Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Skolebibliotek

Vejlederteam vinder pris: Vi har fundet noget af det gamle frem, der faktisk virker

I tæt på 10 år har de samme fem vejledere på Krogårdskolen i Greve udviklet skolens fælles tilgange til undervisning i alle fag. Og de har også været med til at genopdyrke metoder, der ellers var lagt i skuffen.

Tanja Mørch Schmidt, Martin Trangeled Roslundh, Helle Houkjær, Sandra Inge Gulfeldt Thilemann, Lisa Oldenburg Christiansen med blomster og diplomer

Tanja Mørch Schmidt, Martin Trangeled Roslundh, Helle Houkjær, Sandra Inge Gulfeldt Thilemann, Lisa Oldenburg Christiansen blev hædret i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelsessal

Foto: Jesper Knudsen
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
1 kommentar
19. november 2026, kl. 16:21
1 kommentar

Det er en god uge for Krogårdskolen i Greve.

Onsdag modtog skolen 15.000 kroner og Astras naturfagspris ’Årets Festivalarrangør 2026’, og her til eftermiddag har fem af skolens vejledere sammen vundet Ove Lund og Hanne Nisteds Lærerpris på 75.000 kroner.

Det gør de for igennem næsten 10 år at have udviklet konkrete metoder og forløb til resten af skolen og skabt en rød tråd i undervisningen i flere fag.

En af prismodtagerne er matematik- og naturfagsvejleder Helle Houkjær, der har været lærer på skolen i mere end 30 år og også tidligere er blevet tildelt Politikens undervisningspris. I sommer modtog hun H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Helle Houkjær fortæller, at de fem vejledere har et helt særligt samspil.

”Vi var to skoler, der blev lagt sammen for snart 10 år siden. Det kan gå mange veje, når to kulturer bliver slået sammen. Men på trods af forskellige fagligheder fandt vi meget hurtigt hinanden i, at vi vil udvikle undervisning på hele skolen – og ikke kun i vores egen praksis. Vi har en ærlighed og sådan en ’svesken på disken’-tilgang, hvor vi inspirerer og udfordrer hinanden didaktisk med et glimt i øjet,” siger hun.

Indført større sproglig opmærksomhed

I hendes mange år på skolen har hun oplevet en markant udvikling i skolens elevgrundlag, som har gjort det nødvendig med en ny tilgang til undervisningen, fortæller hun.

”Vi har fx fået en større andel af tosprogede elever. Det gør, at vi som lærere skal oppe os og stå tæer på en anden måde,” fortæller hun.

Ifølge Helle Houkjær er den største åbenbaring, at lærerne i langt højere grad arbejder meget mere med sproglig opmærksomhed for at sikre, at eleverne er er helt med.

”Alle begreber skal foldes grundigt ud, og det kommer jo alle elever til gode. Det har vi måske været blinde for tidligere. Men jeg synes, at det har gjort mig til en bedre lærer. Jeg lavede for nylig et matematikforløb om hverdagsøkonomi, og her talte jeg, at der var næsten 60 forskellige fagbegreber. Så er der ikke noget at sige til, at der bliver råbt højt om, at de unge ikke ved noget om hverdagsøkonomi. For – det er svært for dem, at få hul på,” siger hun.

Skolen arbejder blandt andet også med ’månedens fagord’ og en række lege med fagbegreberne.

Har genindført glemte tilgange

Vejledertemaet har også arbejdet på at indføre en rød tråd i forhold til, hvordan lærerne går til faglig læsning i alle fag.

Her har vejlederne udviklet nyt, men også med succes gravet metoder frem fra skuffen med glemte didaktiske tilgange.

”Vi er fx gået tilbage til at arbejde med oplæsning, som jo ellers er en metode, man har grint lidt af, fordi det ikke giver lige deltagelsesmuligheder. Men vi skal ikke glemme det, der faktisk virker,” siger hun.

Læs også

Featured image for Gode læsevaner er en styrke i matematik

Gode læsevaner er en styrke i matematik

For med oplæsning sænker eleverne deres læsetempo, som giver bedre forudsætning for at forstå, hvad de læser, fortæller hun.

”Når man følger teksten med fingrene, bearbejder hjernen informationerne bedre i et tempo, så man husker det faglige bedre,” forklarer hun og tilføjer, at oplæsningen ikke behøver at være på klasseniveau, men også kan være i små grupper eller som makkerlæsning.

Oplæsning giver også læreren en god mulighed for at få en fornemmelse af, om der er ord og begreber, eleven har svært ved.

”Som lærer kan man lytte til intonationen, når de læser. For så kan vi høre, om eleverne forstår det, de læser. Det er en ret nem måde at se tegn på læring på. Og eleverne kan også selv høre, når de kludrer lidt i noget, så de tænker ’ups, der var et ord, der var lidt svært, det må jeg lige undersøge,” forklarer hun.

5 eksempler på, hvad teamet ellers har indført

Arbejder med læsevaner i flere fag

Lige som oplæsning arbejder skolen også med en anden tilgang, der ifølge Helle Houkjær er gået lidt i glemmebogen, nemlig genfortælling som metode til at lære faglig læsning. I matematik handler det fx om, at eleverne først skal læse en opgave op for sin sidemakker og så skal den anden genfortælle opgaven. Det kan også være, at eleverne bliver bedt om at genfortælle, hvad de lige har læst, hvis de fortæller, at de ikke har forstået opgaven. På den måde bliver læreren klogere på, hvor udfordringen ligger.

Tilbyder inspiration til at vælge bøger

Vejlederne har udarbejdet et katalog for vores forskellige aktiviteter til at styrke elevernes læselys, som bliver gennemgået med lærerne op til det nye skoleår, så de ved, hvad de kan bruge biblioteket til. Lærerne kan fx henvende sig, hvis de ønsker en booktalk til deres klasse, så eleverne kan få inspiration til, hvilke bøger de kan læse. Skolen bruger relativt mange penge på indkøb af bøger, og når der kommer nye bøger, giver vejlederne klasserne besked med muligheden for en booktalk for at høre om de nye bøger.

Hjælpekort til at forstå tekster

Teamet har også udviklet forskellige metoder, der skal hjælpe elever til at forstå de tekster, de arbejder med. De har fx udviklet en metode, de kalder ’konfliktkort’, som støtter elevernes arbejde med at kortlægge og undersøge forskellige interessenter i teksten. Udover dansk bruges kortet også i naturfag, historie og samfundsfag.

Læsebåndet er sat på årshjul

Tidligere begyndte hver morgen med 20 minutters frilæsning. Der er fortsat et læsebånd på 20 minutter, men skolen giver nu tid til at alle klasseteams kan lave et årshjul for morgenlæsningen. Nu bliver der vekslet mellem lystlæsning og faglig læsning, og eleverne arbejder her målrettet med forskellige læsestrategier. Indholdet planlægges på årgangene og forældrene involveres løbende. Læsebåndet kobles til den øvrige undervisning, så eleverne oplever sammenhænge, der kan bruges aktivt i fagene resten af dagen.

Læseklub i samarbejde med det lokale bibliotek

Skolen har et tæt samarbejde med det lokale bibliotek Greve Bibliotek, som tilbyder forskellige typer af læseklubber for børn på mellemtrinnet. Det er en så stor succes, at udskolingseleverne har ønsket en klub for dem. Derfor er skolen i gang med at finde elever nok til at kunne starte en bogklub for de ældste.

1 kommentar

Læs også

  • Billede af Lis Zacho social
    Matematik

    Lærer: Elever dumper matematik, fordi de ikke kan forstå teksten

  • Brug genfortælling på alle klassetrin

    Brug genfortælling på alle klassetrin

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vejlederteam vinder pris: Vi har fundet noget af det gamle frem, der faktisk virker

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS