Uvildig rapport kalder flexuddannelsen relevant, men peger også på benspænd

Glad Fonden har i flere år kæmpet for at få den erhvervsrettede flexuddannelse for tidligere STU-elever på finansloven, så den kan gå fra at være et forsøg tre steder i landet til at blive et permanent tilbud på landsplan. Men når politikere har spurgt til regeringens planer, har hverken undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) eller hans forgænger, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), svaret konkret.

I marts i år skrev Mattias Tesfaye så i et svar til børne- og undervisningsudvalget, at ministeriet var ved at fastlægge proces og indhold for en analyse, som ”skal afsøge potentialet for en permanent og landsdækkende forankring af et erhvervsrettet uddannelsestilbud for unge med kognitiv funktionsnedsættelse.”

Resultatet er en rapport, hvor det nationale forsknings- og analysecenter Vive ser nærmere på den nuværende beskæftigelsesindsats målrettet tidligere STU-elever og holder det op imod, hvordan det er gået elever fra den toårige flexuddannelse.

”Undersøgelsen viser, at unge, som modtog den sædvanlige beskæftigelsesindsats, har lavere sandsynlighed for at komme i beskæftigelse sammenlignet med unge, som efter en STU har påbegyndt flexuddannelsen,” sammenfatter Vive.

Uddannelsen kan være relevant for 500 unge årligt

Med andre ord har unge fra flexuddannelsen højere sandsynlighed for at komme i job end unge, som i stedet modtager forskellige tilbud fra jobcentret.

Ifølge Vive-rapporten er 23 procent af de unge, som er i målgruppen for flexuddannelsen, men ikke har modtaget den, i beskæftigelse 2½ år efter en fuldført STU, og 27 procent er det efter 3½ år. Når det gælder unge fra flexuddannelsen, lyder de tilsvarende tal på henholdsvis 36 procent 2½ år efter en fuldført STU og 43 procent 3½ år efter.

Glad Fonden har selv opgjort beskæftigelsesgraden til 80 procent et halvt år efter endt uddannelse. Når Vive kommer frem til en lavere andel, hænger det sammen med, at analysecentret alene tager udgangspunkt i elever, som er begyndt på uddannelsen direkte efter endt STU, og ikke har dem med, der er kommet til et, to eller tre år efter, at de har afsluttet en STU. Derudover har Vive også de elever, som er faldet fra undervejs, med i beregningerne, mens Glad Fondens tal alene bygger på dem, der har gennemført uddannelsen.

Vive vurderer, at mellem 12 og 30 procent af de mellem 1.500 og 2.000 elever, som årligt afslutter en STU, potentielt er i målgruppen for den erhvervsrettede flexuddannelse. I konkrete tal svarer det til mellem 204 og 520 unge.

”Glad Fondens flexuddannelse kan være en relevant indsats for kommunerne for den del af STU-eleverne, som har potentiale for et fleksjob, det vil sige unge med færrest udfordringer,” lyder det fra Vive.

Barrierer for flexuddannelsens succes

I øjeblikket er flexuddannelsen forankret i Aarhus, Esbjerg og København. Derudover kommer der elever fra en række nabokommuner.

På flexuddannelsen består holdene af cirka syv unge, og Vive peger på, at de kommunale skaleringsmuligheder er begrænsede. Vive vurderer således, at cirka en fjerdedel af landets kommuner i gennemsnit har minimum syv unge i målgruppen for uddannelsen pr. årgang, mens hovedparten af kommunerne, nemlig 72, ikke har unge nok til et hold.

Flexuddannelsen forudsætter desuden samarbejde med lokale virksomheder, da undervisningen foregår på virksomheden. Det kræver derfor både virksomheder af en vis størrelse og villighed til samarbejde, mener Vive.

”I vurderingen af de kommunale skaleringsmuligheder er det et opmærksomhedspunkt, at der skal være lokale virksomheder, som vil samarbejde omkring uddannelsen. Ydermere er det ikke givet, at alle unge i målgruppen for flexuddannelsen i en given kommune vil finde uddannelsen interessant,” skriver Vive.

Uddannelsesdirektør er både glad og ærgerlig

I Glad Fonden er uddannelsesdirektør Pil Ayoe Paltorp glad for, at undersøgelsen med al tydelighed viser, at flexuddannelsen har bedre resultater med at få unge i job end traditionel beskæftigelsesindsats. Hun hæfter sig også ved, at uddannelsen er relevant for op til 30 procent af de elever, som afslutter en STU.

”Vi genkender resultaterne, og det har vi forsøgt at sige en del gange,” siger Pil Ayoe Paltorp.

Alligevel har hun det dobbelt med rapporten fra Vive.

”Rapporten lægger et beskæftigelsesblik på uddannelsen, fremfor at se på hvad uddannelsen kan didaktisk for unge, som ikke tidligere blev betragtet som målgruppe for uddannelse. Det blik gør, at flexuddannelsen bliver omtalt som et beskæftigelsestilbud, hvor den for os også handler om, hvilket liv vi uddanner de unge til. Derfor arbejder de i trygge læringsfællesskaber, så de også udvikler sig socialt og dannelsesmæssigt.”

Hvis Glad Fonden var blevet hørt under udarbejdelsen af rapporten, ville Pil Ayoe Paltorp have anfægtet, at det skulle være en barriere for skaleringen, at der i 72 kommuner er færre end syv unge i målgruppen for flexuddannelsen pr. år.

”Det er ikke meningen, at hver kommune skal stille med elever til et hold. Vores nuværende elever transporterer sig på tværs af kommunegrænser, enten på cykel eller med offentlig transport. Vi deler heller ikke bekymringen om lokale virksomheder. Vi samarbejder med virksomheder med mange afdelinger rundt om i landet, og som bare venter på, at flexuddannelsen bliver gjort permanent,” siger uddannelsesdirektøren.

Unfair sammenligning af priser

Omkostningerne spiller potentielt også en rolle i forhold til skaleringsmulighederne, mener Vive. Flexuddannelsen koster cirka 190.000 kroner pr. årselev, mens det skønnes, at kommunernes gennemsnitlige enhedsomkostning til den aktive beskæftigelsesindsats udgør cirka 38.000 kroner årligt pr. fuldtidsperson, som modtager uddannelseshjælp.

Det er ikke en rimelig sammenligning, mener Pil Ayoe Paltorp. Prismæssigt bør flexuddannelsen sammenlignes med STU, FGU og TAMU, som er et uddannelsesforløb, der forbereder forskellige grupper af unge i alderen 18 til 25 eller 30 år på voksenlivet og mere enten uddannelse eller beskæftigelse.

”Vi uddanner på mindre hold, hvor de har langt større hold på FGU. Det har en kæmpe værdi, at vi har en uddannelse til unge, som ikke tidligere har fået tilbudt en uddannelse,” siger uddannelsesdirektøren.

Nu venter det politiske arbejde

Fonden har spurgt til, hvad der nu kommer til at ske på det politiske plan, og har fået at vide, at regeringen ikke har tid til at se flexuddannelsen lige nu, men at fonden vil høre nærmere.

”I mellemtiden vil vi tage fat i vores kontakter i de forskellige partier og høre, hvordan rapporten er landet hos dem,” siger Pil Ayoe Paltorp.

Du kan læse rapporten ”Afsøgning af potentialet for et erhvervsrettet tilbud til unge med kognitiv funktionsnedsættelse” her.