Jens Raahauge
Blog
Glimt i øjet og sandhedsforstyrrelser
Det er lang tid siden landets fremmeste politikere har ydet bidrag til en økonomisk betrængt folkeskole som i disse dage, hvor fagene dansk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab bliver beriget med gratis stof til undervisningen.
Mogens Lykketoft er lige fyldt 70 år, og den modne mand og erfarne politiker holdt en tale, hvor han omtalte statsministeren som "en lille svindler" og brugte vendingen "mest fladpandet og populistiske regering i hans levetid" om forgængeren Thorning. Talen blev holdt ved en privat sammenkomst på Christiansborg, og fødselaren eftersendte talen til gæsterne.
Hvordan kan det gå til at den garvede sprogbruger Mogens Lykketoft kan undskylde sig med at det blev sagt med et glimt i øjet?
Et af kompetencemålene i dansk rummer et krav til eleverne om at de kan skelne mellem skrift, tale, lyd og billede, og at de kan tilpasse det udtrykte til genre og situation. Det er blandt andet i den forbindelse der arbejdes med bevidsthed om at ikke alt privat skal på facebook.
Hvordan ser man et glimt i øjet i en trykt tale? Hvordan tror man at intet privat finder vej ud i offentligheden, når det bliver lagt ud?
For nogen tid siden hørte jeg om en ung tjekkisk Kierkegaard-beundrer som havde lært sig selv dansk og brugte det lærte i sit job som guide for danske besøgende. En af konsekvenserne var at hans sprog var præget af orddannelser som havde referencer til Søren A. Kierkegaard. Til stor forundring for tilhørerne pegede han på en installation på et tag og fortalte, at det var en kommunistisk sandhedsforstyrrer. Det viste sig at betyde støjsender.
Jeg kom til at tænke på denne episode, fordi Inger Støjbergs satirenavn netop er Støjsender. Måske er der mere virkelighed i satiren end som så.
I kompetencemålene for dansk skal eleven kunne deltage "reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer" og kunne vurdere "teksters betydning i deres kontekst". I historie skal eleven kunne mestre et "samspil mellem fortid, nutid og fremtid". I samfundsfag skal eleven kunne handle "i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger". Og i kristendomskundskab skal eleven "tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger".
Netop nu slår danske ambassadører, embedsmænd og politikere fast, at Danmark på næsten alle parametre ligger i front, når det drejer sig om at behandle flygtninge ordentligt. Men hvorfor bliver Lars Løkke så tegnet af Steve Bell i The Guardian på en måde der giver associationer til en nazistisk fortid? Hvorfor falder alverdens medier, EU- og FN-politikere over det land der yder mere end de fleste? Hvad har gjort at nogle finder at der er en hage ved korset i Dannebrog? Og hvorfor er fakta-informanterne kommet på en Urias-post?
Kan det skyldes den måde det hele bombastisk er sat i tale på uden tanke for at kontekst er en kompleks størrelse i en global tidsalder hvad alle kan lytte med?
Kan det skyldes at man har udbasuneret visse symboltunge aspekter, men overset deres samspil med fortid og nutid i ønsket om at lægge op til en styrbar fremtid?
Kan det skyldes at man bliver grebet i små løgne og modsigelser der skygger for fakta?
Kan det skyldes at opfattelsen af grundlæggende værdier i kristendom og menneskeret er bredere end som så, fx når talen falder på hvor lang tid børn skal leve adskilt fra deres forældre?
Hvordan kan nogen i 2016 tro at emballagen ikke påvirker indholdet?
Hvad er det der står tilbage efter at sandhedsforstyrreren har gjort sit arbejde?
Slip eleverne løs på spørgsmålene. De kan nok finde svar på, hvor spindoktorerne har svigtet. Men kære ministre, fyr dem endelig ikke, for så bliver de bare chefer eller kommentatorer i DR eller TV2.
