Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Praktik

Undersøgelse: Det mener lærerstuderende om deres praktiklærer

Mange lærerstuderende er glade for praktiklærernes indsats, men de kunne også godt tænke sig at blive en større del af skolens hverdag, lyder det i en ny studielivsundersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds.

To kvinder i samtale

Otte ud af ti lærerstuderende oplever at få tilstrækkelig vejledning af deres praktikvejleder. Men mange af taler slet ikke med forældre i deres praktiktid.

Foto: Dusanpetkovic
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
28. august 2025, kl. 19:30
Start debatten

”Praktiklærerne gør et godt stykke arbejde”.

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds (LL) Anthon Berentzen er ikke i tvivl, når han skal udlede budskabet fra foreningens nye studielivsundersøgelse.

Her svarer 8 ud af 10 af de studerende, at de oplever at få tilstrækkelig vejledning af deres praktiklærer på skolen. På professionshøjskolerne oplever 6 ud af 10, at de har fået tilstrækkelig vejledning om praktikken fra deres praktikvejleder på professionshøjskolen.

8 ud af 10 oplever at have fået tilstrækkelig information om praktikken fra praktikskolen. Lidt færre oplever, at det samme er tilfældet fra professionshøjskolen.

Men selv om mange er glade for praktiklærernes indsats, så er der også tal fra undersøgelsen, som springer Anthon Berentzen i øjnene.

”Der er en del af undersøgelsen, der viser, hvem de lærerstuderende har samarbejdet med under praktikken. Der er meget få studerende, der har samarbejdet med forældre eller andre faggrupper end lærere”, siger han.

Forpersonen understreger, at det også er en praktiklærers opgave at sikre, at lærerstuderende får mulighed for at deltage i de opgaver, der ligger udenfor undervisningen.  

”Det er noget, vi mangler. Det er også noget af det, som skræmmer lærerstuderende. Klasselæreropgaven, forældresamarbejdet, teamsamarbejdet – alle de ting, der ligger rundt om undervisningsopgaver er vigtige at få en fornemmelse af. Vi ved, at det er også noget af det, der udfordrer og som gør, at vi ser folk forlade lærergerningen hurtigt, når de bliver færdiguddannet”.

Læs også

Photo of Anthon René Berentzen
Debat

Det er et misforstået hensyn at skåne os for konflikterne

Anthon René Berentzen Forperson, Lærerstuderendes Landskreds (LL)

Stadig svært at være en del af lærerfællesskabet

I det hele taget halter det stadig lidt med at få de studerende til at føle sig som en del af lærerfællesskabet.

43 procent af de lærerstuderende svarer, at de i mindre grad eller slet ikke har oplevet at være en del af lærerfællesskabet på deres praktikskoler.

Selv om andelen af lærerstuderende, der føler sig som en del af lærerfællesskabet, faktisk er vokset siden 2019, hvor 56 procent følte sig uden for lærerfællesskabet, så er udviklingen stagneret siden 2023, hvor tallet ligesom i 2025 var 43 procent.

Praktik

Få Folkeskolens nyhedsbrev om praktik. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 1-2  gange om måneden)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

”Praktiklærerne gør det så godt, de kan. Det handler også om ressourcerne, man giver til praktiklærerne. Man får primært tid til at observere undervisningen og vejlede, men det handler også om at være med til forældresamarbejde og lærersamarbejde, men det er ikke sikkert, der er afsat tid til det”, siger Anthon Berentzen.  

Praktiklærere vil gerne uddannes til opgaven

Formand for Praktiklærerforeningen Solveig Hovgaard er glad for, at hovedparten af de lærerstuderende føler, at de får nok vejledning og information om praktikken fra praktikskolen.

Men hun ville ønske, at de studerende følte sig mere som en del af lærerfællesskabet og fik større indblik i hele skolens hverdag.

”Det er fantastisk, at så mange føler sig godt vejledt og taget imod, når man skeler til, at det halter med at få praktiklærerne uddannet til opgaven,” siger hun og peger på, at kravet om en uddannelsesplan er en stor hjælp for både studerende og praktikskoler.

”Det bliver så dejligt konkret, når man har en plan, man kan læne sig op ad som praktikskole. Den giver synlighed og gennemsigtighed for både praktikskolerne og for de studerende”.

Hun understreger, at mange praktiklærere rigtig gerne ville gøre mere for de studerende og invitere dem med til flere opgaver.

”Men der er nogle gange, hvor man føler, at man står på bar bund, fordi man ikke ved, hvad man skal gribe og gøre i. Nogle gange mangler vi den teoretiske baggrund for at gå ind i vejledningsopgaven,” siger hun.

“Mange praktiklærere har en forventning om, at det er underviserne på professionshøjskolerne, der tager sig af den del. Men det er det ikke nødvendigvis, for vi er nødt til at bevæge os ind på hinandens opgaver”.

Udstrakt praktik bør give indblik i hverdagen

Hun er glad for, at næsten halvdelen – 46 procent – af de studerende mener, at praktikken har givet dem mere lyst til at arbejde i folkeskolen.

Til gengæld er hun ked af, at 16 procent svarer, at praktikken har givet dem mindre lyst til at arbejde i folkeskolen.

”Forhåbentlig får de fleste gode praktikoplevelser. Den her vekslen mellem at være der en gang om ugen og så blokpraktik bør give dem et godt indblik i hverdagslivet”.

43 procent af de studerende er enige i, at den udstrakte praktik giver et indblik i skolens hverdag, mens 33 procent ikke mener, at det er tilfældet. Næsten halvdelen af de studerende er enig i, at den udstrakte praktik er med til at skabe en stærk kobling mellem teori og praksis i uddannelsen. 25 procent mener ikke, at det er tilfældet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Undersøgelse: Det mener lærerstuderende om deres praktiklærer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS