Ziegler: KL vil ikke have en ny aftale om lærernes arbejdstid

Arbejdsgivere og de faglige organisationer pudser i disse dage argumenterne af forud for de kommende forhandlinger om en ny overenskomst i kommuner og regioner. I dag havde Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 53 faglige organisationer, kaldt til overenskomstkonference, og forhandlere fra både de regionale og kommunale arbejdsgivere var inviteret med for at løfte sløret for, hvilke krav arbejdsgiverne tager med til bordet i 2018.

"Kommunernes klare melding til os i KL er: Ingen yderligere centrale bindinger på arbejdstidsområdet, tak. Svaret på udviklingen i folkeskolen er ikke en arbejdstidsaftale med bindinger på anvendelsen af arbejdstiden".

Så tydelig var KL's politiske chefforhandler Michael Ziegler.

I det hele taget var der 'ikke noget nyt under solen', konstaterede formand for DLF og Forhandlingsfællesskabet Anders Bondo Christensen, da Michael Ziegler gik af talerstolen.

Bondo og Ziegler uenige: Er der plads til lønstigninger til de offentlige ansatte?

Lærernes arbejdstid fylder

Selvom Michael Ziegler talte til repræsentanter for mange forskellige grupper af kommunalt ansatte, dvælede han alligevel en del ved lærerne i sin tale:

"Vi må nok alle erkende, at bølgerne på lærerområdet har gået højt, efter at området i 2013 fik nye arbejdstidsregler, vel at mærke arbejdstidsregler, der i det store hele svarer til de arbejdstidsregler, der gælder for andre medarbejdergrupper", sagde Michael Ziegler.

I 2015 nåede forhandlerne frem til et bilag om lærernes arbejdstid, men:

"Det var ikke nogen let proces at nå dertil i KL", sagde han.

KL vil ikke åbne lærernes arbejdstid

KL ønsker lokale løsninger

Michael Ziegler har selv deltaget i tre ud af seks regionale dialogmøder om lærernes arbejdstid, hvor over 2000 tillidsrepræsentanter, skoleledere, forvaltningsfolk og repræsentanter fra lærerkredse deltog. Og her blev det tydeligt for ham, at man mange steder har fundet gode lokale løsninger på, hvordan skoledagene organiseres på nye måder, så lærerne får bedre tid til fx teamsamarbejde, planlægning og evaluering.

"Mange ting håndteres meget bedre og mere fleksibelt her i år 3 end i år 1", lød konklusionen. "I KL er vores holdning, at de lokale parter på alle parametre skal have ro til at udvikle folkeskolen. De nuværende rammer udgør et godt fundament for den udvikling. Der er ikke brug for regelændringer og forstyrrende forsøg".