Danske lærere er markant gladere for jobbet end deres svenske og norske kolleger, skrev Folkeskolen for nylig på baggrund af data fra den store internationale lærer- og skolelederundersøgelse Talis.
I dag har Børne- og Undervisningsministeriet så offentliggjort en dansk Talis-rapport, der giver endnu flere indsigter. Også nogle lidt overraskende.
Vidste du for eksempel, at kønsfordelingen blandt udskolingslærere er væsentligt mere lige i Danmark end i de andre nordiske lande og end i OECD-landene på tværs?
Flere læreruddannede i folkeskoler end i friskoler
Den ene undersøgelse efter den anden har vist, at op mod en femtedel af de undervisere, der står i danske klasselokaler, slet ikke har nogen læreruddannelse. Men den nye Talis-undersøgelse tegner et helt andet billede.
Undersøgelsen beskæftiger sig kun med udskolingen. Og ud af de repræsentativt udvalgte folkeskolelærere, der har svaret på Talis-undersøgelsen, har hele 96 procent enten en fireårig læreruddannelse eller en meritlæreruddannelse bag sig. I friskolerne, der jo ikke er underlagt folkeskolelovens uddannelseskrav, har 22 procent af lærerne tilsammenligning ikke en læreruddannelse.
Det er forskningsinstituttet Vive og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der tidligere har påvist, at en meget stor andel af underviserne ikke har nogen læreruddannelse, mens en evalueringsinstitutundersøgelse i udskolingen tidligere har vist et antal, der ligner tallet i den nye Talis-måling.
Så forklaringen er formentlig, konkluderer Undervisningsministeriets folk, at andelen med en læreruddannelse er væsentligt højere i udskolingen end på de yngste klassetrin. Hvor mange ikke-læreruddannede, der underviser i indskolingen og på mellemtrinnet, indgår ikke i Talis-undersøgelsen.
Den gennemsnitlige lærer i undersøgelsen er 44,8 år gammel og har 15,9 års erfaring som lærere og 9,9 år på den nuværende skole.
Folkeskolelærerne er både lidt ældre og lidt mere erfarne end friskolelærerne i undersøgelsen.
Flest mænd blandt danske skoleledere
58 procent af lærerne er altså kvinder, mens det kun gælder 42 procent af skolelederne.
Dér skiller Danmarks sig også ud – i de øvrige nordiske lande er kvinderne også i flertal blandt skolelederne.
Det er dog især friskolerne, der har en mand øverst i hierarkiet. Her er 64 procent af skolelederne mænd, mens det gælder 54 procent på folkeskolerne. Men altså stadig til forskel for de øvrige nordiske lande flest mænd.
Godt 40 timer om ugen
Lærerne har fortalt, hvor mange timer de arbejdede i ugen før, de udfyldte spørgeskemaet. Gennemsnittet er 40,3 timer. Når lærere arbejder mere end 37 timer om ugen, skyldes det, at lærerjobbet er fordelt på færre uger end de fleste andre job.
Mere interessant er det, hvad de bruger arbejdstiden til. Lige knap halvdelen – 20 timer – er undervisning. Dertil kommer forberedelse, teamsamarbejde, rettearbejde og andre opgaver med direkte sammenhæng til undervisningen.
Når de fuldtidsansatte udskolingslærere bliver spurgt til, hvor meget tid de brugte til forskellige opgaver i en bestemt klasse, ser tallene sådan ud:
Tiden, lærerne bruger til administrative opgaver som fraværsregistrering, udlevering af meddelelser fra skolen mv. er steget fra 8 procent i Talis 2018 til 10 procent i Talis 2024, og tiden til at holde ro i lokalet er steget fra 10 til 16 procent af arbejdstiden. Tid som altså går fra undervisningen.
Føler sig respekteret
Som det også fremgik af OECD’s Talis-rapport har de danske lærere en ret høj jobtilfredshed.
Den største udvikling er sket inden for lærernes oplevelse af respekt fra resten af samfundet. 37 procent af de adspurgte lærere oplever, at lærerjobbet er respekteret i samfundet. Det er mere end en fordobling i forhold til 2018, hvor kun 18 procent erklærede sig enig eller meget enig i det udsagn.
De danske lærere føler sig også i langt højere grad respekteret end lærerne i OECD generelt og i de øvrige nordiske lande lige bortset fra Finland, hvor 48 procent af lærerne svarer, at lærerjobbet er respekteret i samfundet.
To tredjedele af lærerne er fint tilfredse med deres løn, og det tal har ikke rykket sig. Men når det gælder arbejdsvilkårene generelt, er det sket en markant forbedring. Flere end dobbelt så mange som i 2018 er tilfredse med deres arbejdsvilkår.
Vidste du det om danske folkeskolelærere? Overraskende nyt i stor undersøgelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.