebsforvirring i debatten om finanslovens 350 millioner kroner til forsøg med helhedsskoler. Mener man helhed? Eller skal det være heldag, som der står på Mimi Jacobsens hjemmeside? Sagt på en anden måde: Stiller man krav om 'verdens længste eftersidning', eller vil man 'nøjes' med kvalificerede sammenhænge mellem skole og fritid.

Fra Centrum-Demokraternes oplæg til finansloven lyder det: 'Skolefritidsordningen ophører formelt. Til gengæld forlænges skoledagen tilsvarende, og der skabes mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse . . .'. I aftalen om finansloven står der: 'Det overordnede mål for indsatsen er en kvalificering af børnenes udbytte af såvel skolens undervisning som skolens fritidsdel. Den tilrettelægges med særligt henblik på at følge op på, supplere og udbygge fritidsdelen'. Det smager af det samme: Fritiden skal underlægges skoletiden, når det drejer sig om de mindste elever. Og man kan undre sig over, at også Socialistisk Folkeparti er gået med, ikke mindst set på baggrund af deres stærke argumenter imod introduktionen af skolefritidsordninger i Københavns Kommune.

Artiklen fortsætter under banneret

Lykkeligvis indgår det i finanslovsaftalen, at 'forsøg med helhedsskole forudsættes udmøntet sammen med folkeskoleforligspartierne'. Og jeg kan glæde mig over, at Kristeligt Folkeparti tilsyneladende har fået heldagsskoleideen taget af bordet. Det er derfor mit håb, at de mange rare penge kan anvendes til noget fornuftigt og mere visionært. Jeg vil gerne bidrage med nogle ideer:

I Københavns Kommune starter vi år 2001 et fem-årigt forsøg med en overbygningsskole for 8., 9. og 10. klassetrin. Overbygningsskolen kommer til at rumme fem storklasser a 60 elever. Vi vil her langt mere radikalt tage det alvorligt, at eleverne skal socialiseres til 'medbestemmelse, medansvar, rettigheder og ansvar i et samfund med frihed og folkestyre'.

Udgangspunktet for overbygningsskolen har været at opstille attraktive tilbud til nutidens elever i de ældste klasser inden for rammen af den offentlige folkeskole på Ydre Nørrebro. Et af principperne har netop været helhed i elevernes verden såvel i skole- som i livsverden.

At skabe helhed består efter vores mening i at

* skabe rammer for en sammenhængende pædagogisk hverdag uden faglige og tidsmæssige opdelinger

* give mulighed for en nærværende pædagogik med udgangspunkt i elevernes egen læring

* arbejde på en gensidighed i skolens og lokalområdets behov og aktiviteter

* tage udgangspunkt i elevernes medbestemmelse og medansvar i skolens virke og udvikling.

At skabe rammer for en sammenhængende pædagogisk hverdag uden faglige og tidsmæssige opdelinger bliver ikke kun tomme ord i overbygningsskolen. Skolen opdeles i fire store områder, hver med et overordnet tema, for eksempel det praktisk-æstetiske. Dette område danner rammen for storklassen i et halvt år. Elevernes såvel boglige som mere praktisk-kreativtorienterede potentialer skal udnyttes og stimuleres. Der skal i det pågældende tema være rum for boglig fordybelse, IT-søgning, udtryk ved hjælp af billeder, skulpturer, grafik samt arbejde med aspekter fra alle fagområder.

Skolen indrettes i en tom fabriksbygning. Temaet sætter dagsorden for såvel det pædagogiske indhold som den fysiske indretning i dette område. En projektgruppe har udarbejdet det pædagogiske grundlag for skolen, som ligger til grund for arkitekters og ingeniørers projektering og tegning af skolen og dens rum. Det er derfor det pædagogiske grundlag, som betinger den fysiske indretning, og ikke omvendt.

Det pædagogiske grundlag beskriver, at arbejdsformen overordnet er projektarbejdsformen. En projektarbejdsform med udgangspunkt i såvel samfundsspørgsmål som forundringsspørgsmål. Såvel den faglige fordybelse som bredere projektarbejder skal naturligvis suppleres med mere kundskabs- og færdighedsorienterede arbejdsformer. Derfor skal skolens fysiske indretning bygge på, at elever og lærere ud fra problemstillinger og projekter kan danne midlertidige arbejdsgrupper. Timemodulerne er overordnet afskaffet, således at det er arbejdsprocessernes længde, som opdeler og bestemmer dagen.

Pointen er, at alle såvel lærere som elever ser den store sammenhæng, de store beslutninger og de store planlægninger og ikke mindst begrundelserne for valg og fravalg.

Uddannelses- og ungdomsborgmester, København


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ