Anmeldelse

Tekster på tværs

Tekst er en tekst er en tekst er en tekst

Spændende overblik over forskning og undervisning i tekster og problematisering af forskellige facetter af begrebet tekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med en lettere omskrivning af Gertrude Steins motto: ”En rose er en rose er en rose er en rose” er jeg i gang med at anmelde en bog, jeg har fået et stort udbytte af at læse. Den er omfangsrig og grundig og handler blandt andet om en diskussion af afgrænsning af begrebet tekst, tekstens historie, det udvidede tekstbegreb, intertekstualitet, tekstens genrer og begrebet magt i forbindelse med tekster.

Fakta:

Titel: Tekster på tværs

Forfatter: Bente Aamotsbakken, Susanne V. Knudsen

Pris: 299,95

Sider: 261

Forlag: Forlaget Klim

Bogens sprog er enkelt, men dens indhold kræver forudsætninger. Der refereres undertiden til en række forskere, der behandles summarisk. Forfatterne forudsætter, at læseren kender dem godt, således at det ikke er nødvendigt at introducere dem grundigt. Det vanskeliggør læsningen for ikke-eksperter.

I første kapitel beskæftiger forfatterne sig med, hvad der konstituerer en tekst. De beskæftiger sig også med grænserne for, hvad man kan kalde en tekst, og kapitlet slutter med refleksioner over de usikre grænser for definitionen af begrebet tekst. Position, betragtningsmåde og kontekst og modtagers og afsenders konstruktioner kan være afgørende for, om en tekst er en tekst.

I de følgende kapitler behandles tekstens historie fra runer over antikkens store vægt på det mundtlige og over Gutenbergs betydning frem til semiotikkens gennembrud.

I et afsnit om det udvidede tekstbegreb beskrives sammensatte tekster, blandingstekster og multimodale tekster. Afsnittet om intertekstualitet tager udgangspunkt i Bakhtin og Kristeva. Begrebet sættes ind i en sammenhæng med nutidens omfattende brug af intertekstualitet i forbindelse med både sagprosa, skønlitteratur og multimodale og sociale medier. Kapitlet om genrer problematiserer forsøg på at opstille universelle kriterier eller synkrone systemer til at afgrænse genrer. Genrer tager form efter den historiske udvikling, af konteksten, situationen og af brugernes konstruktion.

I forbindelse med et afsnit om magt og tekst inddrages Foucaults beskrivelse af magten, som nok kan være undertrykkende, men også bruges produktivt og positivt. Her anvendes begrebet empowerment. Magt sættes i relation til forholdet mellem producent og tekst, mellem tekst og bruger og selve den magt, der implicit repræsenteres i teksten, for eksempel ved anvendelse af metaforer med forskellig værdiladning.

Og hvordan vil tekster så se ud i fremtiden? Lige så lidt som alle andre kan forfatterne udtale sig med overbevisende sikkerhed om dette emne. De regner dog stadig med, at der både vil være digitale tekster og papirtekster, men der vil blive behov for, at elever og lærere i langt højere grad end nu kan arbejde med tekster på tværs. De multimodale teksters mængde vil tiltage, og sproglige træk fra de sociale medier, som betragtes som ukorrekt dansk i dag, vil blive en naturlig del af skriftsproget. Håndskriften vil måske på det nærmeste forsvinde.

Læsningen af bogen har været en spændende rejse i kendte og ukendte tekstlandskaber. En enkelt detalje irriterer mig dog: Der er ingen indholdsfortegnelse, og et stikordsregister ville heller ikke være af vejen, blandt andet på grund af den udstrakte namedropping.