Jens Raahauge

Blog

Vi skal selv vælge hvilken vej vinden skal blæse

Når man hver uge får udsagn, der stritter i alle retninger, hjælper det ikke at sutte på fingeren, stikke den i vejret og prøve at fornemme i hvilken retning vinden blæser. Vi må selv vælge vores vej.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den forløbne uge ligner de fleste andre uger - med meldinger der snart peger en vej, snart en anden og snart i en tredje. Så hvor er skolen på vej hen?

I torsdags ver der repræsentantskabsmøde i UNICEF Danmark - og ud over at kunne præsentere det flotteste økonomiske resultat nogensinde, og ud over at kunne tage afsked med UNICEFs mangeårige protektor , grevinde Alexandra, så blev deltagerne også præsenteret for en særdeles positiv udvikling på Langelinieskolen, som er Danmarks første skole, der bygger sin undervisning og organisation på Konventionen om Barnets Rettigheder. Her er fremgang på alle parametre - og mest glædeligt på udbytte af undervisningen og på trivsel. Derfor er det glædeligt at et par håndfulde skoler mere har meldt sig som kommende rettighedsskoler.

De glade nyheder om UNICEFs fornemme resultater omkring økonomi og skoleresultat bliv ikke stort omtalt i pressen, som ellers var massivt til stede. For pressen forlod seancen, da afskeden med grevinde Alexandra var afsluttet - og det var omtalt massivt allarede inden repræsentantskabsmødet var afsluttet.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

https://www.unicef.dk/rettighedsskoler

Hvis vi vil sprede gode og væsentlige budskaber, må vi fortælle hinanden det!!!!!

Efter dette møde talte jeg med en garvet censor, der lige har modtaget et par stakke synopser til den mundtlige afgangsprøve i dansk. Og hun undrede sig over så mange meget ensartede synopser, som tilsyneladende surfede på slipstrømmen af Gyldendals fagportal. Ud fra et egoistisk synspunkt kunne hun se fordele ved det: hendes forberedelse ville indskrænke sig betragteligt. Men ud fra et fagligt synspunkt var det begrædeligt, at vi så ud til at være tilbage ved dengang elever gik op i et skema frem for i evnen til at læse og behandle en tekst fagligt. Nu kan eleverne berette om, hvad de har lært ud fra læringsmål, men hendes erfaringer fra sidste år, hvor der var spor af noget lignende, var at eleverne havde det meget vanskeligt med spørgsmål, der fraveg det forberedte og krævede et blik på teksten.

Jeg glæder mig til at se censorevalueringerne, fx om de vurderer om Gyldendals platform er en ny plat form.

Endelig talte jeg med en lærer, der havde sagt ja til at hjælpe sin skole med afvikling af et par lejrskoler, som det ellers havde vist sig vanskeligt at finde personale til. Læreren havde selvfølgelig fået at vide hvad betalingen for dette arbejde var i timer, men opdagede til sin overraskelse og forbitrelse, at disse timer blev fundet ved en beskæring af lærerens forberedelsestid til samtlige undervisningstimer.

Når man hører et sådant eksempel, forstår man til fulde, at nogle søger andre græsgange. 

Som sagt: billedet af udviklingen kan flimre, men hver enkelt af os må selv ved at vælge retning være med til at vise hvilken vej vinden skal blæse.