Vold i hver anden klasse: To voksne er regeringens bud på et svar

Forud for forhandlingerne om regeringens lovforslag om læreres mulighed for fysisk indgriben over for voldelige og udadreagerende elever, har Undervisningsministeriet fået lavet en undersøgelse af omfanget af vold blandt skoleelever.

Over halvdelen af landets skoleklasser har oplevet vold mellem elever i løbet af et skoleår. Problemer med voldelig og udadreagerende adfærd er størst blandt elever i 0.-3. klasse, hvor den type adfærd er forekommet i tre ud af fire af klasser i løbet af et skoleår.

I næste uge ventes regeringen at fremsætte det længe ventede lovforslag, der skal klargøre lærernes mulighed for - om nødvendigt - at føre en udadreagerende elev ud af lokalet, uden det skal registreres som en magtanvendelse. Ifølge den nye undersøgelse mener 43 procent af de adspurgte klasselærere, at udvidede beføjelser til at gribe fysisk ind vil klæde dem bedre på til at håndtere fremtidige episoder.

Derudover peger undervisningsminister Magnus Heunicke (S) på to-voksen-ordninger som svaret. Regeringen har som bekendt planer om at afsætte på sigt fem mia. kr. ekstra til dagtilbuds-, fritids og skoleområdet.

Så kort rækker milliarderne

”Det skal blandt andet give den enkelte skole bedre mulighed for at udbrede brugen af to-voksenordninger,” hedder det i en pressemeddelelse fra ministeriet i dag.

Tidligere beregninger har dog vist, at det vil koste 4,8 milliarder om året, hvis der skal være to lærere i alle timer i børneklassen til og med 3. klasse.

Hvis det er en lærer og en pædagog, er prisen 3,3 milliarder.

”Omfanget af vold i folkeskolen er mildest talt bekymrende. Skolen skal ikke være et sted, hvor hverken elever eller lærere frygter at være. Punktum. Men det er tydeligt, at nogle børn ikke har fået den hjælp, som de har brug for,” siger undervisningsminister Magnus Heunicke.

”Vi skal blive bedre til at sætte ind tidligere, når børn reagerer voldsomt. Og lærerne skal have bedre muligheder for at gribe ind, når en situation eskalerer. Derfor investerer regeringen milliarder i folkeskolen til blandt andet flere lærere og pædagoger, og inden længe fremsætter vi et lovforslag, der skal give lærerne bedre muligheder for fysisk at gribe ind,” lyder det i pressemeddelelsen.

Lærere: Omfanget vokser

Ifølge undersøgelsen, som Epinion og Als Research har lavet for ministeriet, vurderer mere end hver fjerde lærer, at omfanget af voldelig og udadreagerende adfærd er steget de seneste fem år.

Det går også ud over lærerne - i en ud af fem klasser er der blevet udøvet fysisk vold mod en medarbejder i løbet af et skoleår, fortæller de.

Det er oftest få elever, der er udadreagerende. I mange klasser er det ifølge klasselæreren en-to elever som udøver vold og udadreagerende adfærd.

Ikke et etnisk problem

Der er i højere grad vold og udadreagerende adfærd i klasser, hvor klasselæreren selv angiver ikke at have høje pædagogisk-relationelle kompetencer, hvor mindst én elev modtager støtte, og hvor skolens forældre har et lavere uddannelsesniveau.

Men undersøgelsen finder ingen sammenhæng mellem elevers etnicitet og højere niveauer af vold og udadreagerende adfærd.

Dog er skoler helt uden vold og udadreagerende adfærd også oftest skoler med få indvandrerfamilier.