Det er en god uge for Krogårdskolen i Greve.
Onsdag modtog skolen 15.000 kroner og Astras naturfagspris ’Årets Festivalarrangør 2026’, og her til eftermiddag har fem af skolens vejledere sammen vundet Ove Lund og Hanne Nisteds Lærerpris på 75.000 kroner.
Det gør de for igennem næsten 10 år at have udviklet konkrete metoder og forløb til resten af skolen og skabt en rød tråd i undervisningen i flere fag.
En af prismodtagerne er matematik- og naturfagsvejleder Helle Houkjær, der har været lærer på skolen i mere end 30 år og også tidligere er blevet tildelt Politikens undervisningspris. I sommer modtog hun H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Helle Houkjær fortæller, at de fem vejledere har et helt særligt samspil.
”Vi var to skoler, der blev lagt sammen for snart 10 år siden. Det kan gå mange veje, når to kulturer bliver slået sammen. Men på trods af forskellige fagligheder fandt vi meget hurtigt hinanden i, at vi vil udvikle undervisning på hele skolen – og ikke kun i vores egen praksis. Vi har en ærlighed og sådan en ’svesken på disken’-tilgang, hvor vi inspirerer og udfordrer hinanden didaktisk med et glimt i øjet,” siger hun.
Indført større sproglig opmærksomhed
I hendes mange år på skolen har hun oplevet en markant udvikling i skolens elevgrundlag, som har gjort det nødvendig med en ny tilgang til undervisningen, fortæller hun.
”Vi har fx fået en større andel af tosprogede elever. Det gør, at vi som lærere skal oppe os og stå tæer på en anden måde,” fortæller hun.
Ifølge Helle Houkjær er den største åbenbaring, at lærerne i langt højere grad arbejder meget mere med sproglig opmærksomhed for at sikre, at eleverne er er helt med.
”Alle begreber skal foldes grundigt ud, og det kommer jo alle elever til gode. Det har vi måske været blinde for tidligere. Men jeg synes, at det har gjort mig til en bedre lærer. Jeg lavede for nylig et matematikforløb om hverdagsøkonomi, og her talte jeg, at der var næsten 60 forskellige fagbegreber. Så er der ikke noget at sige til, at der bliver råbt højt om, at de unge ikke ved noget om hverdagsøkonomi. For – det er svært for dem, at få hul på,” siger hun.
Skolen arbejder blandt andet også med ’månedens fagord’ og en række lege med fagbegreberne.
Har genindført glemte tilgange
Vejledertemaet har også arbejdet på at indføre en rød tråd i forhold til, hvordan lærerne går til faglig læsning i alle fag.
Her har vejlederne udviklet nyt, men også med succes gravet metoder frem fra skuffen med glemte didaktiske tilgange.
”Vi er fx gået tilbage til at arbejde med oplæsning, som jo ellers er en metode, man har grint lidt af, fordi det ikke giver lige deltagelsesmuligheder. Men vi skal ikke glemme det, der faktisk virker,” siger hun.
Læs også
For med oplæsning sænker eleverne deres læsetempo, som giver bedre forudsætning for at forstå, hvad de læser, fortæller hun.
”Når man følger teksten med fingrene, bearbejder hjernen informationerne bedre i et tempo, så man husker det faglige bedre,” forklarer hun og tilføjer, at oplæsningen ikke behøver at være på klasseniveau, men også kan være i små grupper eller som makkerlæsning.
Oplæsning giver også læreren en god mulighed for at få en fornemmelse af, om der er ord og begreber, eleven har svært ved.
”Som lærer kan man lytte til intonationen, når de læser. For så kan vi høre, om eleverne forstår det, de læser. Det er en ret nem måde at se tegn på læring på. Og eleverne kan også selv høre, når de kludrer lidt i noget, så de tænker ’ups, der var et ord, der var lidt svært, det må jeg lige undersøge,” forklarer hun.
Vejlederteam vinder pris: Vi har fundet noget af det gamle frem, der faktisk virker
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.