INKLUSION 3. Arbejd med social inklusion og frem faglig inklusion

1. Erkend og stå fast på, hvad inklusion er (og ikke er) - Hvis man ikke har talt sig frem til og nedskrevet en klar opfattelse af inklusion - dén som gælder på vores skole - hvordan skal man så kunne vide, hvilken fælles praksis, der skal til? Hvad skal man sige til forældrene om, hvordan det går? Kommunen?

Erkend også at inklusion opfattes meget forskelligt, og dermed nemt kan misbruges til at fremme en bestemt agenda. F. eks. til promovering af Kommunens "succeshistorie", hvor man ”nu har løftet så og så mange børn med særlige behov over i de almindelige skoleklasser” (og dermed sparet penge). I første blog om inklusion blev dét kaldt strukturel inklusion - altså ingen reel inklusion. Ifølge Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning (RIS) er der ikke tale om reel inklusion, før barnet selv oplever at være en værdifuld deltager i klassens sociale og faglige fællesskab. Erkend, at dét er det afgørende kriterium og hold så fast i det.

2. Vær nøgtern: Realiteter og muligheder bør erkendes - "Værdifuld deltager": Hvem kan dog være imod en så smuk idé? Tja, den får i hvert fald konsekvenser for skolen og den enkelte lærer. At være en værdifuld deltager i fællesskabet er nemlig i princippet blevet en børnerettighed for alle - også for dem med særlige behov. Lykkes inklusionen ikke, får - skolen, læreren, manglende ressourcer, politikerne, eller endog den fejlinkluderede - skylden. Erkend, at inklusion - en rettighed for alle - en fin human vision. Men erkend også, at inklusion ikke er mulig for alle i Folkeskolens konkrete verden. Men sund realisme medfører til gengæld ikke, at skolen ikke kan og bør arbejde med en ansvarlig og realistisk inklusion.

3. Erkend at det sociale og faglige hænger sammen som ærtehalm - Inklusion er påvirket af, at folkeskolen i højere grad end tidligere styres af faglige mål, der skal nås. Det presser mange inkluderede børn og deres inddragelse i klassens faglige fællesskab. Læreren har her en særlig udfordring og et ansvar over for elever med særlige læringsbehov. Forskning viser, at inddragelse i det faglige læringsrum forudsætter elevens integration i klassens sociale fællesskab. Er man sat uden for døren her, bliver det gift for elevens læringsmotivation. Erkend derfor: Social inklusion er en opgave, som skolen som helhed, samt læreren med sin klasse, skal arbejde professionelt med.

4. Erkend: Inklusion opstår ikke spontant i klassen. Den skal planlægges strategisk og professionelt på skolen - Hvordan gør man så lige det? Det bør i princippet ske i et samarbejde på hele skolen med inddragelse af forældrene. Men er man f.eks. en "fagstolt" lærer med ambitioner på klassens vegne, medfører det samtidig, at man arbejder lige socialt som fagligt professionelt med hele sin klasse - dvs. man skaber sit samarbejdende klasserum.

Som start-inspiration kan man læse tre udvalgte praksisrelevante forsøg og så tilpasse dem til sin egen inklusions hverdag. (Bemærk, at i kildernes litteraturoversigter findes endnu flere praksisrelevante forsøg):

1.   Hvordan kan det "samarbejdende klasserum" fremme inklusion?(Læs hvordan: Mulholland, M. & O'Connor, U. (2016): Collaborative Classroom Practice for Inclusion: Perspectives of Classroom Teachers and Learning Support/Resource Teachers. International Journal of Inclusive Education (online)

2.  Hvordan lærer børn med autisme at blive mere sociale, når de inkluderes i den almindelige klasse? (Læs hvordan: Niwayama, K., Tanaka-Matsumi, J. (2016): Promoting Social Interactions and Responses to Peer Initiations of a Child with Autism Spectrum Disorder. Psychology, 7, 877-884.)

3.   Hvordan kan en "inklusiv pædagogik" forberede til inklusiv undervisning? (Læs hvordan: Florian, L. & Linkater, H. (2010). Preparing Teachers for Inclusive Education: Using Inclusive Pedagogy to Enhance Teaching and Learning for All. Cambridge Journal of Education. Vol. 40, No. 4, 369-386.)

De to sidste er hele nødvendige erkendelser. De handler om inklusionen i praksis, der hvor man er: Hvordan står det til hos os? Hvordan kan vi i fællesskab skabe en bedre inklusion hos os?

5. Erkend: Sådan kan det se ud hos os med skolepædagogen og den understøttende undervisning i hverdagen - BUPL, pædagogernes fagforening, har nu undersøgt "Pædagogen i skolen", dvs. skolepædagogernes oplevelse af deres rolle. Konklusion: "Folkeskolereformen har fået en svær fødsel. Kun halvdelen af pædagogerne synes, at børnene har fået den varierede skoledag (...), som de blev lovet" (Børn & Unge, 2016; nr. 11, s. 11).

Mange skoler og lærere har vanskelig ved at bruge pædagogerne til noget fornuftigt. Pædagogerne siger f.eks.: "Vi er ikke med i den fælles planlægning af skoledagen og fælles samtaler om børnene". ”Min rolle i klassen er at sidde og kikke på, når eleverne har fx diktat, eller sige "Shhh", når læreren taler". Andre har understøttende undervisning, men de ved ikke, hvad de understøtter. Ergo: Man har endnu ikke gjort pædagogen til en rigtig skolepædagog.

6. Erkend: Vi kan skabe inklusion med læreren, skolepædagogen og den understøttende undervisning som drivkræfter - Dér, hvor lærer-pædagog samarbejdet og rolleafklaringen halter: Hvad med at komme i gang med den fælles planlægning af hverdagens understøttende inklusionsproces? Hvad med at tænke det helt afgørende arbejde med social inklusion, i og udenfor klassen, sammen med understøttende undervisning og skolepædagogens vigtige rolle? Man kan jo så, som fælles forberedelse til samarbejdet, starte med at blive inspireret af forsøgene og tilpasse det til sin egen hverdag.