Tror du på følelser? Ny bog om følelser i lærerarbejdet er irriterende på den gode måde

Efter at have læst "Følelser - Krav og forventninger til pædagoger og lærere" af Peter Østergaard Andersen, sidder jeg tilbage med en vigtig erkendelse af, at en stor del af udfordringen med det følelsesmæssige pres, som opleves af pædagoger og lærere handler om definitioner og antagelser. Hvordan kan vi tage hånd om udfordringerne, hvis vi dårligt ved, hvad vi taler om, når vi taler om følelser, stemninger, affekter, atmosfære, kærlighed, sympati, empati, engagement, sansninger, trivsel, og hvad er ellers dukker op i den professionelle samtale? I det følgende nøjes jeg med begrebet følelser for nemheds skyld, men jeg vil understrege, at Peter Østergaard Andersen selvfølgelig er langt mere nuanceret.

Forfatteren præsterer ikke en ensidig kortlægning og definitionsafklaring i bogen, men han viser, hvor kompleks samtalen og arbejdet med følelserne er. Bogen er en del af serien "Professionernes Begreber" og altså ikke en metodebog, men snarere en gennemgang af et væsentligt begreb.

Det er irriterende på den gode konstruktive måde, at der ikke kommer en klar definition og en dertil hørende metode, som man kan tage til sig eller støde fra sig. Østergaard Andersen leverer en nuanceret og særdeles kvalificeret gennemgang en af tiden store udfordringer. Han inviterer til refleksion over udfordringerne og gennem refleksionen kan man måske håbe på en mere professionel tilgang til det daglige arbejde. 

"Følelser" forholder sig kun en smule til den enkelte lærers eller pædagogs kamp med egne følelser, udefrakommende forventninger og krav til følelseshåndtering, men konstaterer, at det er en vigtig del af arbejdet for en velfærdsprofessionel. Bogens relevans og vigtighed hviler i stedet på en grundig gennemgang af forskellige bud på kompleksiteten i begreberne og forklarer således, hvorfor det er så vanskeligt at forholde sig kvalificeret og professionelt til følelserne og de refleksioner begreberne og følelserne kalder på.

Bogen forholder sig blandt andet til:

• Begrebsafklaring: sansning, følelse, atmosfære etc.
• Forskellige psykologiske tilgange til begrebet
• Forskellige generationelle tilgange til begrebet
• Følelser i et kulturelt, antropologisk lys
• Følelser i et samfunds- og klassebestemt lys.

Peter Østergaard Andersens bog giver kvalificeret stof til eftertanke og sætter spørgsmålstegn ved metoder, som lægger motorveje med ensretning ud i følelseslandskabet. Den forklarer tydeligt, hvori udfordringerne består og kritiserer dermed nænsomt den ureflekterede og uprofessionelle tilgang til udfordringen.

Hvor meget jeg end følte, at det nu er nok med al den følelsessnak, og hvor meget jeg end føler, at følelsernes status af trumf-kort skal afmonteres, må jeg erkende at Peter Østergaard Andersen med sin gennemgang af begrebet cementerer, det jeg godt vidste – at ånden er ude af flasken (og hvad jeg ikke vidste: det har den altid været) og vi bliver nødt til at forholde os reflekterende, debatterende og professionelt til følelserne – så det ikke ender i rent følepis, som vi ville sige i de mere lyssvage egne af Jylland.