Anmeldelse

Dem, der ikke findes

Yderst aktuel roman, der viser uretfærdighederne i verden

"Dem, der ikke findes" er en velskrevet, stærk og vigtig roman, der – ganske forståeligt – i Norge er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2015.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ungdomsromanen er tredje bind i trilogien om den norske pige Emilie, der nu er blevet 18 år. I første bind – ”Barsakh: Emilie, Samuel og Gran Canaria” fra 2010 – var hun på ferie på Gran Canaria. På en løbetur opdagede hun en båd, som var fyldt med flygtninge. En af dem – den jævnaldrende Samuel – reddede hun fra druknedøden. I bind 2 – ”Verdensredderne” fra 2013 – bliver Emilie hjemme i Norge forelsket i Antonio og bliver også medlem af protestgruppen ”Verdensredderne”.

Fakta:

Titel: Dem, der ikke findes

Forfatter: Simon Stranger

Pris: 249,95

Sider: 188

Forlag: Turbine Forlaget

”Dem, der ikke findes” er en rørende, stærk, villende (måske vil forfatteren lidt for meget med læseren!) og vedkommende roman, hvor Simon Stranger sætter fokus på papirløse flygtninge. Pludselig en dag – tre år efter at Emilie reddede Samuel fra druknedøden – banker det på Emilies vindue. Det er Samuel. Han har gemt Emilies adresse, siden han fik den på Gran Canaria, og nu står han sulten og forhutlet og ønsker hjælp.

Samuels liv har siden da ikke just været nogen dans på roser. Han er blevet presset ud i kriminalitet, prostitution og stofmisbrug, og derfor kan han heller ikke vende tilbage, hvor han kom fra (Ghana), for det vil indebære en stor risiko for ham på flere områder. Sammen med kammeraten Amadou satte han ild til lederen af en kakaoplantage, der misbrugte både ham og kammeraten.

Samuel flygter per containerskib til Amsterdam, hvor han begynder at sælge narko, bliver selv afhængig og bliver fast bolleven for en velhavende mand for at tjene penge.

Til sidst tager han toget mod Norge, men her ved Emilie nærmest ikke, hvad hun skal gribe og gøre i, da han banker på. Hun konfronteres med det ene dilemma efter det andet, og hun kan ikke smutte udenom. På meget direkte vis bliver hun konfronteret med en yderst brutal og desperat side af tilværelsen, som just ikke er dagligdag i hendes egen families liv.

Noget af det første, Samuel siger til Emilie, er: ”Du skulle bare have ladet mig synke til bunds!” Og romanen ender mildt sagt sørgeligt.

Bogen giver læseren et godt kendskab til et menneske, som ikke kun findes på den anden side af kloden, men som også gemmer sig i mørke kroge i vores trygge, nordiske samfund. Det siges, at der er omkring 18.000 papirløse flygtninge i Norge, og ”Dem, der ikke findes” bliver derfor en yderst aktuel roman – også i relation til bådflygtningene i Middelhavet – og viser meget konkret uretfærdighederne i verden. Simon Stranger er en meget tydelig forfatter, der vil vække læseren, redde verden og forandre den. Intet mindre!

”Dem, der ikke findes” viser en bid af en verden, som vi ikke kender ret meget til, og vil være relevant at bruge i dansk og kristendomskundskab med fokus på næstekærlighed.