Bachelorprojekt

Bachelor: Professionelle lærerskøn og helhedstænkning hjælper elever med ADHD

Flere og flere børn med diagnosen ADHD og ASF bliver behandlet med Ritalin. Lærerne er ikke afvisende, men noget skeptiske. De understreger, at det vigtigt altid at se på det enkelte barn og at kunne vurdere konkret og professionelt, fortæller Rasmus Øst Birkkjær i sit bachelorprojekt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ritalin og andre centralnervestimulerende medicin bruges i stigende grad til børn med ASF og ADHD, siger Rasmus Øst Birkkjær. I Danmark er der sket mindst en tidobling i medicinering for ADHD gennem de seneste 10-15 år. I 2011 var 4,6 procent af drenge og 1,3 procent af piger i alderen 10-24 år i behandling.

Ritalin er en videreudvikling af stoffet amfetamin og sammen med 12 lignende præparater er det det mest almindelige medikament mod ADHD. Det øger koncentrationen af transmitterstofferne dopamin og noradrenalin i hjernen, men det er uklart hvilke hjernestrukturer, der præcist er involveret, ligesom de langsigtede virkninger fortsat er til diskussion, refererer han.

"Hvor der tidligere blev talt om børn med negativ social arv, socio-emotionelle vanskeligheder eller behov for socialpædagogisk opmærksomhed, tales der nu tale om børn med neurobiologiske dysfunktioner, der får medicinsk behandling med Ritalin", siger Rasmus Øst Birkkjær.

"Det drejer sig især om diagnosticerede udviklingsforstyrrelserne ADHD, Attention Deficit Hyperactivity Disorder, og ASF, autismespektrum-forstyrrelser. I lyset af ministerielle målsætninger om øget inklusion af børn med særlige behov er disse udviklinger i stigende grad en del af hverdagen for lærere både på almen- og specialområdet", skriver han i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved UCC, University College Capital.

Kompenserende og individfokuseret praksis

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Tendensen til at søge ind i hjernen for at forklare børnenes vanskeligheder kan forstås som led i en stigende samfundsmæssig interesse for neurobiologiske forklaringsmodeller.  Det "specialpædagogiske værktøj", der i størst udstrækning tilbydes lærere til at understøtte undervisning af børn med disse diagnoser, hedder 'Teacch'-konceptet. Teach, Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children. Det bygger på empirisk forskning og klinisk viden om ASF's fremtrædelsesformer, men anvendes også i stor udstrækning til børn med diagnosen ADHD, og ifølge Teacch Autism Program's retningslinjer søger man at afhjælpe elevernes vanskeligheder ved at "indføre gennemgribende strukturer, rutiner og visuel tydelighed i læringsmiljøer", fortæller Rasmus Øst.

Man vil kompensere for individets iboende mangler. Diagnosticering, medicinering og Teacch bygger altså på klinisk og neurobiologisk viden, og denne viden anvendes kompensatorisk og individfokuseret.

Teknisk teoretisk viden skal integreres meningsfuldt

Men denne form for anvendelse af viden om hjernen står i et tilsyneladende paradoksalt forhold til megen nyere neurovidenskabelig forskning, som i stigende forstår hjernen i uadskillelig sammenhæng med resten af kroppen og personens omverden. Hjernen er foranderlig og adaptiv i kraft af sin plasticitet.

Et gennemgribende fokus på kompensation kan altså problematiseres som reduktionisme i lyset af den kompleksitet, forskningen viser, mener Rasmus Øst.

"Hjerneforskningen peger netop på, at menneskelige oplevelser må forstås på tværs af biologiske, psykologiske og sociale faktorer, og ud fra disse forhold er jeg interesseret i, hvordan og i hvilken udstrækning læreren i mødet med børn med diagnoserne ADHD og ASF kan integrere viden om hjernen i sin praksis med fokus på elevers udvikling", skriver han.

"I en diskussion af lærerprofessionalisme er det helt centralt, i hvilket omfang teknisk teoretisk viden kan integreres meningsfuldt i en praksis, der hovedsageligt udspiller sig i mellemmenneskelig interaktion", siger Rasmus Øst. Speciallæreres professionalisme udfolder sig i en sammensætning af under- og bagvedliggende og erfaringsbaseret viden, situerede vurderinger, skøn og dømmekraft og løbende refleksion-i-handling. Derfor må viden om hjernen, der er relevant for lærere, have en form, der kan forenes med dette komplekse billede, siger Rasmus Øst. I projektets problemformulering spørger han derfor, hvilke vidensformer og forholdemåder, der kan indgå i lærerens professionalisme i mødet med elever med diagnoserne ADHD og ASF? Hvordan og med hvilke begrundelser kan viden om hjernen integreres i specialpædagogisk praksis?

Descartes' fejltagelse

Neurovidenskabelig forskning er i gang med en vigtig bevægelse, der har karakter af et paradigmeskifte i måden at forstå hjernen. Tidligere var det udbredt at se hjerne og krop (og omverden) som adskilte størrelser. "En tænkning, der ikke i uvæsentlig grad kan knyttes til René Descartes' dualistiske verdensopfattelse - forståelsen af menneskets bevidsthed som en separat, uhåndgribelig virkelighed fra den fysiske krops materielle verden Neurologen Antonio Damasio omtaler direkte denne adskillelse som 'Descartes' fejltagelse' og forklarer forholdet mellem hjerne, krop og omverden som komplet forbundet. Han beskriver hjernens overordnede funktion som at skulle holde sig underrettet om, hvad der foregår i kroppen, hvad der foregår i hjernen selv og om organismens miljø, så organismen kan tilpasse sig herefter. Næsten alle dele af kroppen sender signaler til hjernen via de perifere nerver, det essentielle i perception - og som Damasio udtrykker det: 'Hvis ikke der havde været en krop, ville der ikke være nogen hjerne'. Søren Hertz beskriver samspillet som bio-psyko-socialt og interesserer sig for det i en søgen efter menneskelig udvikling. I den forståelse er menneskets oplevelser i verden altid en sammensmeltning. Man kan samtidig ikke forstå for eksempel en given vanskelighed som summen af det biologiske, psykologiske og sociale. Det pointerer den helhedstænkning, der ligger bag perspektivet. At det indtryk man kan danne sig af et barn, bliver til mere end de samlede dele, fordi fokus må fastholdes på muligheder for barnets udvikling - ikke på en analyse af det, barnet ikke kan.

"I mine øjne handler det bio-psyko-sociale perspektiv derfor direkte om accept af kompleksitet. Det er ikke en metode, der kan foreskrive professionel handling i afgrænsede kategorier. En kritisk tværgående forståelse af vanskeligheder som ADHD og ASF indebærer en bevægelse væk fra lineære forklaringer imod mere cirkulære forståelser, der har øje for helhedsperspektivet i et barns måder at blive påvirket og navigere i skolen", skriver Rasmus Øst.

4.klasse, fem med ADHD, én med ASF og én med en blanding

"Jeg har indsamlet projektets empiri på en specialskole, og det består af tre lærerinterviews. Lærerne Morten, M, og Bente, B, er i samme team og deler klasselærerfunktioner for en 4.klasse. Klassen består af syv drenge, hvoraf fem er diagnosticeret med ADHD, én med ASF og én med en blandingsdiagnose, hvor både ADHD og ASF forekommer. Læreren Anders, A, underviser i en 5.klasse, der består af fem drenge og én pige. Pigen er diagnosticeret med ADD, tre drenge med ADHD og to med ASF. Jeg har størst kendskab til de fysiske rammer i Morten og Bentes klasse, hvor jeg underviste som praktikant i seks uger. Klasseværelset er indrettet med et fællesrum med et bord i midten foran et smartboard, hvor morgenmøder, spisning og fælles undervisning foregår. I forlængelse af dette rum er der til hver side mindre 'kontorer', hvor eleverne har individuelle arbejdsborde, der er adskilt af skærme. Arbejdsbordene bruges til computer- og opgavearbejde, individuel læsning og én-til-én-undervisning. Størstedelen af skolens elever er diagnosticeret med ADHD og en betydelig del med ASF. Der arbejdes med inspiration i Teacch-konceptet, men fokus på struktur og visualiseringer dæmpes som eleverne nærmer sig 9. klasse, for at vægte selvstændighed og forberedelse til samfundsdeltagelse", skriver Rasmus Øst.

Morten og Bente har ikke modtaget specifik undervisning i specialpædagogik under læreruddannelsen, men har begge været på kurser som led i deres arbejde på specialskolen, hovedsageligt om metoder og værktøjer som for eksempel Teacch og Kat-kassen. Anders er heller ikke uddannet i specialpædagogik, men er i gang med en diplomuddannelse i specialpædagogik, hvor han er særligt interesseret i de aspekter, der drejer sig om neurovidenskab.

Det handler om positive relationer

Det, Rasmus Øst beskriver som underliggende pædagogiske værdier, fremhæves tydeligt af alle tre lærere, som grundlag for deres faglige selvforståelser, fortæller han.

Værdierne bygges i væsentlig grad omkring det at udvikle positive relationer mellem lærer og elev:

M: "Vi kan kigge meget mere på børnene, sådan, isoleret set. I forhold til ude på normalområdet. Det er det der driver mig, det er det enkelte barn, og arbejdet med det".

R: "Det er meget sådan, for dig, som jeg hører det, et relationsspørgsmål, mere end det er et undervisningsspørgsmål?"

M: "Fuldstændig".

B: "Vi gør meget ud af relationen til dem, for på den måde at komme ind på livet af dem og også for at give dem en tryghed. For når de her børn føler sig trygge, og de ved at vi ikke stiller krav til dem, som de ikke kan håndtere, så er de lettere at have med at gøre".

"Lærernes udsagn vidner om, at udvikling af positive relationer til eleverne er centralt i deres forståelse af specialpædagogik. Der kan her være tale om lærerfaglig professionskundskab som personkendskab, idet aktiv indlevelse i elevens personlighed, bliver et reelt professionelt aspekt af lærerens muligheder for at vurdere, hvordan barnet kan udvikle sig både fagligt og socialt. Lærerens egen personlighed, bliver med denne vinkel gjort til et integreret element i det at være professionel.

Elevernes udvikling af sociale færdigheder og forberedelse til selvstændighed som pædagogisk værdi fremhæves derudover af både Morten, Bente og Anders, blandt andet i forhold til lærings-centrerede strømninger omkring den seneste skolereform", skriver han:

M: "Jeg kunne forestille mig, at hvis det bliver trukket meget mere ned over os, som det er på vej til at blive, om at vi skal følge de normale planer, så ville jeg have sværere ved at arbejde her. Fordi det ville være sværere for mig at komme ned og sige, hvad har det her barn brug for. Alt det andet kommer til at fylde alt for meget, og jeg ville ikke kunne lægge min energi det sted, hvor, jeg synes, det er allervigtigst i forhold til deres dannelse og livsduelighed".

B: "Jeg vil rigtig gerne kombinere det faglige og det socialpædagogiske, det er det, jeg brænder for, jeg brænder ikke for fag-faglig undervisning".

 A: "Det fylder bare rigtig meget, det sociale og det personlige. Hvis eleverne ikke kan finde ud af at være i sig selv, og hvis de ikke kan finde ud af at være i det sociale, så lærer de stort set heller ikke noget".

"Anders peger på, at han oplever at kunne konsolidere sådanne pædagogiske værdier i en specifik viden om hjernens processer:

A: "Det (viden om hjernen) har givet mig en teori og en opbakning i at min metode er rigtig. Nogle gange, hvis du så arbejder sammen med en, der råber, kan det godt være de kan styre sig, kort, og så kan man blive usikker på, at det kan godt være, at man bliver nødt til at råbe, fordi det virker jo for ham. Vi kan simpelthen ikke skælde ud og samtidig forsøge at få dem til at være sociale og snakke pænt til hinanden, fordi de har spejlneuroner. Selvom man siger noget sødt, hvis man ser sur ud, det går bare ind, det hele bliver spejlet".

(Se afsnittene om spejlneuroner og hjertets plasticitet i projektet side 21 til 24).

Teknisk rationalitet møder lærernes situerede skøn

"Hvis jeg vil argumentere, at viden om hjernen kan have relevans for læreren, må jeg nødvendigvis undersøge i hvilken udstrækning det kan virke meningsfuld at integrere teoretisk viden i lærerens praksis, siger Rasmus Øst.

Teacch-konceptet er et eksempel på, at man forsøger at integrere teknisk teoretisk viden på specialområdet. Teacch er en metode til behandling og et specialpædagogisk koncept, som har fået stor udbredelse i Danmark. Det stammer fra USA og blev introduceret i Danmark i 1980'erne. "Det er bygget op omkring en række principper for undervisning og pædagogik, der udspringer af empirisk forskning og klinisk viden om ASF's fremtrædelsesformer. Principperne handler om en tidlig indsats, hvor der kompenseres for lidelsen ved at indramme læring og socialisering med fastlagte retningslinjer, der giver struktur i barnets hverdag med regelmæssige og tydelige rutiner, der kan skabe genkendelighed og forudsigelighed hos barnet. Et kompenserende kommunikationssystem baseret på visuelle hjælpemidler, der kan støtte forståelsen af det talte sprog og senere støtte barnets eget brug af sproget. "På det danske specialområde anvendes Teacch ligeledes i stor udstrækning i ADHD-pædagogik, da de samme elementer almindeligvis vurderes at virke i forhold til denne forstyrrelse. Teacch's retningslinjer for anvendelse kan beskrives med begrebet 'teknisk rationalitet'. Her 'forstår man ved professionel aktivitet en instrumentel løsning af problemer, som er regelsat gennem anvendelsen af videnskabelig teori og teknik'. Altså professionalisme som en direkte overførsel af teoretisk viden til praksis - en tradition, der oprindeligt har knyttet sig til medicin og jura", skriver Rasmus Øst og tilføjer, at billedet af lærernes praksis viser, at deres professionalisme er mere komplekst, end det den tekniske rationalitets model beskriver.

Morten oplever ikke, at han kan bruge ret meget af den teori, han fik med fra læreruddannelsen, og Anders og Bente giver lignende udsagn om manglende inddragelse af teori fra uddannelsen. De oplever, at de bruger det i begrænset omfang som en del af deres baggrundsviden, og de er alle tre tilsyneladende influeret af Teacch-konceptets retningslinjer, fortæller Rasmus Øst.

R: "Når du for eksempel hører, at ham her har ADHD eller ham her har autisme, har du så en tilgang hvor du tænker, så er det sådan her jeg går til det?"!

M: "I forhold til om det er ADHD eller autisme i hvert fald. Pædagogikken ligner meget hinanden, vil jeg sige".

R: "På hvilken måde synes du?"

M: "Struktur, forudsigelighed, ro".

 B: "Så har vi en struktur i klassen, det er ligesom den røde farve i regnbuen. Og så kommer de andre farver ovenpå. Strukturen i klassen er ligesom det, der bærer regnbuen"

A: "Visualiseringer, det ved man hjælper med ADHD og autisme".

"Der er her tale om, at struktur i form af faste rammer, rutiner og visuel tydelighed omkring undervisningen, og det pædagogiske arbejde i almindelighed, er blevet gjort til almengyldige værdier. En diskurs, der oplagt kan forbindes til Teacch-udbredelsen", skriver Rasmus Øst. Men han understreger også med flere citater, at lærerne tydeligt udtrykker, at de forholder sig varieret alt efter den konkrete elevs behov. Teacch overføres ikke ukritisk til praksis. Lærernes udsagnene peger snarere på, at konceptet anvendes i det omfang, det kan forenes med deres pædagogiske værdier og i det omfang, det opleves som meningsfuldt i forhold til den specifikke elev og situation.

"Disse vidensanvendelser kan perspektiveres med begrebet 'situeret professionalisme', der forsøger at indfange lærerfagets kompleksitet og afhængigheden af situationsbundne vurderinger. Kompleksiteten indebærer, at en stor del af lærerens professionelle valg ikke kan hvile på eksakte svar eller løsninger, og at bagvedliggende viden sjældent kan anvendes direkte, fordi mellemmenneskelige vurderinger i en situeret praksis ofte må træde i forgrunden. Altså en problematisering af teknisk rationalitet i lærerpraksis", skriver Rasmus Øst.

Professionel dømmekraft

Kirsten Krogh-Jespersen betegner de vurderingsbaserede former for lærerprofessionalisme, der beskrives af Morten, Bente og Anders, med begreberne 'skøn' og 'dømmekraft'. Dømmekraft kan blandt andet defineres som "evnen til at forholde sig til enkelttilfælde uden at indordne dem under abstrakte almenprincipper" og som "en balancegang imellem professionel viden, menneskelige hensyn og egeninteresser". Skøn kan forstås som en "særlig vidensanvendelse for professionsudøvere, der forudsætter dyb indsigt til at identificere og løse problemer af meget forskellig art". Donald Polkinghorne diskuterer forholdet mellem en teoretisk evidensbaseret praksis og en situeret vurderingsbaseret praksis. "Beskrivelserne af Teacch-konceptets grundlag placerer det i en generel udvikling på uddannelsesfeltet, hvor slagord som 'evidensbaseret' og 'empirisk forankret' er i højsædet, og praksis, der baseres på vurdering, erfaring og improvisation anses som mindre professionel", siger Rasmus Øst.

Men Morten, Bente og Anders' teoretiske viden overføres ikke ukritisk til praksis, de tilpasser løbende teorien til skiftende krav, pædagogiske værdier, personligt kendskab og relation til eleven, og de anvender teoretisk viden som delelement i situerede vurderinger. Lærernes forholdemåder viser således en høj grad af professionel refleksion, idet de ikke ukritisk anvender den tekniske rationalitets model".

Man må aldrig generalisere

Men lærerne accepterer diagnoserne og fremhæver medicinens positive virkninger med hensyn til elevernes mulighed for at deltage i undervisningen:

B: "Som udgangspunkt er jeg ikke tilhænger af, at børn skal have medicin. Men jeg vil faktisk sige, lige præcis den her type børn. Det giver dem en ro, og det giver dem en mulighed for at deltage i en hverdag på en anden måde".

A: "Ofte har der været rigtig mange tiltag ind over, der er faktisk forsøgt nogle pædagogiske tiltag. Der, hvor jeg sådan kan se faren, er jo det der med, at så får de bare stukket de der piller, og så er det løsningen. Og det er det jo ikke. For mig der er det, at pillerne tager toppen af ADHD'en, så vi kan arbejde med dem. Det gør det nemmere for dem at opnå succes".

"Samtidig med denne accept, viser lærernes øvrige varierede måder at forholde sig til eleverne på, og de vanskeligheder de er i. Interviewet med Morten kan eksemplificere en generel indstilling blandt lærerne, han forstår elevernes vanskeligheder som komplekse og fremhæver det som en værdi, at man aldrig generaliserer", siger Rasmus Øst

"Ser du nogen stor forskel, fra før de er blevet medicineret og diagnosticeret, til efter", spørger han, og Morten svarer: "Det kan jeg ikke sætte et generelt billede op af, der kan jeg kun kigge på den enkelte elev, og det, synes jeg, er vanvittig vigtigt, at man gør, for, det synes jeg, aldrig du må gøre generelt"

Anders og Bentes beskrivelser af erfaringer med børn med diagnosen ADHD vidner på samme måde om, at de ser børnene som andet og mere end den problemadfærd, de kan beskrives ud fra. Bente fremhæver børnenes villighed til at forbinde sig til andre og gøre deres bedste, og Anders lægger vægt på, at ADHD må forstås som situationsbetinget adfærd. Morten peger også på, at ASF heller ikke må og kan forstås afsitueret, og han nævner eleven Sune fra 4.klasse, der er diagnosticeret med ASF, som søgte socialt samspil med børn fra lavere klassetrin.

At Sune aktivt søger socialt samspil bryder med udbredte beskrivelser af vanskeligheder hos personer med ASF, der fokuserer på gennemgribende mangler i forhold til social tilknytning, men Morten og Bentes nysgerrighed i forhold til Sunes interesse for det sociale, vidner om kvalitativt anderledes forholdemåder. Morten er desuden utilfreds med graden af kontakt til behandlingssystemet, der indkredser en central problemstilling i bachelorprojektet, nemlig at medicinering risikerer at blive anvendt som udifferentieret kompensation, uden den nødvendige opmærksomhed på det hele barn og dets relationer i livsverdenen. Denne tilgang er central for lærernes professionelle måde at forholde sig på, siger Rasmus Øst.

Fuldstændig åndssvagt

M: "Tidligere har vi fået sådan et skema, vi bare skulle krydse af, og så har forældrene sendt det videre over til handicapcentret eller ADHD-klinikken, og så har de vurderet, 'jamen han skal have det her medicin' - fuldstændig åndssvagt. Til sidst sagde jeg, at jeg havde simpelthen ikke lyst til at aflevere de her skemaer. Hvorfor ringer de ikke op til os og får en samtale med os i stedet for? Jeg synes, det er så vigtigt, at vores observationer bliver taget med i den betragtning. Altså, de mennesker, der har med barnet at gøre til daglig, skal med i betragtningen, om barnet skal medicineres eller ej".

"Medicinsk viden, der direkte overføres til praksis, kan i bred forstand beskrives som teknisk rationalitet. Den måde Morten beskriver diagnosticering og medicinering må forstås som påvirket af denne form for tænkning", siger Rasmus Øst. Men han understreger samtidig, at lærernes integration af teori i praksis vidner om grundlæggende skel mellem teknisk rationalitet og den kompleksitet, der karakteriserer deres professionalisme.

Lærerne forstår også udviklingsforstyrrelser som elev- og situationsafhængige, og de ser diagnoser, medicinering og de tilhørende kategoriseringer ud fra en differentieret og situeret tilgang. "Med disse professionelle måder at forholde sig på modarbejder lærerne direkte den reduktionistiske neurologisering, der i stigende grad influerer på specialområdet. Lærerne er især optagede af ikke at samle børnene i generelle kategorier, men at være opmærksomme på deres kvaliteter og rettetheder", skriver han.

Navigering i et komplekst samspil

"De interviewede lærere øjner problemstillinger og muligheder på tværs af forskellige sfærer af livet for et barn i vanskeligheder, når de peger på både medicinering, interpersonel relationsudvikling og social dannelse. Det hænger sammen med, at mængden af faktorer, der gør sig gældende i et barns navigationer i skolen, er flettet ind i et komplekst samspil, der ikke alene kan overskues fra en biologisk, psykologisk eller social position. Diagnoserne ADHD og ASF er ofte forbundet med andre vanskeligheder eller psykiske lidelser som angst, depressive tilstande, OCD og udefinerede lærings- og adfærdsvanskeligheder. Det understreger, hvor kompleks en oplevelse det er at have det svært i skolen. Selv hvis man for eksempel alene definerer et barns vanskeligheder som ADHD, er der altid et samspil af oplevelser involveret i en given situation. For et barn, der reagerer udad i en dansktime og nægter at deltage, er det for eksempel ikke svært at forestille sig, at det kan hænge sammen med svag impulsstyring, muligvis grundet underproduktion af en neurotransmitter (dopamin/noradrenalin/GABA) (det biologiske), og barnets følelse af utilstrækkelighed ved ikke at kunne overskue opgaven (det psykologiske), barnets relationelle forhold til den pågældende lærer, og den elev, der sidder ved siden af (det sociale)", siger Rasmus Øst. "Analysen viser, at lærerne modarbejder den tekniske rationalitet og de reduktionistiske forståelser, der i stigende grad influerer deres praksisfelt, ved at være reflekterede, situerede, eklektiske professionelle. Det er netop i disse tilgange, der accepterer kompleksitet, jeg ser et tydeligt overlap mellem lærernes professionelle forholdemåder og det bio-psyko-sociale samspil, hjerneforskningen peger på".

Professionelle situerede vurderinger og skøn

Lærernes professionalisme bygges på en blanding af værdipædagogisk stillingtagen, teoretisk og erfaringsbaseret viden. De anvender deres viden i situerede vurderinger og skøn baseret på professionel dømmekraft. Teori overføres ikke direkte til praksis, med inddrages eklektisk. Men samtidig taler lærerne sig ind i en specialpædagogisk struktur-diskurs, der står i forbindelse til Teacch, siger Rasmus Øst i projektkonklusionen. Lærerne forholder sig kritisk til reduktionistiske forståelser af børns vanskeligheder. De forstår ADHD og ASF som diagnoser, der til dels afhænger af situationen og af de miljøer lærerne istandsætter omkring børnene, og de understreger, at effekten af medicinering aldrig kan generaliseres. Samtidig peger de på medicinens positive effekter med hensyn til at skabe muligheder for at arbejde med elevers sociale og personlige udvikling.

"Analysens fund kalder på begrebsliggørelse og kritisk stillingtagen til reduktionistisk neurologiserende strømninger. Det må istandsættes af lærernes professionelle ekspertise og af viden om den hjerneforskning, der i stigende grad trækkes på, mener han. Det viser sig, at nyere hjerneforskning gennemgående vidner om en uadskillelig forbundethed mellem hjerne, krop og omverden, snarere end reduktionen af menneskelige oplevelser alene til neurobiologiske processer. Jeg peger på, at det er denne form for kompleksitet lærerne har for øje, når de er situerede, reflekterede, eklektiske professionelle, og øjner tiltagsmuligheder på tværs af forskellige sfærer af et barns liv. Derfor mener jeg, at viden om hjernens indlejring i et bio-psyko-socialt samspil kan indgå i specialpædagogisk praksis, som perspektiver i situeret vurdering og kritisk stillingtagen. Viden om spejlneuroner understreger menneskets neurobiologiske behov for positive relationer til andre. Samtidig viser det sig, at de neurokemiske processer, der igangsættes af medicinering med for eksempel Ritalin ligeledes igangsættes ved menneskets følelser af tryghed, tilknytning og succes. Viden om neuroplasticitet vidner om hjernens forandringskapaciteter, særligt i barndom og ungdom. Denne viden kan give læreren mulighed for at tage et værdimæssigt standpunkt overfor gennemgribende kompensatoriske tilgange til børn i vanskeligheder", siger Rasmus Øst Birkkjær.

Se hele professionsbachelorprojektet: 

Powered by Labrador CMS