Jens Raahauge

Blog

Dumpet - og dog!

Indfødsretprøven kan tjene som en øjenåbner for mange af os der har interesse for pædagogik og samfund. Fx: Er systemet med én censor holdbart? Kan man terpe sig til danskhed?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stor tak til formanden for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Anders Beier Stokkebæk, der tidligt og markant advarede imod Undervisningsministeriets nu gennemførte planer om at lade afgangselevers skriftlige arbejder bedømme af én - og kun én - ekstern censor. Han kaldte det en trussel imod elevernes retssikkerhed.

Nu har vi set et resultat af encensorsystemet, godt nok i en lidt anden boldgade: bedømmelsen af svarene i indfødsretprøven. Fejlen var måske slet ikke blevet opdaget, hvis ikke en af de dumpede var journalist. Faton Nesimi hedder han. Han fik brev om, at han som så mange andre var dumpet til prøven. Men det forstod han ikke, og qua sin uddannelse vidste han noget om aktsindsigt, så han bad om at se sin besvarelse. Og ganske rigtigt: censor kunne ikke tælle! Det her var ikke engang en vurderingsopgave som afgangsprøvens skriftlige fremstilling er; næh, en enkel optælling. Men censor havde talt sig frem til 31 rigtige, altså et rigtigt svar fra de krævede 32. Faton Nesimi havde imidlertid 36 rigtige ud af de 40 mulige.

Et af hans familiemedlemmer var også dumpet, men valgte så også at se sin prøve. Og voila: Her havde censor også talt forkert, så et dumpet blev forvandlet til et bestået.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Det er vanskeligt ikke at være enig med socialdemokraternes indfødsretsordfører, Matthias Tesfaye, der kalder det et skadale. Og tænk så på alle de dumpede, der ikke aner, at man kan og hvordan man kan få kigget deres resultat efter i sømmene.

Sprogskolen, som stod for bedømmelsen, løj for de dumpede, da de til hver af dem hævdede at de var "den eneste" fejlbedømte. Alligevel bedyrer de nu, at de i fremtiden vil bruge to censorer.

Historien får mig til at ønske, at nogle forskere får lyst til at se på bedømmelsen af folkeskoleelevernes skriftlige besvarelser. Her er jo ikke tale om en enkel optælling, men om en vurdering.

Når man som skoleleder i mange år har været involveret voteringen imellem censor og lærer, har der i så godt som hver klasse været et par tilfælde som kaldte på diskussion, inden man nåede frem til et standpunkt. Hvordan ser det ud i encensorverdenen?

Hvor mange censorer har gjort brug af muligheden for at rådføre sig med en kollega?

Hvor mange lærere har, selv om det ikke længere er deres gebet, følt sig kaldede til at gå brechen for en eller flere af deres elever?

Et andet aspekt som undrer, kommer til udtryk gennem uenigheden imellem Venstres indfødsretsordfører og Venstres Integrationsminister. Jan E. Jørgensen mener at spørgsmålene har været for vanskelige, og at de dumpede må have en chance til, mens Inger Støjberg ser de dumpede, som elever der ikke har været flittige nok. Hun lægger sig her helt på linje med den kontrol- og testtænkning som er lagt ned over mange uddannelser. Men pludselig ser det ud til, at højskoleVenstre i dag går ind for koranskolepædagogik: Terp dig dansk!.