På Lindevangskolen på Frederiksberg beregner lærere og elever CO₂-udledningen ved produktionen af måltiderne i madkundskab. Torsdag havde skolekøkkenet besøg fra Ukraine, og 7. klasse lavede vegansk og ikke-vegansk frugtsalat til gæsterne. Ideen er, at den ukrainske delegation skal tage erfaringerne fra Danmark med hjem. Men faktisk har Danmark rigtig meget at lære af Ukraine. Ukraine har nemlig haft en fast skolemadsordning siden 2020, hvor to millioner elever hver dag får et gratis måltid mad. Siden krigen brød ud i 2022, har det gjort opgaven mere udfordrende, men også meget vigtigere.
Det er tre repræsentanter for organisationen School Nutrition Reform Team i Ukraine, der i disse dage er på besøg i Danmark for at udveksle erfaringer om skolemad.
Lindevangskolen har i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet udviklet en beregner, der skal hjælpe med at gøre maden mindre CO₂-tung og erstatte kød med bælgfrugter.
Alle tre nikker og lytter interesseret til elevernes oplæg om CO₂-beregning.
”Vores største mål med skolemadsreformen er at skabe større lighed mellem børnene i Ukraine,” siger Anastasiia Shevchenko, der er samarbejdschef i School Nutrition Reform Team og lektor ved Det Nationale Fødevareteknologiske Universitet i Kiev.
Skolemadsreformen handler om meget mere end bare mad, fortæller hun. ”Det handler om tryghed og stabilitet. Både for eleverne og for lokale landmænd og virksomheder, der producerer meget af den mad, som bliver brugt på skolerne.”
Udover at være en sammenhængskraft i lokalsamfund og et holdepunkt i en hverdag præget af usikkerhed, handler skolemaden også om elevernes forudsætning for at lære og skabe et fundament for en god fremtid, understreger Anastasiia Shevchenko.
Krigen har selvsagt gjort det mere udfordrende at servere det daglige måltid mad til alle Ukraines elever.
”Der har været dage, hvor der ikke har været elektricitet i op til 24 timer,” fortæller Anastasiia Shevchenko .”Selvom det er svært, har vi fundet måder at lave mad på, selvom der ikke er strøm. Vi har fx generatorer, og så har vi lavet grundige retningslinjer for, hvordan man gør, når der ikke er noget strøm,” fortæller Anastasiia Shevchenko.
Professor Bent Egberg Mikkelsen, der er forsker med speciale i skolemad og blandt værterne for det ukrainske besøg, mener, at vi i Danmark kan lære meget af Ukraines tilgang til skolemad.
”I Ukraine er de gået all in med skolemadsreformen. De har uddannet personale, bygget skolekøkkener og spisefaciliteter, og så har de stor folkelig opbakning med den ukrainske førstedame Olena Zelenska som ambassadør,” siger han. Danmarks problem er, ifølge ham, at vi ikke tør satse på skolemaden.
”Man investerer ikke store beløb i infrastruktur og uddannet personale i Danmark. Man ser på, hvad man har i forvejen, og så bruger man det. Man tør ikke satse på skolemaden,” siger han. ”Ukraine har turdet satse stort og udrulle en fuldt finansieret skolemadsreform”.
Ukraine er foran Danmark, når det gælder skolemad
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.