Jens Raahauge

Blog

Slidt op på et splitsekund

Mange ord skifter betydning over tid, nogle over lang tid, andre bare sådan: vupti på grund af misbrug

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I nytårsgave forærede min gode ven, Emil, mig "Dansk Ordbog indeholdende det danske Sprogs Stammeord tilligemed afledede og sammensatte Ord, efter den nuværende Sprogbrug forklarede i deres forskiellige Betydninger, og ved Talemaader og Exempler oplyste af C. Molbech. Anden, forøgede og forbedrede Udgave. 1859."

Den kan få en til at glemme tid og sted. Tænk så mange ord der er gået bort, tænk så mange der er kommet til, og tænk så mange der har skiftet betydning.

"Geemen, adj. pl. gemene [T. gemein] 1. almindelig: communis...2. som hører til den ringeste Folkeclasse, til Pøbelen."

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Dette ord var allerede i 1859 slidt op. Romantikken havde holdt sit indtog med dyrkelse af eneren, det unikke, og det almindelige blev sidestillet med det ringeste. Man skulle være værd at lægge mærke til: mærkelig. 

"Mærkelig, adj. 1. som er et Mærke værd, fortjener at lægges Mærke til, at agtes paa. En mærkelig Dag, Begivenhed. 2. kiendelig, som let kan mærkes."

Ordet har gennem tiderne siden 1859 skiftet betydning, så det i dag på det nærmeste er gement at kalde en anden for mærkelig. Vi fik ligehedkultur, hvor man ikke skulle stikke ud fra mængden, og hvor alle fortjente at blive omfattet af andres godhed.

Denne afledning af ordet god findes ikke i Molbechs ordbog fra 1859, men er altså afledt af det ord, der betyder "fuldkommen i sin Gierning". Ordet har i årtier tjent os og givet anledning til associationer til næstekærlighed, uselviskhed, offervilje, men på et splitsekund blev ordet meningsløst, da statsministeren tog det i sin mund i forbindelse med vores modtagelse af de flygtninge, der kommer ind i vores land.

Tak til Jens Rohde for at være skredet inden ordet mistede sin betydning. Han så vist hvor det bar henad. Tak til Birthe Rønn Hornbech og Britta Schall Holberg for at have påpeget, at had og intolerance er de rette ord for det statsministeren kalder godhed.

Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi er på mærkerne i forhold til den sprogbrug, der omgiver os. Råb op, når I ser ord lide overlast.

Efter Løkkes overgreb på et af de væsentligste danske ord, kan jeg ikke få mig selv til at ønske godt nytår. i stedet vil jeg ønske alle - i ordets egentlige forstand - et mærkeligt nyt år.