"Men selv om lederen skal tage lederskabet på sig og sikre synlige målsætninger, skal vi ikke have en autoritær skoleleder. Det er meget vigtigt, at lærerne inddrages, så det sikres, at planerne implementeres i den daglige undervisning", siger lederen af undersøgelsen, docent cand.psych. Jill Mehlbye, AKF, til Berlingske Tidende.

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har sammen med de øvrige insitutioner i Pisa-konsortiet, DPU og Socialforskningsinsituttet, udspurgt 146 skoleledere om en række elementer i skolens dagligdag og kigget særlig intenst på 15 udvalgte skoler. Samtidig har forskerne set på, hvor eleverne får højere karakterer end forventeligt ud fra deres sociale baggrund - altså svarende til den "skolescore", undervisningsminister Ulla Tørnæs ønsker at offentliggøre.

Forskerne beskriver fire arketyper på skoler, hvor eleverne klarer sig særlig godt, den demokratiske skole, den målstyrede skole, den disciplinerende skole, og den traditionsbundne, fagligt orienterede skole.

Den demokratiske skole er kendetegnet ved, at alle lærere bliver hørt, at der sættes mål for elevernes læring, og man arbejder med holddeling og undervisningsdifferentiering. På den målstyrede skole arbejdes der meget intenst med at fastsætte faglige mål for, hvad eleverne skal kunne hvornår. Også her har lærerne stor indflydelse på dagsordenen. På den disciplinerende skole er det klart lederen, der bestemmer. Der lægges vægt på det faglige og på ro, orden og god opførsel. Det samme gælder på den traditionsbundne, fagligt orienterede skole, som også lægger vægt på lektier allerede tidligt i skoleforløbet.