På Mou Skole har man et konfliktmæglerkorps

Mou Skole får pris for trygt undervisningsmiljø

På Mou Skole bliver store elever uddannet til 'giraffer', der kan organisere lege og holde overblikket i frikvartererne. Derfor fik skolen i dag Undervisningsmiljøprisen for grundskoler på 25.000 kroner overrakt af Undervisningsministeren .

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolen fik prisen for en særlig indsat for samspil mellem store og små elever, konflikthåndtering, sund kost og bevægelse og indretning af skolen og legepladsen.

De har blandt andet bygget en stor ny idrætslegeplads, uddeler gratis gulerødder til eleverne, og har oprettet et konfliktmæglerkorps. Eleverne bliver også i høj grad inddraget i ændringer på skolen som valg af legeredskaber og indretning af aulaen.

"Jeg er både glad og stolt over, at Mou Skole fik

undervisningsmiljøprisen. Vi arbejder med 'trivsel'

ud fra mange forskellige vinkler. Hos os er der kort

vej fra en god idé til handling. Vi investerer i

spændende projekter og indarbejder nytænkning i

dagligdagen", fortæller skoleleder Jette

Hansen.

Prisen blev indstiftet af Undervisningsministeren i 2005. Den uddeles til fire skole - en grundskole, en gymnasiale uddannelse, en videregående uddannelsesinstitutioner og en ungdomsuddannelse - der i særlig grad har formået at skabe et godt undervisningsmiljø for elever og lærere på skolen.