Det skal være slut med, at små landsby folkeskoler drejer nøglen om, fordi kommunen ikke har råd til at holde dem i live.
Det er i hvert fald regeringens ambition.
I sit finanslovsudspil har regeringen foreslået en økonomisk indsprøjtning på 200 millioner næste år. Og det beløb skal yderligere stige til 500 millioner frem mod 2030, lyder forslaget.
Men har redningsplanen den nødvendige økonomi til, at den vil lykkes?
Det har vi spurgt professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh om.
Nok til at redde 100-150 skoler
Svaret er et stort ja.
”500 millioner rækker længere, end man lige skulle tro,” siger Per Nikolaj Bukh og sætter et regnestykke op for at underbygge sin påstand.
Det er endnu uklart, hvor mange skoler pengene skal fordeles ud til. Men fordeler man pengene ud på 100 skoler, vil hver skole stå til at få fem millioner.
Og det skulle være rigeligt til at holde dem i live, mener Per Nikolaj Bukh.
Beløbet dækker nemlig driften af fem klasser, når man regner med den tommelfingerregel, mange kommuner bruger, forklarer han. Omkring én million kroner pr. klasse.
Jeg tror ikke, den rigtige måde at bruge en halv milliard på, er at give kunstigt åndedræt til skoler med små klassekvotienter
Per Nikolaj Bukh Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet
Faktisk vurderer han, at beløbet er stort nok til at kunne redde omkring 150 skoler. For mange små skoler i landdistrikterne har kun undervisning fra 0. til 6. klasse med et enkelt spor.
”Men fjerner man finansieringen igen en dag, ryger skolerne direkte tilbage til at blive finansielt ubæredygtige for yderkommunerne at drive igen,” siger professoren.
Pengene er ikke brugt rigtigt
Men spørger man Per Nikolaj Bukh, mener han faktisk ikke, at forslaget er nogen sønderlig god idé.
”Jeg tror ikke, den rigtige måde at bruge en halv milliard på, er at give kunstigt åndedræt til skoler med små klassekvotienter, som man under normale omstændigheder vil lukke,” siger han og uddyber:
”De penge kunne være brugt til at styrke almenområdet generelt. Selvom man gennem flere år har tilført penge til folkeskolen, er størstedelen blevet ædt af specialområdet. Så 500 millioner øremærket til almenområdet ville kunne mærkes.”
Økonomiprofessoren mener samtidig, hvis en skole bliver meget lille, skal man lade være med at bevare den ud fra en romantiseret tankegang.
For er det for dyrt og både fagligt og socialt ustabilt, mener Per Nikolaj Bukh.
”Man må spørge sig selv: Kan vi overhovedet rekruttere nok lærere på de små yderskoler? Og er de uddannet i de fag, de underviser i? Og er der en risiko for, at både det sociale og faglige miljø bliver mindre godt, end det kunne have været, hvis man havde samlet undervisningen på nogle færre matrikler?”
Bør ikke ses som en skole-forslag
Professoren er da heller ikke sikker på, at tiltaget overhovedet er tiltænkt at skulle styrke folkeskolen.
”Det er i virkeligheden nok nærmere tiltænkt at skulle tilfredsstille dem, som ønsker at holde liv i lokalsamfundene, så det ikke bliver endnu mindre attraktivt at bo i yderkantsområderne,” siger han.
Hvilke og hvor mange skoler, der får del i de mange millioner, er endnu uvist.
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) har tidligere udtalt, at pengene formentlig bliver udmøntet som en pulje, kommunerne kan søge.
Vil regeringens hjælp kunne redde små skoler? Økonom har et klart svar
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.