Bogligt svage rødder rykker tre år på 20 dage
"Drengeakademiet som indsats lægger vægt på struktur, sundhed, selvevaluering, engagement, motivation og synlig læring, og selvom fraværet af en kontrolgruppe gør det vanskeligt at undersøge, hvorvidt Drengekademiet har en større effekt end sammenlignelige indsatser, peger resultaterne på, at det tilsyneladende har ladet sig gøre at flytte deltagernes niveau væsentligt på kort tid", skriver metodekonsulent Jesper de Hemmer Egeberg. (Læs rapporten via linket til højre)
Han anbefaler, at man undersøger, om effekten holder fremadrettet og peger på den såkaldte "boost-effekt", som bl.a. dækker ove, at korte interventioner tit foregår uden for elevernes almindelige kontekst, hvor de ikke nødvendigvis vil præstere lige så godt, og at korte interventioner ikke nødvendigvis påvirker den dybere indlæringsevne.
"Det er derfor vigtigt at vedligeholde indsatsen, hvis man vil øge sandsynligheden for, at effekten varer ved i deltagernes videre skolegang".
Løkkefonden tilbyder da også drengene en frivillig mentor i et år efter akademiet.
DR1 har fulgt Drengeakademiet, og i aften kl. 21 vises udsendelse nummer to af fire. Se også bloggen "Drengeakademiet", hvor Sten Clod Poulsen skriver på folkeskolen.dk om tv-serien og Drengekademiet.
To ugers drengeakademi gav omtrent samme effekt som tre
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.