Hvis hun var i tvivl før, var Kirsten Marie Dalene det ikke, da hun i 2021 var færdig med at skrive ph.d. i karrierevejledning ved Universistetet i Sørøst-Norge.
Der er meget stor forskel på, hvor meget vejledere mener, at følelser – både vejlederens og den vejledtes - har noget at gøre i vejledningen.
”Der er nogle, der tænker, at man ikke kan forholde sig så meget til følelser, for så bliver det terapi. Man bliver på en måde psykolog. Det er uden for vejlederens mandat,” siger hun til folkeskolen.dk/uu.
Men følelser er centrale, når mennesker skal tage livsvalg, og derfor er de det også i vejledningsprocesser, mener hun.
”Følelser er for eksempel koblet utrolig tæt sammen med motivation. Og er der noget, man som vejleder særligt ønsker, så er det jo at motivere den vejledte”.
Derfor har meget af Kirsten Marie Dalenes forskning kredset om vejlederens emotionelle kompetencer.
”Jeg mener, vi er nødt til inden for karrierevejledningen at finde en indgang, der er spiselig for de fleste vejledere, som giver en forståelse af, at der er noget at hente ved at kigge på, hvilke følelser der er på spil i vejledningen, uden det bliver til terapi. For det er helt rigtigt, at vejlederen ikke skal være behandler”, siger hun.
Nødvendigt for at være professionel
Kirsten Marie Dalene er keynote speaker, når professionshøjskolen Via den 23. oktober åbner dørene for sin årlige vejledningskonference.
Den har overskriften ’Vejledning som professionel praksis’, og spørger man Kirsten Marie Dalene, er følelser og professionalisme ikke hinandens modsætninger.
Tværtimod er det hendes ærinde at beskrive, hvilke emotionelle kompetencer der kan forstås som en del af vejledernes professionelle værktøjskasse.
Og kigger man på de klassiske kompetencemodeller for karrierevejledere, er det meget forskelligt, i hvor høj grad personlige og emotionelle kompetencer fylder, påpeger hun.
”Men de hænger jo tæt sammen med nogle af de kompetencer, ingen er i tvivl om, man skal bruge som vejleder. Relationskompetencen for eksempel. En vejleder skal selvfølgelig kunne opbygge tillid på en etisk forsvarlig måde. Der spiller følelser altså ind,” siger hun.
Derfor mener Kirsten Marie Dalene, at særligt tre ting er relevante at fokusere på, når det kommer til vejlederes emotionelle kompetencer.
”For det første skal man være i stand til at genkende følelser. For det andet skal man have en viden om dem, der giver en nuanceret forståelse for dem. Og endelig skal man vide noget om, hvordan man håndterer og regulerer følelser,” siger hun.
Skal også kigge indad
Det betyder, at vejledere ikke alene skal have begreb om, hvilke følelser den vejledte kan være berørt af. De skal også kunne vende blikket indad.
”Hvis vejledere skal være i stand til at bruge den vejledtes følelser på en hensigtsmæssig måde, så forudsætter det, at vejlederen selv har et vist greb om, hvordan det står til med deres eget følelsesliv. Hvordan de forholder sig til deres egne følelser,” siger hun.
Og også for vejlederen kan vejledningsprocessen være en emotionel oplevelse. Der kan opstå følelser i mødet med den vejledte. Man kan for eksempel blive provokeret, pointerer Kirsten Marie Dalene:
”Hvordan man forholder sig til det, hænger typisk sammen med, hvad man har med i bagagen. Hvis man er bevidst om, hvad der foregår inde i en selv og har lagt en hensigtsmæssig strategi for at håndtere sine egne følelser, så bliver man tydeligere på, hvad der er ens eget, og hvad der er den vejledtes, og så bliver mødet mere professionelt”.
Endelig vil emotionelle kompetencer være til gavn for vejlederne, når de skal kigge på deres egne følelser i relation til deres arbejde som vejledere, pointerer hun.
”Den del er måske lidt mere overset. De fleste er enige om, at følelser i et eller andet omfang er til stede, når vi skaber tillid og arbejder med relationer. Men hvad når vejlederen spørger sig selv: Hvad foregår der inde i mig? Hvad driver mig fremad? Får jeg sat de grænser, jeg skal? Er jeg på vej til at brænde ud?”, opremser Kirsten Marie Dalene.
Ikke noget man (kun) kan læse sig til
Og hvad skal man så gøre som vejleder, hvis man vil opbygge sine emotionelle kompetencer? Kirsten Marie Dalene peger på tre ting.
”For det første skal man være nysgerrig på sine egne følelser. For det andet skal man opsøge viden om, hvad følelser er. Hvad er de til for? Hvorfor har vi dem? Hvad er de udtryk for?” siger hun og tilføjer:
”Og for det tredje kommer man ikke uden om at træne gennem nogle refleksionsøvelser. For eksempel ved at sætte sig ned og tage fem minutter med nonstop-skrivning om, hvad der foregår inde i en selv lige nu. Emotionel kompetence er ikke noget, man kun kan læse sig til”.
Vejledningsforsker: Følelser og professionalisme er ikke modsætninger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.