180 skoler er i fuld gang med at afprøve skolemad. En stor kvantitativ evaluering følger forsøgene, men forsker Bent Egberg Mikkelsen har allerede nu gennemført en kvalitativ evaluering, hvor han har interviewet lærere og skoleledere på 18 folkeskoler. Den bliver præsenteret i morgen fredag som oplæg til en debat om skolemad på Folkemødet på Bornholm.
De adspurgte lærere er generelt positive over for skolemaden. De tør endnu ikke sige, at det giver læringsmæssige fordele. Men de er ikke i tvivl om, at der på den sociale og trivselsmæssige side er fordele.
”Spisningen i fællesskab - hvor kort den end måtte være - betyder færre konflikter. Og mange lærere vurderer, at eleverne kommer tilbage i klassen efter frokost på en mere parat måde,” lyder det i evalueringen.
Samtidig fremhæver flere lærere og skoleledere, at de er stolte af, at skolen med skolemaden kan give en slags fællesnævner, der udligner de sociale forskelle, der ellers bliver tydelige i madpakkerne. Og samtidig kan skolerne tilbyde en 'prøv noget nyt'-mulighed, som eleverne ikke nødvendigvis får hjemme.
”En slags 'ok, ikke broccoli i dag, men måske i morgen'-tilgang. Mange giver samtidig udtryk for, at skolen kan tilbyde noget, der er ernæringsmæssigt mere seriøst end det, eleverne ellers er vant til, herunder ikke mindst de ældre elever. Det er der en del lærere, der er ganske stolte over,” lyder det i rapporten.
Fordelene begrænses af, at alle ikke er med
Men der er også hår i suppen. Det største handler for lærerne om, at det ikke er alle elever, der får skolemad. Dels fordi forsøget kun gælder nogle klasser og ikke hele skolen, og dels fordi nogle forældre vælger tilbuddet fra på de skoler, hvor der er egenbetaling.
”Mange havde gerne set, at spisningen var for hele skolen. Og mange havde også i de tilfælde, hvor man er blevet pålagt en betalingsløsning, gerne set, at det ikke bare var for dem, der var villige til at betale. Det giver nemlig praktiske udfordringer og lægger begrænsninger på fællesskab og sociale fordele.”
Evalueringen fortæller også, at der har været en del praktiske udfordringer de steder, hvor skolerne ikke i forvejen har haft en leverandør valgt af kommunen, men selv har skullet stå for udbud og udvælgelse.
Lærerne går en del op i kvaliteten af maden, men ikke så meget i det ernæringsmæssige. Det mener de ikke er deres bord.
”Med andre ord er der en tro på, at såfremt det er det offentlige, der står bag gryderne, så hæver man automatisk den ernæringsmæssige overligger i sammenligning med madpakken,” lyder det i evalueringen.
Lærere om skolemadsforsøg: Det bliver kun rigtig godt, hvis det er gratis og for alle
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.